Demon Prince

Djævlens familie

Jeg vågnede langsomt op og strakte mig. Jeg for sammen da jeg så Jonathan stod foran min celle. "Sovet godt menneske?" Grinede han og smilede. "Nej" Brummede jeg, han åbnede døren og hev mig op. "Kom så Mercy" Jeg hev og slæd i at blive men han er så stærk! Vi kom til et vaskerum, "Du bad om et bad for to dage siden" Han rakte mig en anden kjole end den jeg havde. Som var fuldt med jord og blod. Hans var ren "Jeg venter her" Han sat sig på bænken. Jeg gjorde min mund til en tynd lige streg. "Hvorfor er du her og ikke nogle af dine vagter?" Han så på mig "Fordi mine vagters tænder løber i vand for dig kvinde. Hvis de får muligheden for det ville du ikke være jomfru meget længe" "Hvordan ved du jeg er det?" Jeg så undrende på ham. "Det vidste jeg hellere ikke før du sagde det" Jeg brummede og gik om bag forhænget. Jeg tog tøjet af og smed det ud på gulvet. "Sjovt når en kvinde tager tøjet af når jeg er i rummet plejer jeg at kunne se dem" Jeg fnyste af ham. "Det kommer ikke til at ske Jonathan" "Hvor er du kedelig"

Jeg skulle til at gå ud men han er stadig derude. Og jeg har intet håndklæde. "Juhu menneske er du snart færdig?" "Jeg er nøgen" "Det siger du ikke" Grinede han. "Jeg kan ikke gå ud til dig!" Panikkede jeg "Gå Jonathan" Han grinede. "Er du genert?" Jeg så han var ved at trække forhænget fra. "Jonathan jeg mener det!" Jeg skyndt mig ud og tog håndklædet om mig. Han så forvirret på mig "Ej hvor er du kedelig Mercy" Jeg rullede med øjnene. "Okay jeg går om bag forhænget" Jonathan brummede. "Tænk at i mennesker er så genert.." Jeg skyndte mig at tag tøjet på. "Er du snart færdig? Jeg keder mig heromme" "Kom bare ud" Jonathan gik ud og så på mig. "Ja okay godt" Han tog en hånd rundt om mit håndled og slæbte mig med. Skal jeg tortureres nu? "I dag kommer min familie og du Mercy, du skal være med til middagen" Jeg sukkede "Hvorfor nu det? Kan du ikke bare for nogle vagter til at torturere mig imens?" For at være ærlig ville jeg ønske han sagde jo til mit forslag. Hvis jeg skal spise middag med ham og nogle andre dæmoner... Så er det tortur! "Nej for du ville hade at være i nærheden af os, jeg sagde jeg ville nyde hvert sekund af din elendighed" Jeg så ondt på ham "Jeg hader dig det ved du ikke godt ikke?" Han viste sine tænder "I know"

Jeg sad med ret ryg for bord enden og kedet mig. Det bankede på døren "Sir din familie er her" Jonathan rejste sig op og hjalp mig op, jeg rullede med øjnene "Du er ikke en gentleman Jonathan så stop med at spil det" Han smilede stort da en masse mænd kom ind. Hans hånd på min ryg, han borede sine negle ind i mig, jeg bed mig hårdt i læben. "Opfør dig pænt menneske" "Ikke rør mig" Hvæsede jeg stille. "Søn!" Jonathan blev krammet, "Nevø" "Lillebror" "Fætter!" "Storebror" "Hva så lille fætter?" "Må jeg går nu?" Sukkede jeg. "Den her kjole tager livet af mig" Brummede jeg og gned min ene hånd på hoften. Jonathan rullede med øjnene "Mercy opfør dig pænt" Jeg rullede med øjnene og lagde mine arme over kors. "Du bestemmer ikke over mig Jonathan" "Jo jeg gør" "Nej du gør ej" Vi holdt stirrekonkurrence.  "Så Jonathan hvem er hun?" Hans onkel kyssede min hånd "Navnet er Rex" "Navnet er Mercy og hvis du ikke slipper min hånd lige nu så ville du bed om nåde" "Uha da da, jeg hedder Felix" Hans storebror smilede stort til mig, "Jonathan må jeg gå nu" "Nej" "Urgh idiot" Han smilede djævelsk til mig. "Jeg har sagt du skal opfør dig pænt" "Hvad ville du gør? Smide mig i en celle? Torturere mig? Vær ond mod mig? Beklager søde det har du allerede prøvet" Han tog hårdt fat i mit håndled "Det der er min far, Jones, mine fætre Owen, Rob og Adrian, min lillebror Louis" De vinkede eller kyssede min hånd, stakkels mig jeg bliver rørte af klamme dæmoner! Jeg hader dæmoner så meget men der en dæmon jeg hader allermest.. Jonathan! 

