Demon Prince

Little sis

Jeg vendte mig om og åbnede øjnene, jeg faldt forskrækketud af sengen og ømme min krop, det var ikke en drøm. "Mhh menneske hvad laver du på gulvet?" Hans stemme var hæs og han så ned på mig. "Hvad laver jeg her?!" "Du skal bo her" Hans værelse var slet ikke som jeg havde forstillet mig det var sort og hvidt, jeg troede kun det ville være sort! Jeg rejste mig op "Jonathan jeg har lært lektien" "Godt, men du bliver her stadig" Han hev mig ned i hans favn, "Jonathan jeg sværge.." "Ja ja" Jeg gøs da jeg kunne mærke hvor tæt han var på mig, han var overalt! "Slip mig!" "Nope" Urgh! Jeg vred mig i hans greb, "Kæmp blot du får ikke noget ud af det" Han pressede mig hårdere ind til ham "Jeg ved ikke hvor de er!" Han brummede bare af mig. "Slip mig!" "Nej" Jeg prøvede alt men intet virkede "Det må være din joke Jonathan! Du kan da ikke gifte dig med mig!" "Hvorfor ikke? Brylluppet er i morgen" "Du ved godt jeg skal sige ja ikke?" "Det behøver du ikke" "Jonathan! Ved du overhovedet hvad det indbærer at være i et ægteskab?" "Ja" Nej nej han gør jo ej! "Lige så snart vi har sagt ja skal du.. Kysse mig, ad" Jeg væmmes ved tanken "Det er fint med mig" "Nå men det er det ikke med mig!" Han vendte mig om og sat sig på mig. "Jeg sagde jo jeg ville straffe dig" Hans ansigt var så tæt på mit "Dette er kun din egen fejl" "Men du skal giftes med en du elsker, Jonathan, er der slet ikke en dæmon du kan lide?" "Nej" Argh! Hvad gør jeg hvad gør jeg? "Hvis jeg sagde hvor kongefamilien er ville du så slippe mig fri?" Ikke at jeg ville gør det.. "Nej" "Men?!" "Jeg behøver ikke at vide hvor de er" Hvad i?! "Kongen er blevet dræbt" HVAD?! "Hvad siger du?" "Dine mænd hørte om den kattepine du havde rodet dig ud i de spurgte om hvis de sagde hvor kongefamilien var. Om jeg så ville slippe dem og dig fri, jeg sagde ja, vi fandt kun kongen og dronningen. Vi fik kongen dræbt men dronningen stak af. I menneske kvinder er så stædig, og så dræbt vi mændene bagefter muren er færdig så jeg har ikke brug for dem mere" Jeg så blankt på ham. "Du har hellere ikke brug for mig mere" "Nej prinserne er sikkert flygtet" "Så du skal dræbe mig" "Nej" HAN GIVER INGEN MENING! "Du skal giftes med mig, jeg har haft dæmon kærester de er alle ens, jeg ville se om i mennesker er mere interessante, desuden.." Han bed mig i det ene øre "Sagde jeg jo jeg ville nyde hvert sekund af din elendighed" "Jeg hader dig" Hvæsede jeg "Det kommer ikke som nogen overraskelse for nogen, menneske" Han lagde sig ved siden af mig og tog fat i mit hoved. "Jeg ville kæmpe imod" Brummede jeg "Så er det kun godt jeg har evnen til at manipulere med dig" Jeg blev fanget i de så fascinerende grønne øjne. "Ikke sandt" Hans hæse stemme var blot en hvisken men jeg kunne tydeligt hører ham. Jeg lænede mig mod ham, han smilede til mig, jeg trak ham tættere på mig. Lysten til at kysse ham voksede, med jeg ville ikke røre hans klamme læber! Ville jeg vel? NEJ! Men de ser så bløde ud, så fristende! "I diskussion med dig selv? Lad mig gøre det let for dig" Han smækkede hans læber mod mine, jeg åbnede brat mine øjne som om jeg have drømt. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men han er så forbandet stærk! Han tog hans hånd på mit baghoved og skubbede mit ansigt tættere på hans imens hans fingre legede med mit hår. Det bankede på døren og Jonathan trak sig "Hvad nu?!" Så irriteret han lød.. Rex's hoved tittede frem "Forstyrrer jeg?" Han grinede, Jonathan brummede, men jublede af glæde. Aldrig ville jeg nogensinde være så glad for at se en dæmon. "Din lillesøster er her" "Er hun?" Jonathan smilede stort, han elsker sin lillesøster.. Kært! Nej det er ikke kært der er intet der er kært på en dæmon! OG SLET IKKE JONATHAN! Fy og føj! "Vi står op nu" "Okay" Rex forlod os og Jonathan sprang op "Kom du skal møde min lillesøster" Han trak mig op og jeg så mærkeligt på ham. "Hvorfor er du så glad?" "Jeg elsker min lillesøster meget højt kom nu tag noget tøj på" Jeg tog hurtigt noget tøj på og lod ham slæbe mig afsted.

"Mercy mød min lillesøster Addison" Jeg så på pigen der stod foran mig, det lange mørke brune hår var sat op i en hestehale, hendes grønne øjne så ind i min sjæl, hun smilede stort. Ikke noget med lumsk, djævelsk eller noget i den stil, hun smilede bare stort til mig. "Mercy hyggeligt at møde dig" Hun krammede mig "Nå har min storebror været hård mod dig, skal jeg slå ham?" "Du slår bare løs" Sagde jeg "YES!" Hun sprang mod en forskrækket Jonathan, "ADISON!" Den første dæmon jeg kan lide, fantastisk!

//Hun kan lide en dæmon? Jonathan's lillesøster! Og kongen er død?! Hvad skal der dog ske//