Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction

17 - Tvang

Jeg træder ind i klasseværelset og sætter mig forrest, fordi jeg vil have gode karakterer, og fordi jeg gerne vil blive valgt, når jeg nu rækker hånden op. Brian sætter sig ved siden af mig, og jeg overvejer stærkt at vælge en ny plads. Bare han ikke hviler sin hånd på mit lår igen. Læreren træder ind ad døren, og timen starter kort efter. "Hey, Cookie?", hvisker Brian. Jeg kigger forvirret på ham. "Cookie?", udbryder jeg forvirret. Han nikker, og jeg rynker brynene og vælger at ignorere det. "Hvad?", spørger jeg og skriver noter imens, fordi jeg ikke goder at dumpe. "Der er fest i dag klokken 19, hjemme hos mig. Kommer du?", spørger han. Jeg overvejer mine muligheder. Jeg kunne sige nej til tilbuddet og sidde derhjemme og se Netflix under min dyne, imens jeg æder en pakke Daim is.. "Ja, hvorfor ikke.", ryger det ud af munden på mig. "Okay, så er det på plads.", siger han og tager sine Fysik-kemi bøger frem, og det samme gør jeg.

"Jeg retter jeres papirer og afleverer dem til jeg inden på onsdag.", siger læreren og putter papirerne ned i sin taske. "Hej, hej.", siger hun og vinker, hvorefter hun går ud af døren. Jeg pakker mine bøger ned i min taske og rejser mig. Nårh, ja. Jeg skal lige have Brian til at falde for mig. Jeg ruller med øjnene. Hvorfor sagde jeg ja til den dér prank?

Jeg lister min hånd omkring hans nakke, og jeg kan mærke, at han stivner i et sekund. Jeg sætter min anden hånd på hans nakke og svinger mit ben ved hans anden side, så jeg har begge mine ben omkring ham, og jeg sidder derfor på ham. Hans øjne blinker og han smiler. "Jeg vidste bare, at du ikke kunne holde dig væk fra mig, Cookie.", siger han og placerer begge hans hænder på min talje. Jeg smiler ved udsigten. Vent, hvad? Han smiler endnu større og placerer sine læber over mine, og det sender elektriske stød gennem min krop. Pokkers også! Jeg skulle få ham til at falde for mig, og nu falder jeg selv. Hans listige blik finder mit, og han trækker sig fra mig. "Så må vi fortsætte hjemme hos mig.", siger han og blinker, og jeg kigger ned i gulvet. Pis, jeg sidder jo på ham, så jeg kigger direkte ned på hans.. "Vi kunne også fortsætte på toiletterne.", siger han og stryger sin hånd mod min kind. Klokken ringer, og jeg svinger mine ben til højre, så jeg kan rejse mig fra ham, og han smiler frækt til mig. "Saved by the school bell.", siger han til mig, og jeg fornemmer, at der er en dybere mening bag det. Jeg rødmer og mit hjerne banker ukontrollabelt.

Jeg går væk fra ham og ud af døren ved skabene, hvor mine veninder lige er gået hen. De stopper samtalen, og jeg når at registrere, at de snakker om mig. "Du gjorde det godt! Det var lige før, at jeg troede, at du var faldet for ham!", hviner Lara glad. Hun skulle bare vide.. "Haha, som om det kommer til at ske.", siger jeg sleskt, hvilket får Klara til at give mig et undrende blik, men jeg ignorerer det. Hun kan fornemme, at der er noget kørende.. "Han drømmer helt sikkert om dig.", siger Cara og griner. "Og han vågner sikkert med en stådreng!", griner Lara, og jeg kigger akavet på dem. "Kommer I til festen? Altså jeg gør, og jeg gider ikke at står i hjørnet med en chipspose og coladåse i hånden.", siger Klara, og jeg er glad for emneskiftet. "Jeg gør.", siger jeg træt. Jeg fortryder virkeligt, at jeg sagde ja. "Jeg gør også.", siger Lara. Vi kigger alle sammen forventningsfuldt på Cara. "Fint.", siger hun overgivende. "Så er det på plads.", siger jeg og opdager, at jeg lige lød som Brian.

-

Jeg kigger irriteret på den sorte, stramme og nedringede kjole, som Lara absolut vil have mig til at tage på. Hun holder et par diamant-besatte stiletter, som hun vifter med.

"Nej.", siger jeg. Kjolen er for nedringet. "Please?", beder hun. "Den er for nedringet, og jeg kan ikke gå i hverken den eller stiletterne, som du vifter med.", siger jeg.

Jeg hører hende sukke. "Kan du ikke bare prøve den i det meste?", spørger Lara. "Fint.", siger jeg og tager den på.

Jeg ser på spejlet og gisper. "Den er alt for nedringet og den er mega kort!", gisper jeg. "Men den afslører dine kurver, og det er godt!", hviner Lara glad. "Men, men..", jeg bliver afbrudt af Cara. "Du ser flot ud!", siger hun, og det får mig til at slappe lidt mere af. "Præcis! Du ser perfekt ud i den!", siger hun og gør tegn til, at jeg skal tage stiletterne på.

