More than friends?

24 - kedelig, kedelig, fedt

Jeg hjælper min far med at vaske op og rydde af bordet. Han er alligevel en dejlig far :)

Jeg vælger at gå op på mit værelse, hvor min telefon ligger.
Okay det lød rigtig dumt.
Whatever.

Jeg skriver til Marcus, at Sara kommer til København på mandag. Om der er mulighed for at hun kort kan møde tinus, og at Sara i øvrigt ingenting ved.

Marcus svarer hurtigt tilbage, at det kommer an på, hvornår hun kommer, fordi at de skal med flyet til Norge klokken 12. Jeg spørger Sara om, hvilket klokkeslæt hun kommer til København. Hun svarer, at hun er der klokken 10. Det passer lige, for drengene skal jo også være i lufthavnen lige lidt før. Uuuh, jeg glæder mig!

Arg, nu keder jeg mig igen. Jeg har egentlig overvejet lidt at starte til fodbold her. Tror ikke jeg har fortalt, at jeg gik til fodbold, da jeg boede i Vejle? Følelsen ved at spille fodbold kommer pludselig tilbage. Alle veninderne. Trænerne. At score et mål. At vinde en kamp. Jeg savner det faktisk rigtig meget, kan jeg pludselig mærke.

Jeg går nedenunder for at spørge min far om det. Min far har altid interesseret sig i fodbold. Både at se mig spille og at se kampe i fjernsynet. Så mon ikke han siger ja?

Og han sagde ja! Han vil melde mig til at spille i Roskilde, og så starter jeg efter påskeferien. Jeg kigger lidt på hvilket tøj og sådan man spiller i.

Man skal spille kampe i blåt og hvidt tøj.

Da jeg spillede i Vejle, spillede jeg på 1. holdet. Og vi spillede i den bedste række. Så jeg håber, at det vil gå godt for mig her også.

Marcus kan desværre ikke komme i dag :( Det var da ellers lige i dag, hvor jeg keder mig allermest, at han skulle komme. Men han skal selvfølgelig passe musikken også.

Jeg begynder igen at tænke på, hvorfor Marcus og Martinus lige pludselig begyndte at snakke med mig? Jeg mener, jeg er jo sådan set bare en fan. Sara, Freja og Caro ved det godt, og de fangirlede jo totalt. Jeg er egentlig også vildt heldig! Altså ærligt, hvilken fan ville ikke blive venner med Marcus & Martinus. De har flere hundrede tusind fans. Og så vælger de mig? Freaking lille mig? Det giver ingen mening i min hjerne.

Jeg hører stemmer nedenunder. Det er vel bare Julie, Gustav og mor? Jo, det er deres stemmer. De har en masse varer med, som jeg tænker, jeg vil hjælpe med at sætte på plads. Men da jeg er kommet ned ad trappen, ser jeg noget helt andet.
De andre er igang med at sætte varer på plads.
Men jeg fokuserer kun på én!
Marcus Gunnarsen.
HAN STÅR VED KØKKENBORDET OG SMILER
ufff hans smil ik? mmmmmmh! Har den dreng slugt magneter, altså?
Anyways
Jeg springer i armene på Marcus.
Vi så hinanden i går, jeg veeeeeed det
Men altså, ja hvordan kan man savne en person SÅÅÅÅÅ meget?
Marcus griner, eftersom min mor har sagt noget til mig, men jeg har ikke hørt noget.
"Skaaat, Marcus sover her i nat" siger hun grinende.

Men hvordan kommer det til at gå? Marcus og Amanda har jo kun kendt hinanden i kort tid...

544 ord - 23/04-17
JEG SKAL MØDE FREJA KLOKKEN 14 IIIIIIH <33