Glemt

12. Ved skolen

Jeg vågnede fordi jeg fik noget i hoved. Det var en lille sten. Jeg kiggede på min mobil. Klokken var 12:37. Jeg steg ud af sengen og tog tøj på. Jeg tog et par shorts på og en top. Jeg listede ned ad trappen. Men mor og far var allerede vågne. Sofie og Adam var hos min tante. "Hvor skal du hen?" Spurgte far mig om. "Jeg ville bare lige gå en tur" svarede jeg. "Okay så gå da" sagde far og smilede. Jeg tog sko og jakke på og gik. Skolen lå ikke så langt væk. Nok omkring 600 meter væk. Da jeg var nået over til skolen gik jeg om bag ved. Der var ikke nogen. Jeg ventede i 5 minutter. Så kom der to personer. Det var Bianca. Min veninde fra min parallel klasse. Og Thomas. En vikar der arbejder på skolen. Han er nok omkring 20 år. "Nåh der var du" sagde Thomas og kiggede ondt på mig. "Hvad er det du vil?" Spurgte jeg vredt. "Jeg ved at du kommer sammen med Markus" sagde han og virkede totalt jaloux. "Jaer og?" Spurgte jeg. "Det er ligesom mig du skal være sammen med" sagde han snobbet. "Nej" sagde jeg undrende. Han nikkede og gik over imod mig. Han stoppede op lige foran mig. "Jeg siger det til politiet hvis du rør mig" sagde jeg og blev mega sur. "Det tror jeg ikke du gør søde skat" sagde han og slog mig. Jeg fik blodnæse. "Stop!" Råbte Bianca. "Du lukker bare!" Råbte Thomas og kiggede hen på hende. "Lad mig være" sagde jeg stille. Jeg var bange. Han slog mig igen. Og en gang til. Og så endnu en gang. "Stop nu!" Råbte jeg. Han sparkede mig over skinnebenet og lagde mig ned på asfalten. Jeg kunne høre en bil. Thomas havde nok ikke hørt den. "Stop det er politiet" sagde en politibetjent og pegede med en pistol hen mod Thomas. Han tog hænderne om bag nakken. "Det er en misforståelse" sagde Thomas og virkede uskyldig. "Nej vi har holdt øje med dig i noget tid" sagde betjenten. "Det er altså ikke som det ser ud til" sagde Thomas. "Du følger bare med os" sagde en anden betjent. Den ene betjent gav ham håndjern på og lukkede ham ind i bilen. Den anden gik over til Bianca og snakkede med hende. Hendes hænder var bundet bag på med noget reb. "Er du okay?" Spurgte betjenten mig om imens han gik med Bianca over til mig. "Ja. Jeg har bare lidt blodnæse" sagde jeg. "Du køre lige med Anne ned på politistationen til en snak" sagde han og gik over til politibilen. Jeg gik med sammen med Bianca. Bag politibilen holdte Markus's mor Anne. Markus sad også i bilen. Hun rullede vinduet ned og sagde "Lisa, du skal køre med os ned til politistationen til en snak. Markus og pigen skal også med" sagde hun. Bianca og jeg satte os ind på bagsædet og vi kørte hen på stationen. "Jeg tør ikke" sagde jeg og fik tåre i øjnene. De tre andre var allerede gået ud af bilen. Markus åbnede døren til den side hvor jeg sad. Han tog min hånd og sagde "skat der sker ikke noget". "Jeg er bange" sagde jeg og klemte hans hånd lidt. "Jeg lover dig skat. Vi skal ved sige hvad han har gjort" sagde Markus og hev lidt i min hånd. Jeg steg ud af bilen. Jeg holdte Markus i hånden. Vi gik ind og satte os på nogle stole. En mand kom ud og bad mig gå ind til ham. Jeg turde ikke. Jeg begyndte at græde. "Er det okay hvis jeg går med hende ind?" Spurgte Markus manden om. "Ja. Det er vel okay" sagde han. Jeg rejste mig og blev ved med at holde i hans hånd. Vi gik ind i et lokale og satte os....