Jeg tager stiletterne på, og jeg føler med straks 10 centimeter højere. "Okay, den er vel fin nok.", siger jeg og vender og drejer mig i spejlet. "Ved I hvad? Den er perfekt. Jeg går i den.", siger jeg og smiler.
-

Jeg laver smokey-eyes og lægger eyelineren på mig selv. Jeg snupper Klaras browgel og reer mine øjenbryn, hvilket får Klara til at grine. Cara anbefaler falske øjenvipper, og jeg lægger dem på, og jeg synes selv, at det får ret godt med makeuppen.

Jeg tegner mine øjenbryn op og lægger mascara på. Lara rækker mig en rød læbestift, som jeg lægger på lige efter liplineren.

Jeg lægger øjenskygge og konturerer mine kindben, min næse og pande. Klara lægger min highlighter, og Cara lægge concealer og foundation. Lara kommer med noget pudder og lægger det på mit ansigt, hvorefter jeg sprayer mit ansigt med et eller andet spray-noget substans. "Perfekt.", siger Cara, og de færdiggør sit eget makeup.

-

"Kæft, her lugter af sved og alkohol!", udbryder jeg og holder mig fra næsen idet jeg træder ind. Overalt er der piger og drenge, der gnubber sig op ad hinanden, og jeg vrænger af afsky.

Jeg går hen til baren for at finde nogle alkoholfrie drikke, fordi jeg ikke bryder mig specielt meget om alkohol i øjeblikket. Jeg skimmer navnene på en masse drikke igennem og opgiver.

"Hvad kan jeg hjælpe dig med?", spørger den brunhårede bartender. Han er høj og har en muskuløs kropsbygning, og han har er flot symmetrisk ansigt.

"Har du noget.. Ehm.. En drik uden alkohol?", spørger jeg. Han nikker og smiler. "Vi har juice og sodavand?", siger han. Jeg tænker i et par sekunder. "Bare Cola.", siger jeg, og han hælder noget Cola i et plastikkrus. Jeg takker for drikken og nipper til den.

Jeg bliver prikket på ryggen af nogen, og jeg tager hurtigt den sidste tår af min Cola og vender mig om. Jeg møder synet af en smilende, lyshåret dreng - ikke for muskuløs, ikke for spinkel.

"Og hej med dig.", siger jeg og smiler. "Kan jeg byde dig på en drink?", spørger han med sin dybe stemme. Hvor charmerende.. Jeg rødmer og nikker taknemligt. "Med eller uden alkohol?", spørger han. "Uden, tak.", svarer jeg og får efter nogle sekunder et plastikkrus i hånden. "Tak.", siger jeg.

Jeg dufter skeptisk til drikken. Den lyshårede fyr begynder at grine. "Bare roligt. Jeg har ikke blandet stoffer i din drik.", siger han grinende. Jeg nipper lidt til den. Ingen voldsom reaktion. Jeg ser klart og tydeligt, og jeg er ikke svimmel.

"Skal vi tage hen til hjørnet, ved toiletterne? Her er meget larm.", spørger han og peger. Jeg nikker og følger efter ham. Han smiler, og jeg læner mig op ad en af væggene ved toiletterne. "Hvad hedder en smuk pige som dig?", spørger han og blinker. "Olivia. Hvad med dig?", siger jeg og rødmer af hans kommentar. "Tyson.", siger han og smiler.

Jeg tager en slurk af drikken, og snart har jeg drukket halvdelen. Jeg drikker det sidste, og jeg bliver nødt til at holde fast i Tyson, så jeg ikke vælter. Det svimler for mine øjne, og jeg begynder at blive bange. Har han blandet stoffer i drikken?! Fuck!

Han nærmest tyrer mig ind i væggen og begynder at kysse mig. Jeg prøver at skubbe ham væk, men jeg er for svag. Jeg er for svækket. "Lad.. Uhm.. Være!", for jeg sagt, og jeg prøver på at komme ud af hans jernfaste greb.

Han giver mig en lussing og begynder at rive stropperne af min kjole længere ned. Jeg prøve top at stoppe ham, men han giver mig endnu en lussing, denne gang kraftigere, og jeg kan pludseligt ikke se klart længere.

Han skal til at rive min kjole ned, men nogen river ham væk fra mig, og jeg hører lyden af Tysons besværede åndedræt. Det sidste jeg husker er, at jeg vælter ned på gulvet, og alt sortner for mit blik.

-

Aye! Jeg vil først lige undskylde for, at jeg offentliggjorde det her kapitel så sent, men jeg har til gengæld gjort det længere end de andre kapitler.
Hvad synes I om denne pludselige hændelse, som Olivia har oplevet? Er vi enige om, at Tyson er en idiot? Hvem tror I, har reddet Olivia for næsten at blive voldtaget af Tyson? Skriv hvem I tror, det er i kommentarboksen! (:

Forresten må I meget gerne trykke på stjernen nederst på kapitlet, for det ville gøre mig super glad! ⭐️