31 - shoppetur pt 2

126 1 0
                                    

Vi smutter ud til busstoppestedet. Klokken er omkring 13. Vi tager bussen til København. Der skal vi shoppe. Bagefter tager vi tilbage til Roskilde strand, hvor begges familier kommer. Så skal vi spise aftensmad der.

Bussen kommer, og vi stiger ind. Jeg kommer til at tænke på senere. Martinus kommer. Åh nej, det gider jeg ikke. Han er bare sådan. Egoistisk, selvglad, ikke min type. Marcus kan på en eller anden måde se på mig, at der er noget galt, så han spørger selvfølgelig ind til det. Åh Gud, han elsker jo Martinus. Jeg må lyve for Marcus. Jeg svarer bare, at jeg tror, jeg har glemt noget. Den hopper han heldigvis på, selvom den var rigtig dårlig. Han remser alle tingene op, som jeg skulle have med. Og jeg har dem allesammen med. Han tager min hånd og smiler til mig. Jeg gengælder.

Vi er kommet til København, og vi går på strøget hånd i hånd. Vi har efterhånden fået shoppet en del, og jeg har pisse ondt i mine fødder. Vi sætter os ind på en cafe. Vi bestiller nachos!

Efter lidt tid kommer en kvindelig tjener hen. Hun er nok 20 år.
Hun spørger, om vi får hjælp. Imens kigger hun flirtende på Marcus. Og jeg er bare like bitch, that's my boy. Så jeg svarer koldt til hende, at vi har bestilt nachos, så vi får hjælp. Hun svarer en smule fornærmet, at det er fint. Og så vender hun sig om og går med bestemte skridt væk. Marcus kigger efter hende, men jeg kan ikke se hans blik. Han vender sig om mod mig, og så udbryder han: "Sikke en bitch! Hun prøvede at tage mig fra dig. Aldrig i livet!" Jeg små griner af hans kommentar, og tager hans hånd, som ligger på bordet.

Vi går videre rundt, og da klokken er blevet 17, finder vi et supermarked. Vi går derind og køber pølser, kylling, skumfiduser og mariekiks. Vi tager derefter bussen hjem til mig igen. Vi gør kyllingen klar og laver noget snobrødsdej. Resten af min familie vil tage tallerkener, bestik og pinde til snobrødene med. Familien Gunnarsen har drikkevarer og noget salat med.

Marcus og jeg er kommet ned til stranden, og vi finder et sted, hvor man kan lave bål. Der laver vi et bål. Ingen af os har været spejdere, og er ikke sådan mestre til at lave bål. Så måske I kan regne ud, hvordan det gik? Jeg kan godt svare jer: rigtig dårligt.. Men vi fik da lavet bålet.

Jeg ser min familie komme gående længere oppe ad stien. De har også taget tæpper og puder med. Klokken er blevet 18.30, men så spiser vi da bare lidt sent ahah. Familien Gunnarsen kommer kort efter min familie. Marcus går op og giver Martinus et bro-kram eller hvad de nu hedder. Martinus. Nårh ja, Martinus..

Vi er igang med at lave pølser og kylling og snobrød. Det tager lidt tid, før det er færdigt. Vi sidder alle og snakker ved bålet. Martinus han, ja jeg har kun sagt goddag til ham.

Vi er færdige med at spise, og Marcus, Martinus og jeg er gået igang med at spille fodbold. Pludselig tackler Martinus mig, så jeg land ovenpå ham. Jeg kigger irriteret på ham og rejser mig op. Jeg skynder mig over til Marcus. Marcus spørger surt Martinus, hvad det skulle til for. Martinus svarer ikke.

Vi går ned og laver skumfiduser og mariekiks. Marcus brænder alle sine skumfiduser af, så jeg må hjælpe ham hahaha. Der er en smule kold luft imellem Marcus og Martinus. Og jeg bliver ved med at tænke på, om det mon var min skyld?

611 ord - 22/5-2017
Sorry for at jeg ikke har opdateret, haha :(

More than friends?Where stories live. Discover now