Glemt

16. Pakke..

Da vi havde spist besluttede Mak og jeg os om at se en film. Vi gik op på hans værelse og satte en film på. Efter lidt tid faldt han i søvn. Jeg gjorde det samme.

NÆSTE DAG.
Jeg vågnede. Klokken var ikke særlig meget. Nok omkring 6 eller der omkring. Jeg steg ud af sengen og skiftede tøj. Mak skille også snart vågne vi skulle jo i skole. "Godmorgen Anne" sagde jeg til drengenes mor. "Jamen godmorgen Lisa" sagde hun og smilede. "Skal drengene ikke også snart op. Klokken er kvart i 7?" Spurgte jeg om og smilede. "Jo deres alarmer ringer klokken 7" svarede hun og stillede noget morgenmad på bordet. Det var hjemmebagte boller og noget pålæg. Jeg hjalp lidt til. Vi satte os ved bordet og snakkede. Lidt tid efter kom drengene ned. De satte sig også ved bordet. Vi spiste lidt morgenmad og gik derefter i skole. På vejen derhen sagde Laurits "Vi flytter imorgen klokken 16 istedet". "Wow.... Så jeg mister jer virkelig" sagde jeg og fik tåre i øjnene. "Vi kommer jo og besøger dig" sagde Markus. Jeg nikkede. Da vi kom til skolen havde klokken allerede ringet ind. Vi havde også gået ret langsomt. Vi fik ind i klassen som om intet var sket.

RETSEN AF SKOLEN SPRINGER VI OVER
Klokken ringede. Vi havde fri. "Lau og Mak skal vi gå en tur med Ralf når vi kommer hjem?" Spurgte jeg dem om. "Vi kan desværre ikke idag. Vi skal pakke vores ting" sagde Laurits og så ked ud af det. "Kan jeg måske hjælpe?" Spurgte jeg om. "Ja det kan du sikkert godt" svarede Markus. Vi gik hjem til drengene og begyndte at pakke nogle ting. Jeg hjalp Markus med at få hans værelse pakket sammen. Da vi var færdige med det stod der 3 papkasser fyldt med ting, hans seng, et skrivebord og hans natbord. Der så faktisk lidt tomt ud. Vi gik ind til Laurits og kiggede. Der var lige så tomt. Selv da vi fik ned i stuen så der tomt ud. "Jeg må nok hellere gå hjem nu. Vi ses" sagde jeg og gik. Drengene vinkede farvel og pakkede videre. Da jeg kom hjem var Ralf der ikke. "Mor hvor er Ralf?" Spurgte jeg om. "Farmor tager ham med til dyrelæge imorgen. Han skal have en vaccination" svarede mor. "Drengene flytter imorgen" sagde jeg trist. "Skat det klare du nok. De kommer jo på besøg" sagde mor og trøstede mig. Hendes stemme var ret beroligende. Jeg blev tryg hver eneste gang jeg hørte den. Jeg tog min mobil op af lommen. Den må have været på lydløs for Jennie havde skrevet 10 beskeder. I den sidste besked stod der at hun kom over til mig. Det gjorde hun også for det ringede på døren. Og da jeg åbnede var det Jennie. "Hvad laver du her?" Spurgte jeg hende om. "Jeg hørte det med drengene" svarede hun og krammede mig. "Jeg var det fint nu. Mor trøstede mig" sagde jeg. Jennie nikkede bare og krammede videre. "Jeg må også gå igen. Min far ville kun vente i 5 minutter" sagde hun og kiggede over på hendes far. "Vi ses Jen" sagde jeg og vinkede til hende. Hun satte sig ind i bilen og de kørte. "Skat der er aftensmad!" råbte mor ude for køkkenet af. Jeg lukkede døren og gik ud til hende. Hun havde lavet hjemmelavet pizza. Vi satte os ned. Adam og Sofie kom løbene inde fra stuen af og ud til os. De satte sig også ned. Vi spiste pizzaen og så skulle Sofie og Adam i seng. Jeg behøvede ikke at gå i seng men det gjorde jeg alligevel for jeg var mega træt. Jeg gik op og lagde mig i min seng. Jeg lukkede mine øjne og faldt i søvn..

Drengene flytter imorgen!