Demon Prince

Blodig hænder

Solens stråler havde bestemt sig til at vække mig op til min døds dag. Et suk forlod mine læber, jeg sat mig op og kvalte skriget der var på vej op. Addison sad på en stol og kiggede på mig, "Jeg føler lidt den her familie er ude på at slå mig ihjel" Sagde jeg og tog mig til brystet. Hun grinede "Undskyld vi er dæmoner, det med at give folk et chok er en slags hobby" Jeg rystede på hovedet og rejste mig op. "Så hvad laver du her?" Hvorfor har Jonathan taget drengetøjet tilbage? Jeg savner bukser.. "Du skal giftes i dag.." "Mind mig ikke om det" Jeg rodet rundt i tøjet, skal jeg bare tag noget af Jonathan's tøj? Ad nej.. "Urgh hvorfor er jeg ikke en mand?" Mumlede jeg, Addison grinede. "Nååå men du skal jo snart giftes med min brormand" "Ja have ondt af mig" "Jeg har ondt af dig" Har hun? "Hvorfor?" Spurgte jeg skeptisk. "Fordi du hader ham" Hun strakte sig "Og han elsker dig, så han ville aldrig lad dig gå" Hvad snakker hun nu om? Dæmoner giver bare aldrig mening, typisk.. "Han hader mig ligeså meget jeg hader ham" "Han elsker dig mere end du hader ham" Jeg fnyste "Det er jo umuligt" Hun trak på skuldrene. "Tro hvad du vil" Hun rejste sig op "Jeg henter kjolen" Jeg brummede blot og smed mig i sengen da hun gik. "Mercy" Bank "Mercy" Bank "Mercy" Bank "Mercy" Er han ude på at gøre mig mere sindssyg?! "Mercy" Bank "SÅ KOM DA IND!" Urgh den idiot.. Ind kom Louis og Owen, jeg orker det ikke! Jeg tog en pude og skreg ind i den. Jeg kastede den efter dem, "Skrid" Owen grinede "Miav" Jeg hvæsede af ham, den ting.. "Da du snart bliver en del af familien.." "UD SAGDE JEG UD!" Louis rullede med øjnene "Som jeg sagde da du snart bliver en del af familien er det.." "Jeg bliver ikke en del af jeres familie. Skrid med jer inden jeg dræber jer!" "Jeg tror hun er nervøs" "Ja et bryllup kan gør en nervøs" "JEG SKAL IKKE GIFTES MED JONATHAN! Jeg ville ikke!" Jeg gemte mig under dynen. Små tårer triller ned af min kind, jeg ville ikke, jeg kan ikke. Jeg ville bare væk, svinge et sværd mod folk, mærke pulsen stige når man er i kamp, den dejlig følelse af at havde vundet og sidst men ikke mindst, håbet på at blive bedre fulde i ens krop. "Okay i dumpaper ud, ud, ikke forstyrrer Mercy, kom så grimlinger" "Elsker også dig lille søs" "Love yooou kusine" Bare. Dræb. Mig. Jeg hørte døren lukke sig, "Kom ud mit gid!" Jeg så ud på hende, "Nej jeg bliver her og håber på døden kommer og henter mig" Hun pustede til sit hår og smilede skævt. "Så bliver jeg nødt til at jage ham væk, tror ikke Jonathan ville bifalde din død" "Jeg ved han ville bifalde den" Mumlede jeg. Hun fnyste "Han er min storebror, jeg kender ham, kom nu ud og prøv kjolen" "Aldrig i livet" "Meget fint så er du bare nøgen, ligesom dæmon pigerne er. Jonathan syn es bare der skulle være lidt menneskeligt over den?" "Nøgen?!" Gør de virkelig det?! HVOR ULÆKKERT! "Det er en joke" Grinede Adison. Jeg ved ikke hvorfor men jeg sukkede lettet, "Kom nu ud" Jeg brummede og gik ud af dynen "Mange tak" Jeg så træt på hende "Vi har meget vi skal nå" "Skal jeg stikke af nu eller hvad?" "Måske.."

Jeg så rundt, her er ikke så mange faktisk, bare vagter, hans familie, der er kun to piger. Mig og Adison.. Jeg lyttede ikke efter, jeg mærkede en hånd på min ryg. "Blodet skal blandes med rødvinen" Person der stod foran mig tog fat i min hånd og skar i den. Jeg råbte forskrækket og slog kniven ud af hånden på ham, "Her" Jonathan fik bægeret hvor vinen og mit blod var blandet sammen, jeg rynkede forfærderet på næsen da han drak det i to mundfulde. Han rakte en hånd mod personen der skar i mig og blodet fyldte, i vinen. Han rakte bægeret mod mig "Jeg er ikke tørsig ellers tak" Jeg smilede "Du skal drik det" Han gav mig den i hånden, jeg bløder stadig ud af min venstre hånd. Hvilket er ret så træls! Jeg så ned i det, no way det er klamt! "Drik det" Mumlede Jonathan, jeg tog det tøvende til munden og tog en tår. Alt slags for vin eller andet alkohol har aldrig været mig.. Jeg skar en grimasse "Skal jeg drikke det?" "Ikke før er vi helt gift" "Så skal jeg da ikke drikke det!" "Mercy du få mad når du er færdig, alle venter, ikke før får folk mad" Jeg gider ikke havde så mange dæmoner på nakken, jeg brummede og drak resten. Selvom jeg allermest har lyst til at kaste det i hovedet på ham. "Nu må i kysse" Hvad? Jonathan bøjede sig ned over mig, jeg drejede hovedet så han ramte min kind. Jeg smilede uskyldigt til folk der kiggede på mig. Jonathan knurrede og fik mit hoved vendt om, han pressede mig tættere ind til ham og kyssede mig hårdt. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men han rykkede sig ikke en centimeter. Jeg gav op, jeg vinder aldrig denne kamp så hvorfor prøver jeg? Jeg er dødsdømt, jeg skal ende sammen med den djævel. Jeg skal leve resten af mine dage med, The Demon Prince.

//Yush et kapitel, be happy ppl!//