Glemt

4. Ups...

Jeg vågnede fordi at Adam kom ind på mit værelse. "Hej Adam" sagde jeg. "Hej" sagde han. "Hvad vil du?" Spurgte jeg. "Mor siger at du skal gøre dig klar til at køre." Sagde han. "Okay, jeg kommer ned om lidt" sagde jeg til ham. Han lukkede døren og hik ned. Jeg skyndte mig i tøjet og løb ned til mor. "Er du klar skat?" Spurgte hun. "Ja, jeg er helt klar" svarede jeg. Vi gik ud og tog sko på. "Skal du ikke have bilnøglen med?" Spurgte jeg mor om. "Jo, kan du lige hente den?" Svarede mor. Jeg hentede nøglen og gik med mor ud til bilen. Vi satte os ind i bilen og kørte afsted. Jeg skrev med Isac hele vejen hen til farmor. "Skat jeg går lige ind og får adressen, skal du med ind?" Spurgte mor. "Nej jeg bliver bare her" svarede jeg. Hun gik ind til farmor og fik adressen. Hun kom ud igen. Hun havde en vandflaske med. "Vil du have noget vand?" Spurgte hun. Jeg rystede på hoved. Vi kørte de der 10 kilometer hen til Isac's hus. Jeg steg ud af bilen og gik over til døren. "Skriv når jeg skal hente dig" sagde mor. "Det skal jeg nok" svarede jeg. Jeg ringede på døren. Der var en pæn dame der åbnede døren. "Du må være Lisa" sagde hun. "Ja" sagde jeg og smilede. "Jeg er Isac's mor Anne" sagde hun. "Goddag Anne" Sagde jeg. Der kom en lyshåret dreng ned ad trappen. "Hej Lisa" sagde han. "Du må være Isac" sagde jeg og smilede. Han nikkede og sagde "kom indenfor. Jeg gik ind og tog mine sko og jakke af. "Bare lig din jakke der" sagde Isac og pegede på et bord. "Vil du se mit værelse?" Spurgte han. "Gerne" svarede jeg. Vi gik op på hans værelse. Det var vildt stort. I hvertfald i forhold til mit. "Det er pænt" sagde jeg. "Tak" sagde han. "Hvad kunne du tænke dig at lave?" Spurgte Isac. "Det ved jeg ikke" svarede jeg og grinede lidt. "Vi kan gå ned til stranden hvis du vil. Der er ikke så langt" sagde han. "Det kan vi da godt" sagde jeg. Vi gik ned og tog sko på. "Vi går ned til stranden mor!" Råbte han. "God tur!" Råbte hans mor tilbage. Vi gik ud af døren og ned mod stranden. "Har du nogle søskende?" Spurgte jeg. "Det ved du jo godt jeg ikke har" svarede han. "Nej det vidste jeg altså ikke" svarede jeg. "Du er helt vildt god til at spille skuespil" sagde Isac og grinede. "Hvad mener du?" Spurgte jeg og blev lidt trist. "Jeg mener at du lader som om du ikke kan huske mig" sagde han og var helt færdig af grin. "Jeg laver altså ikke sjov!" Sagde jeg og græd. "Seriøst?" Spurgte han og kiggede underligt på mig. Jeg stoppede og græd. "Jaer" svarede jeg så. Han gav mig et kram og sagde "ej undskyld. Det er jeg vildt ked af". "Det er okay" sagde jeg og kiggede ned. Han tog min hånd og spurgte "skal vi gå videre?". Jeg nikkede og vi fortsatte. Da vi kom ned til stranden satte vi begge to os på en bænk. "Lise der er noget jeg skal fortælle dig" sagde han. "Hvad?" Spurgte jeg. "Øhm det er bare det at... Jeg kan ikke!" Sagde han og løb væk. "ISAC! VENT!" Råbte jeg. Jeg løb efter ham men jeg faldt. Jeg kunne ikke se ham længere. Jeg gik over og satte mig på bænken igen. Han kom løbende tilbage. "Lisa!" Råbte han. "Jeg har en kæreste!" Råbte han. Jeg blev faktisk lidt ked at det. "Okay. Godt for dig" sagde jeg. Han nikkede. "Klokken er ved at vare spisetid. Jeg må nok hellere ringe til min mor så hun kan hente mig" sagde jeg. "Jeg forstår" sagde han og smilede. Jeg ringede til min mor imens mig og Isac gik hjemad mod ham.

Hvad sker der næste gang?