Glemt

10. Jennie og Isac?..

Jeg vågnede i hans arme. Jeg prøvede at komme ud af dem uden at vække ham. Men han vågnede. "Godmorgen solstråle" sagde han og kiggede mig dybt i øjnene. "Godmorgen skat" sagde jeg med et kæmpe smil. Vi steg begge to ud af sengen og tog tøj på. "Skal vi lave noget spændende idag?" Spurgte Mak mig om. "Nej. Eller det ved jeg ikke" svarede jeg og grinede lidt. "Vi kunne måske tage hen til Isac sammen med Jennie og Laurits?" Spurgte han. "Øhm.. kender du Isac?" Spurgte jeg nysgerrig. "Ja det gør jeg. Vi har været naboer en gang. Men skal du så ikke have tøj på?" spurgte han og kiggede op og ned af mig. Jeg nikkede og tog mit tøj på. Jeg bukkede mig ned format tage mine strømper på. Jeg fik overbalance og faldt. Jeg landede med panden først. Jeg fik kvalme og blev svimmel. Jeg besvimede.

4 timer senere vågnede jeg op. Jeg var omgivet af sygeplejersker. Min mor og far var der. Også Markus og Laurits. Selv drengenes forældre og farmor var der. "Skat er du okay?" Spurgte mor. Jeg kunne næsten ikke høre hende. Jeg nikkede bare. Jeg var ikke sådan helt vågen endnu. Jeg blev svimmel og besvimede igen.

2 timer senere vågnede jeg igen. Jeg fik det der klip igen. Det der med Isac. Det var inde i mit hoved. Jeg sad og stirrede ud i luften i 20 min. Jeg kunne slet ikke høre noget. Lige pludselig råbte jeg op. "JEG KAN HUSKE! JEG KAN HUSKE ALT IGEN!! JEG KAN HUSKE IGEN MOR!!". Jeg kiggede over på mor. Hun smilede over hele ansigtet. Hun begyndte faktisk at græde. "Mor ring til Jennie's mor" sagde jeg. "Og far du skal ringe til Isac's mor" sagde jeg og kiggede over på far som så lidt overrasket ud. De tog deres mobiler frem og ringede. En sygeplejerske kom ind. "Hvad er der galt? Jeg kunne høre dig råbe helt nede i den anden ende" sagde hun og kiggede forskrækket over på mig. "Jeg kan huske igen. Jeg kan virkelig huske alt" sagde jeg og smilede. Hun kom over til mig og gav mig et kæmpe kram. "Du er rask. Du er helt rask igen" sagde hun smilene. Jeg smilede også. Hun kig ud af døren. Jeg sad bare og ventede på at Jennie og Isac kom. Endelig kom de. De kom ind på stuen hvor jeg lå. De holdte i hånden. "Jennie!" Råbte jeg og smilede. Hun gav slip på Isac's hånd og løb hen til sengen hvor jeg lå. "Jeg kan huske" sagde jeg. Hun blev virkelig glad. "Isac. Gej nak eksuh!" Sagde og og grinede. Det var sådan Isac og jeg havde snakket et par gange i Thailand. Vi sagde ordene bag fra. Han løb over til mig og krammede mig. Jeg blev glad og smilede. De gav begge to slip og stillede sig over til mine forældre. Jeg vinkede med hånden som et tegn på at Laurits og Markus skulle komme over til mig. Det gjorde de. Markus gav mig et kys. Og Laurits gav mig et kæmpe stort kram. "Jeg har siddet ved din side i 6 timer" sagde Markus imens han fik tåre i øjnene. "Jeg elsker dig Markus" sagde jeg og gav ham et kys. "Skat vil du med hjem?" Spurgte mor. "Ja jeg vil gerne hjem" svarede jeg. Vi gik alle sammen ud på p-pladsen. Vi satte og ind i bilerne. Jennie, Isac, mig og mine forældre kørte i mors bil. Og drengene og deres forældre kørte i deres bil. Farmor var allerede kørt hjem. Hun skulle nemlig lufte hende hund. Vi kørte hjem. Mor kørte Jennie og Isac hjem til Isac. Og så kørte vi hjem bagefter. Da vi kom hjem var drengene og deres forældre allerede hjemme. Det kunne jeg se for deres bil holdte ude foran deres hus. "Skat mig og far køre lige ud og handler. Vil du med?" Spurgte mor mig om. "Nej ellers tak" svarede jeg og steg ud af bilen. Mor gav mig husnøglen og kørte. Jeg kig hen for at løse op. Der stod en kasse ude foran døren. Der stod noget på kassen. Der stod

Her er en lille ting fra mig til dig.
KH Markus og Laurits.

Jeg løste døren op og gik ind. Jeg bar kassen ind og satte den på gulvet i stuen. Jeg skulle lige til at åbne den da set ringede på døren. Gad vide hvem det er tænkte jeg...

Hvad mon der er i kassen? Og hvem banker på?? Og er Jennie og Isac blevet kærester??