Demon Prince

Tortur

"Hvor er de?!" Jeg skreg højt da pisken ramte mig igen. "Jeg ved det ikke" Hvæsede jeg mellem mine forpinte klynk. Pisken ramte mig igen, jeg bed mig hårdt i læben. "Hvem er du?" Stilhed, det er første gang han har spurgt om det. "Svar mig!" Pisken ramte min rygrad, jeg krummede mig sammen. "Jeg er Mercy" Han grinede "Nådig?" Jeg så ind i hans øjne og smilede. "Det er mine ofres sidste ord" Han pisket mig igen. Deres herre så bare på som om der var underholdning. Det synes han sikkert også det er.. "Er det, det bedste du har" Sagde jeg kækt og hostede noget blod op. Nogen vagter stod også og tillod sig at kigge på. Deres herre rejste sig op og gik mod mig, han havde sort hår og hvid hud. Hans øjne var grønne og han havde det der djævelske udtryk.  "Vi finder din familie og torturere dem" Sagde han og gik i hug. "Held og lykke jeg er forældreløs" Grinede jeg, "Vi dræber dine venner" "Jeg har ikke brug for venner" Brummede jeg. "Vi finder din kæreste" Jeg rynkede på næsen. "Jeg har aldrig haft nogen" Han begyndte at se frustreret ud. "Vi finder en du betyder noget for!" Jeg grinede "Så skal i lede længe" "PISK HENDE!" Jeg skreg højt og så ind i hans øjne. "Bare dræb mig, for i får aldrig mig til at sige hvor de er. Der er ikke nogen jeg betyder noget for. Og jeg er ligeglad med alle. Du ville dø og jeg ville stadig være i live, fordi i aldrig får mig til at sige noget som helst" "JEG SAGDE PISK HENDE!" "Kom så pisk, pisk" Grinede jeg. "På et og andet tidspunkt så dør jeg og i har ikke fået noget ud af det" "Få hende ned i fangekælderen. NU!" Jeg grinede "Virker du lidt svag herre?" De trak mig op, han tog fat i mit ansigt. "Jeg finder en måde og jeg ville nyde hvert sekund af din tortur. Så jeg kan se langsomt hvordan du falde fra hinanden" Jeg spyttede ham i fjæset "Skrid tilbage til det helvede du kommer fra" hvæsede jeg. "Få hende ud!"

De trak mig op igen, jeg gabte stille men gik med. Tortur tid.. Før de kunne nå at skubbe mig var jeg allerede på gulvet. You Think you are smart? You wrong! De bekendte fødder viste sig, han hev i mit hår så jeg så ham ind i øjnene. "Ak ja... Lille kriger" Jeg brummede af ham "Jeg er ikke lille" "Så siger vi det" Han satte sine klør i mig, jeg bed mig hårdt i læben. "Kom så.. Skrig så dine kriger kan hører det er forbi" Jeg mærkede tårerne begynde. "SKRIG!" Han smed mig fra ham, jeg tørre mine øjne. Idiot.. "Hvor er de Mercy?" Jeg så blankt på ham "Hvem?" Han gav mig en lussing. Jeg tog mig til kinden "Spil nu ikke dum" Hvæsede han "Hvor er de?" Jeg så ham ind i øjne, "Jeg siger det en gang til" Mumlede jeg og rejste mig op. "JEG VED DET IKKE!" "Løgner!" Han tog en pisk og så på mig med brændende øjne. Han stoppede og kiggede på mig, er det der medlidenhed han har i øjnene? Woaw jeg er træt hvis jeg selv begynder at tro på det der! "Lille pige det hele er snart forbi.." Jeg så ham ind i hans øjne. Jeg glemte alt om mine tårer, jeg var fanget i de fascinerende grønne øjne. "Vi behøver ikke det her" Han tog sine arme om mig. "Jeg slipper dig fri.." Jeg knugende mig ind til ham. "Det eneste du behøver er at sige hvor de er" Jeg stolede på hans ord. "Du kan godt Mercy" Hviskede han i mit ene øre. Ja jeg- Vent hvad er det jeg tænker på?! Jeg skubbede mig ud af hans favn og så skræmt på ham med mit hjerte oppe i halsen. "Hold dig væk fra mig!" Min stemme var skrigende "Vær nu ikke genert menneske" Han kredset rundt om mig. "Hold dig væk" Hvæsede jeg, "Kom ikke nærmere" Han grinede hæst. "Det er mig der bestemmer her men prøv bare menneske kvinde. Jeg finder det noget så underholdende" Jeg stak ham et dræberblik "Bastard!"