Glemt

1. Alene

'Jeg hedder Lisa. Jeg er 15 år gammel og går i 8 klasse. Jeg bor sammen med min mor, min far, min lillesøster Sofie og min lillebror Adam.'

Jeg vågnede med et sæt. Jeg var helt svedig. Og på en måde også lidt forpustet. Jeg stod ud af sengen og gik ud på badeværelset. Jeg begyndte at tage mit tøj af. Jeg tændte bruseren og gik i bad. Der kom en ud på badeværelset. "Lisa din mobil ringer!" Sagde en stemme. Jeg tog badeforhænget lidt til siden og kiggede ud. Det var Sofie der kom ud med min mobil. "Bare lig den på kommoden, Sofie" sagde jeg. Hun lagde den og gik ud igen. Jeg skyndte mig at vaske mig og tørre mig. Jeg tog håndklædet rundt om mig og tog min mobil. Jeg gik ind på værelset og tog tøj på. Jeg tog undertøj på, et par bukser med huller i, en hvid t-shirt og et par strømper på. Jeg satte mig i sengen og kiggede på min mobil. Det var farmor der havde ringet. Jeg ringede hende op. Hun tog den ikke. Hun ringer nok igen, tænkte jeg. "Lisa kommer du lige ned?" Råbte mor nede fra køkkenet af. Jeg løb ned ad trappen og ud i køkkenet. "Hvad så?" Spurgte jeg. "Adam er blevet indlagt" sagde mor og begyndte at græde. "Hvad? Hvorfor?.." spurgte jeg stille og fik tåre i øjnene. "Han.. han.. han skal opereres" svarede mor. Jeg begyndte at græde. "Hvor er Sofie?" Spurgte jeg bekymret. "Hun er hos farmor" svarede mor. Jeg nikkede og satte mig ind i sofaen. "Lisa, vil du med hen og besøge Adam?" Spurgte mor grædende. "Ja" svarede jeg stille. Mor vinkede med hånden som om jeg skulle komme over til hende. Jeg gik over til hende. "Gå ud og tag sko på, vi køre om fem minutter" sagde mor. Jeg nikkede og gik ud i gangen. Jeg tog mine sko på og ventede på mor. Hun kom ud i gangen og åbnede døren. "Skal far ikke med?" Spurgte jeg. "Han kommer lidt senere end os" svarede mor. Vi gik ud og satte os ind i bilen. Vi kørte afsted mod hospitalet. Jeg faldt i søvn på vejen. *Vi gik ind på hospitalet. Der var en rar sygeplejerske der viste os hen til den stue hvor Adam lå. Han lå helt stille. Vi stod stille og græd i noget tid. Lige pludselig kom hende sygeplejersken ind igen og sagde "han er død.."* jeg vågnede med et sæt. Åh gudskelov. Det var bare en drøm. "Vi er her nu skat" sagde mor. Jeg gik ud af bilen. Mor kom også ud. Hun tog min hånd og vi gik ind. Vi gik ind på en stue. Der lå han. Min lillebror. Jeg græd. "Lisa" sagde han med en svag stemme. "Adam" sagde jeg med helt røde øjne. "Kan du huske hvad vi lovede hinanden?" Spurgte han. "At vi aldrig dør?" Spurgte jeg. "Ja" sagde han. Jeg nikkede. "Det lover jeg at jeg ikke gør" sagde han og smilede. Jeg smilede og satte mig på sengen. Han tog min hånd. Der kom en sygeplejerske ind på stuen og sagde "i bliver desværre nødt til at gå nu". Jeg kiggede på Adam og han nikkede. Mig og min mor gik ud. "Skal vi hjem nu?" Spurgte jeg. Mor nikkede. Vi gik ud i bilen og kørte hjemad. Vi kom til et lyskryds. Der var meget fart på bilen. Der blev rødt lys. Bilen kunne ikke nå at stoppe. En bil kom kørende fra siden af. *BANG* Bilerne stødte sammen....

Hvad mon der sker nu? Læs næste del for at finde ud af det!