Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction

4 - Hate på Instagram

Jeg vågner endelig nogenlunde 'normalt'. Jeg sukker ikke som en hvalros denne her gang. Mit vækkeur har en gang ringet endnu, hvilket betyder, at jeg selv er vågnet. Jeg giver mig hurtigt et mentalt klap på skulderen, før jeg slukker mit vækkeur, så det ikke begynder at prøve på at vække mig uden grund, da jeg allerede er vågnet. Kæft, jeg er stolt. I går kunne Lara ikke noget efter gymnasiet alligevel, så vi aflyste det med at få hævn mod Anastacia. Hvis det fortsætter, vil jeg sværge på, at jeg laver et comeback.

Jeg vælger mit yndlingsundertøj, en lyseblå Adidas t-shirt, et par mørkeblå shorts, et lille hvidt håndklæde til mit hår og et stort, blåt håndklæde til min krop, hvorefter jeg lukker mig ind på mit dejlige badeværelse og tager mig et bad, som varer 10 minutter, fordi jeg helst ikke vil bruge al mon tid på at bade, hvilket I sikkert synes er klogt, men I ved; jeg er vild klog, amiright?

Jeg træder ud af døren til badeværelset viklet ind i en håndklæde. Problemet er vel bare, at jeg ikke kan få øje på mit tøj. Hvad fanden? Jeg lagde det sgu på min seng! Jeg prøver besværligt at finde mit forsvundne tøj, imens jeg holder godt fast på mit håndklæde, så det ikke falder ned. "Hvad fuck?", udbryder jeg, da jeg kigger under sengen. Der ligger kun mine shorts, men hvor fanden er resten af mit tøj?

"Hvad leder du efter?", siger en selvfed stemme, som jeg straks genkender. Hvis I havde gættet på Brian, så er det rigtigt. "Brian!", siger jeg irriteret. Hvor vover han at tage mit tøj?! Han vifter med mit tøj for at irritere mig. "Giv mig mit tøj, din idiot!", siger jeg irriteret. "Hvad vil du gøre for at få det?", spørger han flirtende. Med det samme ved jeg, hvad han tænker. "Sparke dig i dine klunker, derefter skære dem af og klistre dem fast på din pande, så du ligner en enhjørning.", siger jeg irriteret. Han holde en hånd på sit ene, meget lækre, veltrænede bryst. Hvad fuck er de rgalt med min tankegang? "Av.", siger han og stikker underlæben ud.

Jeg hurtigt river tøjet ud af hænderne på ham, hvilket han ikke havde regnet med. Jeg løber ind på toilettet og når at låse døren i sidste sekund. "Forbandede idiot.", mumler jeg surt. Jeg skynder mig at tage mit tøj på og tørre mit hår på badeværelset. Jeg laver en sildebensfletning og lægger lidt concealer under mine øjne. Jeg lægger noget contour, hvilket jeg næsten aldrig gør. Jeg lægger en lille smule mascara på mine øjenvipper og lægger et meget tyndt lag lipgloss. "Finally.", mumler jeg og åbner døren.

Denne gang er mr. Player ikke på mit værelse, hvilket jeg er lettet over. Han gør alligevel ikke anden end at ødelægge mit humør. En side af mig siger, at jeg burde kunne lide ham, mens den anden side af mig advarer mig. Jeg ved udemærket, at jeg burde holde mig væk fra ham, men det er lidt svært, når han er min nabo. Jeg tager min mobil og tjekker notifikationerne igennem.
'Brian Donovan har sendt dig en venneanmodning'.
Okay, det er bare en venneanmodning. Jeg trykker på 'acceptér', fordi det nok ikke kan skade. Det er bare en dreng, som har sendt en almindelig venneanmodning.

Jeg kigger udenfor vinduet og indser, at det regner. Pis og lort! Jeg tager min hætte over hovedet og låser min cykel op. Hvad fanden? Der er ingen luft i mit cykelhjul, hvilket virkeligt er begyndt at pisse mig af. Jeg skal virkelig skaffe mig en ny cykel snart. Der går ikke særlig langt tid, før Oliver kommer mig til undsætning. "Lift?", spørger han. "Ja, tak.", svarer jeg glad. Han har reddet min dag. Jeg tager min DAY-taske ud af cykelkurven og lægger den i rummet under sædet på knallerten. Min dejlige bror kører mig derefter til skole.

"Tak.", siger jeg. Det tager mindre end 3 minutter, når man er på knallert. Jeg tager min taske ud af rummet under sædet, hvorefter jeg går væk fra min bror, og går i retning mod mit klasseværelse. 'Fysik', står der på mit skema, hvilket jeg smiler over. Jeg elsker virkelig fysik. Jeg har kunnet lide faget allerede fra 7. klasse. Jeg går ind af døren til klasseværelse vel vidende, at læreren nok ikke var ankommet endnu. Jeg scanner hurtigt klasseværelset og får øje på Lara. Jeg sætter mig ved siden af hende, da vi også har tomandsborde her. "Jeg kan stadig ikke komme mig over, at han døde.", siger hun trist. Hun har sikkert tænkt over filmen i mega langt tid, og det ligner hende. "Heller ikke jeg.", indrømmer jeg. Jeg er heller ikke helt kommet mig over hans død. Det er så sørgeligt, mand. "Er det rigtigt, at Brian var hjemme hos dig i går?", spørger hun forvirret. "Ja, hvordan ved du det?", spørger jeg. Har hun superkræfter? "Anastacia gik helt amok på Instagram over det. Se selv her!". Hun viser sin mobil til mig, og jeg læser det igennem.

'Jeg kan ikke tro, at en dum lille brunette har prøvet på at stjæle MIN dreng. Altså, hvem tror hun, at hun er? Den bitch er selvfølgelig Olivia. Jeg hader hende mere end djævelen. Hvordan kan hun tro, at en luder som hende kan stjæle MIN Brian. Den luderiske luder inviterede Brian hjem til hende. Jeg ved seriøst ikke, hvad hun har lavet med Brian, men hun skal kraftedme stoppes #hoesbelike #bitch #hoe'

Jeg kigger forvirret omkring. Jeg har det som om, jeg skal græde, men jeg lader dem ikke forhindre mig i at være stærk. Jeg bider det i mig, og giver Lara hendes mobil tilbage. "Hun er for meget. Jeg inviterede ham ikke hjem. Det var min mor, som inviterede ham OG hans familie til at spise, fordi jeg var kommet til at lave alt for meget mad.", siger jeg irriteret. "Er du okay?", spørger Lara forsigtigt. "Ja, det er jeg, men det betyder ikke, at jeg ikke får hævn.", siger jeg. Hun smiler til mig. "Jeg hjælper dig, og jeg er 100 procent sikker på, at Cara og Klara også gerne vil have hævn over en masse ting.", siger hun. "Alright. Lad os møde hjemme hos mig, når vi har fri.", siger jeg og gnider mine hænder mod hinanden i et forsøg på at se uhyggelig ud.

A/N

OMG! Hvad sker der? Tror I, at Anastacia giver op, eller at hun fortsætter med at torturere stakkels Olivia? Skriv jeres meninger om kapitlet i kommentar boksen, for jeg vil med glæde læse ALLE jeres kommentarer. Husk at stemme på det her kapitel, for så vil jeg nemlig udgive næste kapitel. ((: