Glemt

18. Til Norge!!

2 DAGE EFTER AT DRENGENE VAR REJST
Jeg vågnede helt almindeligt fredag morgen. Alle på skolen havde fri fordi der skulle bygges noget. Jeg ved ikke rigtigt hvad. Jeg tog noget tøj på. Det meste af mit tøj var væk. Det undrede mig lidt. Men jeg tog altså noget tøj på og gik ned i stuen. Der stod 4 kufferter. "Øhm.... Hvad skal vi?" Spurgte jeg om. "Til Norge" svarede far. Jeg blev helt vildt glad. "Hvornår køre vi?" Spurgte jeg ivrigt efter. "Lige om 10 minutter" svarede mor. Jeg satte mig ned i sofaen. Der gik nok 15 minutter før mor sagde at vi skulle gå ud og tage sko på. Det gjorde vi. Os alle sammen. Mig, Adam, Sofie, mor og far. Ralf var stadig hos farmor. Og det gik op for mig at det var derfor han ikke var kommet hjem endnu. Vi gik ud i bilen og satte os. Far og mor bar kufferterne om i bagagerummet. De lukkede det og satte sig ind i bilen. Vi kørte. Vi var nu på vej hen til de bedste drenge i verden. Troede jeg. Jeg vidste det faktisk ikke. Jeg tog noge høretelefoner i ørene og hørte musik. Jeg lukkede mine øjne. Og da jeg åbnede dem igen var vi i Norge. Vi kørte stadig men vi var i hvertfald i Norge. Jeg var vist faldet i søvn. "Sovet godt?" Spurgte Adam mig om og grinede. "Ja det har jeg" svarede jeg og kunne heller ikke lade vær med at grine. Vi kørte over et bump. Adam tog fat i min hånd. "Der sker ikke noget Adam. Det var bare et bump" sagde jeg. Han slap min hånd og sagde "okay". Adam er virkelig bange for at køre i bil. Der er ikke rigtigt nogle der ved hvorfor. Og det eneste jeg ved om det er at han var 7 år da det begyndte. Og nu er han 12. Bilen stoppede. Vi var der. Det var et meget smukt og stort hus. Det var hvidt med et sort tag. Anne kom ud. "Velkommen til Norge" sagde hun og smilede. Markus og Laurits kom løbene ud af døren. Jeg fik et kæmpe kram. Markus tog min kuffert og bar den op på hans nye værelse. Og Laurits tog fat i min arm og hev min indenfor. Jeg tog skoene og jakken af og gik med ham op til Markus. Hans nye værelse var ret stort. Han havde fået en ny seng. En halvandenmandsseng. "Så der også plads til dig når du kommer" sagde han og smilede. Jeg nikkede. "Vil du have en rundvisning i huset?" Spurgte Laurits mig om. "Ja det vil jeg gerne" svarede jeg. Drengene viste mig rundt i hele huset. Der var 2 gæsteværelser. Så der var plads nok til os alle sammen. Markus fik en besked. Han smilede. Han svarede ikke tilbage. "Lisa vil du med ud og handle?" Spurgte mor om. "Ja" sagde jeg og tog sko på. Jeg gik med hende ud til bilen. Vi kørte over i en butik og handlede. Da vi kom tilbage så jeg en af drengene gå sammen med en pige. Det lignede Laurits. Men på en måde lignede det også Markus. Han havde i hvertfald de samme sko og den samme jakke på som Markus. Jeg så dem kysse. Jeg blev bange for om det var Markus. Hvis det var ham var han mig jo utro. Jeg kom i tanke om at han fik en besked. Nu blev jeg bange. Jeg gik ind i huset. Markus kom ind. "Hvor har du været?" Spurgte jeg han om. "Jeg skulle over til naboen og give ham en skruetrækker tilbage" svarede han og kiggede undrende på mig. Han havde ikke de sko på som drengen jeg så. Og heller ikke den samme jakke. I det samme som jeg skulle til at spørge ind til skruetrækkeren kom Laurits ind af døren. Han havde skoene på. Og jakken. "Jeg har lige været sammen med nabopigen" sagde han og smilede. Jeg blev lettet over at det var Laurits jeg så og ikke Markus. Drengene gik begge to ovenpå. Jeg blev bare stående nede i stuen...

Nabopigen og Laurits?