Demon Prince

Nøgler

"Vågen menneske" Nope! "Mercy vågen nu" Du kan tro nej Jonathan, jeg bliver her bare for at drille dig. Så kan det være du sender mig tilbage i cellen, jeg krydser fingre. Jeg mærkede sengen sænke sig, "Jeg ved du er vågen" Hviskede han tæt ved mit øre, for tæt på, for tæt på mig! "Åben dine øjne" Næh.. "Jeg kysser dig" Truede han mig, ha du ville ikke røre mig på den måde, det ved vi begge to godt Jonathan! Vi hader jo hinanden, do you remember? "Ville du gerne kysses?" Grinede han, ad nej! Jeg mærkede noget blødt på min pande, det gjorde han bare ikke! Jeg åbnede mine øjne brat og gav ham en syngende lussing "Aldrig røre mig med de der klamme læber, er du sindssyg?!" Han tog sig til kinden og grinede "Slap nu lidt af det var bare et lille uskyldigt kys på panden" "En dæmon gør aldrig noget uskyldigt" Han smilede skævt til mig "Du har nok ret" Han kom tættere på mig, jeg så ondt på ham "Kom nærmere og jeg bider næsen af dig" Han smilede djævelsk til mig "Du kommer bare Mercy" Jeg skubbede ham hårdt væk fra mig "Jeg er oppe" Mumlede jeg og rejste mig op. "Hvor er du bare kedelig Mercy det var lige ved at blive hyggeligt" "Tal for dig selv" Jeg gik mod døren og prøvede at åbne den, han har låst den! Jeg så over mod ham, Jonathan grinede og viftede med nøglen "Er det den her du leder efter, menneske?" LAD MIG KVÆLE HAM! "Giv mig den nøgle" Hvæsede jeg "Beklager det er kun mig der har en nøgle til dit værelse og jeg har tænkt mig at beholde den" "JONATHAN!" Han grinede "Det er sjovt når du bliver sur" Det er sjovt når dit ansigt bliver slået med en spade.. "Giv. Mig. Den. Pokkers. Nøgle. Inden. Jeg. Dræber. Dig." Han smilede djævelsk til mig "Hvis du ville havde den, må du komme og tag den" "Fint med mig!" Hvæsede jeg.

"Jonathan giv mig den nøgle!" "Njaaah prøv at spørg pænt" "Jonathan!" "Mhh?" "Giv. Mig. Den. Satans. Nøgle" "Lad mig lige tænke over det.. Nej" Han grinede. Jeg sprang på ham "Shit!" Han landet på gulvet, jeg prøvede at tag nøglen men han tog den i den anden hånd. Jeg slog mine knytnæver ned mod gulvet "Urgh!" Han grinede igen "Mister tålmodigheden, menneske?" "Jonathan jeg sværge!" "Du får nøglen" Huh? "Hvis.." Der er altid et men eller et hvis! "Du undskylder over at du slog mig" "Du kyssede mig din abe" "Abe?" "Ja abe" Han rullede med øjnene. "Jeg er den nye konge" "Nej du er ej.. Hvis du er noget så er du en prins" "På den hvide hest, du drømmer Mercy" Jeg rullede med øjnene. "Nej Jonathan, din far er i live, så han er kongen eller så er din onkel konge. Men du har også en storebror og han ville arve tronen før dig, derfor er du blot en prins" Han rullede med øjnene. "Jeg er konge i dette land" Han fatter jo ikke en skid! "Nej du er en prins!" "Men det er så kedeligt, det lyder jo ikke sejt" Ville han gerne lyde sej? "Jeg ville gerne havde et tilnavn, ligesom min far og onkel, lige nu er jeg bare sir eller herre" Jeg så på ham "Demon Prince" Sagde jeg og rejste mig op "Undskyld mig?" "Du er, The Demon Prince" Jeg tog nøglen fra ham, "Når du bliver konge, hvis du bliver konge, kan du kalde dig selv for Demon King" Jeg smilede skævt af hans forvirret ansigt. Jeg låste døren op og åbnede den, men jeg blev presset op af den så den lukkede igen. "Den tager jeg" Han smilede djævelsk og tog nøglen fra mig "Det var da tæt nok" Grinede jeg, han rullede med øjnene "Gå ned og vær slave, menneske" "Fint med mig jeg gider ikke at se på dig, demon prince" Jeg nejede og grinede af hans undrende ansigt. 

Jeg gik rundt i gangene, da en vagt tog fat i mig "Jamen hej med dig menneske" Han smilede skævt til mig. "Hey Carter, herren hader at vente" Vagten så på sin makker "Han torturere hende bare det er spild af menneske" Han lagde hovedet på skrå. Lys ide.. Jeg tog fat i hans nakke og fik ham tættere på mig "Plz have mercy on me" Hviskede jeg, han smilede lumsk, "When I kill you" Jeg skubbede ham hårdt op af væggen, gav ham næseblod, han røg ned på gulvet, jeg sparkede ham tre gange i maven. "Aldrig rør mig næste gang er du død" Jeg gik mod spisesalen. "Mercy" Jonathan gabte "Hvad laver du her?" Spurgte han og tog noget mad "De sagde du havde tilkaldt mig" Han så forvirret ud "Nårh ja, sid ned" Jeg sat mig langsomt ned "Haft en god dag, menneske?" "Jonathan lad os nu bare få det overstået" Han rejste sig op "Som de ønsker men først spis noget mad" Jeg så mistroisk på ham men tog lidt mad, han tog sine hænder på mine skuldre. "Husk du kan bare fortælle hvor de er når du ville" "Jeg ved ikke hvor de er" "Det ved vi begge to er en stor løgn Mercy" "Men det er det ikke, det er bare dig stædig" "Ja jeg er stædig og jeg får alt hvad jeg ville havde. Og jeg ville vide hvor de er" "Du må vente længe før du får det af vide, for du får det ikke ud af mig" Han grinede hæst og jeg gøs. "Jeg skal nok få det ud af dig, Mercy jeg skal bare finde ud af hvordan" Hviskede han i mit øre "Bastard" Fnyste jeg.