Glemt

3. Isac

Jeg sad på sengen. Jeg stirrede på mor. Og så på brevet. Og på mor. Og på brevet. Og sådan fortsatte jeg i lidt tid. Indtil mor sagde "Isac?". "Ja Isac" sagde jeg. "Det synes jeg selv han skal fortælle dig skat" sagde mor og så lidt ked af det ud. "NEJ JEG VIL VIDE HVEM HAN ER! NU!!" Råbte jeg. "Okay. Men det er en lang historie" sagde mor. "Fortæl!" Sagde jeg.

"Isac var en dreng du altid var sammen med da vi var i Thailand. Vi tog afsted på samme tid hver gang vi skulle derned. I spiste sammen. I legede sammen. I badede i poolen sammen. I lærte endda at svømme sammen. Men en dag ændrede alt sig. Du fik en form for hukommelsestab. Det kunne ikke redes. Du mistede alt den dag. Du kunne ikke huske nogle ferier. Du kunne ikke huske dine venner. Du glemte næsten alt. Min Adam var den eneste person du kunne huske alt om. Du kunne huske alt i har lavet sammen. Og med alt mener jeg alt. Lige fra da han blev født til den dag du mistede hukommelsen. Du kunne selfølgelig også huske mig, far, farmor og dem. Men Sofie var ikke blevet født der." Sagde mor.

"Men mor?" Spurgte jeg. "Ja?" Svarede mor. "Hvor gammel var jeg da det skete?" Spurgte jeg. "Du var 7 år" svarede mor. Jeg blev ked af det og sagde "jeg vil gerne besøge Isac". Mor kiggede på mig og svarede "det må vi jo så finde ud af". Jeg smilede og blev glad. Jeg lukkede øjnene og så mig og en dreng lege. Ligesom et videoklip. Bare i mit hoved. "ISAC!" Råbte jeg. Og åbnede øjnene. "Hvad skat?" Spurgte mor. "Jeg så noget. Ligesom et videoklip" sagde jeg. "I dit hoved?" Spurgte mor. Jeg nikkede og så bekymret ud. Mor smilede og sagde "det er et godt tegn skat". Jeg smilede og kiggede på brevet. Der stod noget mere med småt. Nede i hjørnet.

Isac Jakobsen 15 år.
Din farmor ved hvor jeg bor.
Jeg er har for dig ligemeget hvad.

Jeg smilede og viste mor brevet. "Han skriver pænt" sagde mor. Jeg nikkede. "Skal vi køre til farmor og få adressen imorgen?" Spurgte mor. "Ja, det skal vi" sagde jeg og blev helt vildt glad. "Nåh skat, kan du sove godt?" Sagde mor. "Er klokken allerede så mange?" Spurgte jeg. Mor nikkede og slukkede lyset. Jeg tog mine bukser af og kiggede lidt på min mobil. Jeg havde fået en ny følger på instagram. Det var en der hed Isac. Isac Jakobsen. Det var ham. Han havde skrevet hans nummer til mig over insta. Jeg skrev det ind i mine kontakter. Jeg skrev til ham.
-Hej Isac?
•Hej Lisa
-Øhm jeg kan ikke huske dig..
•Oh. Hvorfor ikke?..
-En slags hukommelsestab sagde min mor
•Ej det er jeg ked af..
-Det går nok
•Laver du noget spændende?
-Ligger bare i sengen, dig?
•Skal til at sove.
-Kan jeg kommer forbi dig imorgen?
•Ja det kan du godt
-Glæder mig. Du virker sød
•Glæder mig også. Og du er sød
-Ses imorgen<3
•Ses:)

Jeg kiggede på klokken. 23:12. Jeg slukkede min mobil og lagde den på mit natbord. Jeg tog min dyne over mig og lagde mig til at sove

Lisa og Isac skal mødes igen. Hvordan kommer det til at gå? Sorry for kort kapitel!