More than friends?

16 - skadestuen

Advarsel: igen lidt skræmmende kapitel for nogle
Jeg kan slet ikke snakke. Jeg fryser så meget. Pludselig falder mine øjne i, og det bliver helt sort.

Fars synsvinkel:
Amandas øjne lukker i. Jeg er bange for at ruske i hende, så jeg siger bare stille "Amanda". Hun reagerer ikke. Nu bliver jeg for alvor bange. Godt ambulancen er kommet. Jeg får hurtigt forklaret mændene i ambulancen, hvad der er sket. De får først Amanda vækket op, hun var heldigvis "kun" besvimet, og det var ikke så slemt, da hun lå på jorden i forvejen. Amanda kigger meget forvirret rundt, og begynder stille at græde. Hun havde glemt hvad der hvad sket. Hun fik en sprøjte, og de blev nød til at vente 10 minutter inden de kunne sætte hendes knæskal på plads, da det smertestillende skulle virke først.

Amandas synsvinkel
Jeg har fået noget smertestillende. Jeg kan stadig mærke min knæskal sidder ude på siden, men det er ikke sådan vildt slemt. Ambulancen er kommet, og mændene fra ambulancen tager dynen af mig. Jeg ligger på siden, og skal vendes om på ryggen. Det blev gjort på nøjagtig samme måde sidst, det skete. Jeg er ikke så tryg ved situationen, men ambulancemændene får alligevel lagt mig på ryggen. Jeg ligger på en meget speciel måde. Jeg lå med bøjede ben før, altså på siden. Og jeg kan kun slappe af i mit ben, hvor min knæskal sidder på siden. Men jeg kan ikke bare ligge det fladt ned på jorden sådan pludseligt. Heldigvis tager den ene af ambulancemændene fat i mit ben, så han holder det. De løfter min fod fra jorden, og begynder at strække mit ben ud. Hvis min fod var på jorden, ville der være større modstand, så de ikke så nemt kunne strække det ud. Det gør det virkelig godt, og jeg kigger ikke, da det er for klamt. Jeg kan næsten ikke mærke noget. Tænk, hvis de havde strukket mit ben ud, men knæskallen stadig ville sidde på siden, av det ville gøre ondt.

De får mig op på en båre og ind i ambulancen. Caro sidder omme foran, mens min far sidder bagi sammen med den ene af ambulancemændene. Jeg får målt mit blodtryk og alt det der. Jeg får også en pose is på knæet, det gør godt nok mere ondt med den på, men det vil klart hjælpe hen af vejen. Det ved jeg fra sidst! Jeg kommer ud på skadestuen. Jeg ligger i denne seng, mens lamperne i loftet ruller over mig.
Jeg får taget røntgenbilleder af mit knæ. Nu skal jeg så vente. Sidst det her skete, ventede jeg 1 1/2 time på et freaking svar!! Jeg har ventet en halv time nu. Godt jeg har min far og Caro med. Nu her får de også lært hinanden bedre at kende. Min far er lige gået hen for at finde noget slik og vand. Pludselig ringer Mac på FaceTime, og jeg tager den selvfølgelig aha. Ham vil bare spørge om, hvornår jeg kommer hjem. Klokken er 17 lige nu, så jeg svarer bare, at jeg lige skal have svaret på, hvad der er sket og sådan, og så vil jeg skrive med det samme. Vi vil nok være hjemme en halv time efter det. Så kan de også lige nå at bestille pizza. Der går endnu en halv time, og vi har spist slikket min far kom med. Vi bliver kaldt ind, så nu skriver Caro lige til Mac, at vi er hjemme om denne halve time ca.  Jeg får at vide, at jeg skal have krykker og skinne på i to uger (ligesom sidste gang :( )