Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction

15 - Chris?

Jeg vågner op og strækker mig. Da jeg vender mig om, får jeg noget af et chok. Ved siden af mig sover Cara, Alex og Chris. Vi ligger på Chris' værelse, hvis jeg har ret. Jeg ved 100%, at jeg har ret, fordi der er billeder af ham som lille på bordet 2 meter væk fra os. Kort efter gaber Chris, og sådan bliver det ved, indtil vi alle har gabet en gang. Han åbner sine flotte, isblå øjne (hvad fanden sker der for mig?!) og kigger smilende på mig. Sådan ligger vi. Chris ligger ved min højre side, og Cara på min venstre. Cara og Alex begynder pludselig at pjatte helt vildt, og det får mig til at grine.

Chris lægger sin, meget muskuløse, arm rundt om mig og trækker mig hen til ham. Går han til fitness? "Haha, ja.", siger han og begynder at flex med sine armmuskler. Det ser ud til, at jeg sagde det højt. Jeg giver mig selv en mental lussing for at sige sådanne ting højt. Jeg rejser mig og går hen mod hans badeværelse. Jeg kigger på mig selv i spejlet og til min overraskelse, sidder min makeup fra i går perfekt. Så må Klaras pudder have virket. Jeg lader derfor være med at fjerne det og går på toilettet.

Jeg går ud af Chris' toilet og møder synet af Cara og Alex småsnave. Jeg ruller irriteret med øjnene, og går hen til Chris. Han ser også ud til at blive småirriteret over dem. "Er du sulten?", spørger han og rejser sig fra sengen. Jeg nikker. Vi går ind i hans køkken, og ham begynder at tage en masse ting frem. Cara og Alex tager hjem, fordi de ville se en film sammen, sp jeg sidder tilbage med Chris. Jeg tænder for min mobil og skriver 'streak' til alle på Snapchat. Chris begynder at smågrine, da han opdager det. Han smadrer nogle æg og begynder at stege bacon og æg.

Jeg tager en bid til. Jeg kan bare ikke få nok af hans bacon, mand! Han kigger muntert på mig. "Har du nogle søskende?", ryger det ud af munden på mig. Han nikker og tager en bid af sit spejlæg. "Ja, en storebror på 19.", siger han. "Hvad med dig?", spørger han. "Altså jeg har en tvillingebror, som hedder Oliver.", svarer jeg og tager en tår juice. "Jeg har aldrig set ham. Går han overhoved på denne her skole?", spørger han interesseret. "Nej, han går på en skole lidt længere væk. Birmingham High School hedder stedet.", siger jeg. Hans øjne bliver helt store. "Vores skole og deres skole er oppositioner i meget langt tid. Kæft, hvor ironisk.", siger han. Nu er det mon tur til at rynke brynene. "Oppositioner? Hvorfor det?", spørger jeg. Han sukker. "Vores football-hold spiller mod deres hold hvert år, og der er meget diskutioner selv flere måneder efter kampen, uanset hvem der vinder. Vi skal faktisk allerede spille om en måned.", siger han og trækker lidt på skuldrene. Football-hold? Hoveddøren går pludselig op, og ind kommer en ung mand med blondt hår.

"Hey.", siger Chris, og jeg fornemmer med det samme, at stemningen bliver presset. Den unge mand vinker. "Hej, lillebror.", siger han. Det må være Chris' storebror. "Dylan, hvad laver du her? Skulle du ikke på arbejde?", spørger Chris. Dylan kigger på mig og så på ham. "Næh.", svarer han og tager en TUC-kiks fra køkkenbordet. "Hvem er det?", spørger han og nikker mod mig. Jeg retter mig lidt op for at se mere præsentabel ud. "Det er min veninde, Olivia.", svarer han koldt. Dylan kigger på mig og blinker. Jeg kigger væk og rødmer helt sikkert. Dylan tager en pose chips og begiver sig op ad trapperne og går ind på sit værelse. Jeg opdager, at jeg har holdt vejret og sukker dybt. "Du må undskylde. Han opfører sig sådan dér, når han har været oppe at skændes med en af sine venner eller vores forældre.", siger han. Jeg smiler. "Bare roligt. Jeg synes, at han er nice nok.", lyver jeg.

Jeg vinker farvel og cykler hjem igen. Jeg låser min cykel udenfor mit hus og lukker mig ind. "Mor og far er på arbejde!", råber Oliver fra badeværelset, og jeg går ud fra, at han bader. "Okay!", råber jeg tilbage og går op på mig værelse. Jeg laver mine lektier og hører musik samtidigt. Jeg skovler en håndfuld chips fra posen og æder dem. Jeg burde virkeligt træne, men jeg orker ikke. Det må vente til i morgen. Det har jeg sagt til mig selv i over en måned, men hvad kan jeg gøre? Jeg er født doven og forbliver sikkert doven.

Min mobil ringer, og jeg spjætter forskrækket. Jeg kender ikke nummeret, og det gør det heller ikke bedre, vel? "Hallo?", spørger jeg efter at have besvaret opkaldet. "Der er fest klokken 9 i dag. Kommer du?", spørger personen i den anden ende af røret. Jeg genkender straks stemmen. "Brian?", spørger jeg. "Altså, Cara og Lara kommer også, hvis det gør situationen bedre.", siger han og griner. Til fest?! Hvad fanden. Jeg begynder at hyperventilere. "Ehm.. Du behøver ikke at drikke alkohol?", siger han forundret. "Kommer du?", spørger han endnu en gang. "Ja.", siger jeg. "Okay, så er det på plads. Hej, hej!", siger han. Jeg vinker og kommer i tanke om, at han ikke kan se mig. "Bye.", siger jeg og lægger på. Vent, hvad?! "Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck!", siger jeg irriteret. Jeg sagde ja til at komme til festen uden så meget som at tænke over det!

"Så kommer du til festen?", spørger Lara spændt. "Ja, det gør jeg åbenbart.", siger jeg. Jeg giver mig en mental lussing for at sige ja til en fest. Er det for sent at sige nej? "Klara kommer også.", siger Lara glad. "Det bliver så sjovt!", hviner hun. Jeg ruller med øjnene. "Okay, jeg bliver nødt til at gå nu. Jeg skal sætte mit tøj til vask.", siger hun. Jeg smiler anstrengt. "Okay, vi ses hjemme hos mig om 3 timer!", siger jeg og kigger på uret. Klokken er 17:10. Jeg lægger på og smider mig selv på sengen. Så gør jeg det, som jeg altid plejer at gøre, når jeg er nervøs, stresset eller mega træt. Jeg sætter en alarm på 17:50 og lægger mig til at sove.

Hej, folkens! Hvad synes I om kapitlet? Er det godt eller skidt? Hvad synes I om Olivias ubetænksomme beslutning? *Griner højlydt* Hvad synes I om Chris og Olivias venskab? Glæd jer til næste kapitel, for der kommer drama. *Ondskabsfuldt grin*