Vi sidder og spiser, eller jeg rør mest rundt med min gaffel i maden. De snakkede på kryds og tværs "Så du ved hvor konge familien er" Rex's øjne fik et underligt skær. "Næh jeg hjalp dem bare med at slippe væk, forskellen er stor" Jeg tog et stykke af mit kød. "Det er jo løgn" Brummede Jonathan "Du er en stor løgn" Mumlede jeg "Pas på for ellers.." "For ellers hvad?! Du har intet på mig intet, for jeg har intet, har ingen. Du kan intet gør mod mig, du kan torturere mig, du kan tag nogle af mine fingre hvis det skal være. Men jeg ville aldrig knække, jeg ved ikke hvor de er! Bare dræb mig jeg er da ligeglad du ville faktisk gør mig en tjeneste"  Jonathan kom faretruende tæt på mit ansigt "Jeg ved du ved noget Mercy, og jeg er træt af du skal være sådan der" Jeg spytte ham midt i ansigtet "Hvorfor gør du altid det der?!" Han tørrede sit ansigt. Døren brasede op "Der er oprør!" "Hvad?" "Hendes soldater gør oprør" De så alle på mig "Hvad? Heyh det er ikke mine soldater det er kongens soldater" Jonathan rejste sig op og hev mig op. "Din lille.." "Hvad?! Det passer jo!" "Din gamle konge er ikke konge mere" "Nå er du så kongen, hvor er jeg bare glad! Jeg ville med glæde neje for dig meeeen jeg kan ikke lide dig" Han skubbede mig op af væggen. "Hvor vover du at være flabet?" Han havde sine hænder på min hals "J-Jonathan!" Jeg gispede efter vejret og prøvede at sparke ham. "Jeg er din nye konge menneske" "N-nej du er e-ej" Hostede jeg. "Du har bare at adlyde mig"  "J-Jon-at-han" Mine øjnene begyndte at flimre, skal jeg dø på den her måde? Nej jeg ville dø i en kamp! Jeg gav ham et knæ mellem benene, han krummede sig sammen, jeg tog mig til halsen og hev grådigt efter luften. "Jonathan og Mercy opfør jer pænt!" Sagde Jones, jeg rullede med øjnene "Ja ja far" Mumlede Jonathan og ømme sig. Han stak mig et dræberblik "Jeg kommer efter dig Mercy" "Tsk du kommer bare an Jonathan" han rejste sig op "Dræb dem hvis de ikke falder til ro" Huhuh?! "Hvad?!" Min stemme var skrigende "Nå så du kan lide dem?" "Nej men du kan da ikke bare dræbe dem! Ikke på den måde!" "Ville du se det?" Jeg lagde mine arme over kors "Nej dræb dem, de dør i det mindste med ære og ikke som forræder som du ville have dem til at være" Jonathan så ondt på mig, jeg smilede uskyldigt. "Javel sir!" Vagten løb afsted, "Må jeg så gå nu?" De sukkede allesammen på samme tid "Hvad?"

//Må jeg gå nu? xDD//