Jeg sparker til en sten. Jeg hader absolut natløb. De er så åndssvage. Jeg står midt i en skov sammen med Brian, Alex, Will og Chris. Kæft, jeg er heldig! Mærk sarkasmen. "Så vil du være under mig eller over mig?", spørger Chris kækt. Jeg ruller irriteret mine øjne. "Over. Så har jeg bedre udsigt til din hals, når jeg nu skal til at skære din strube over.", siger jeg. Han kigger irriteret på mig. "Skal du altid være så afvisende?", spørger han og sparker til en sten. "Fuck af.", siger jeg og giver ham fingeren. Han sukker irriteret.
"Så den første post burde ligge ca. 200 meter herfra.", siger jeg og kigger nøje på kortet, vores lærer gav os. "Og vi burde dreje til højre om ca. 125 meter.", siger jeg og kigger på drengene. De er optaget af deres mobiler, men de er i det mindste stoppet med at flirte.Jeg kigger træt mod himlen, men dér mærker jeg to hænder mod mine hofter. Jeg spjætter forskrækket og klasker personen en flad. Det bliver faktisk en smule akavet, fordi den person, som jeg klaskede en flad var Brian. "Av. Hvad skulle det til for?", spørger han og tager sig til sin kind. Han skubber underlæben ud og laver hundeøjne. Drengene kigger forvirret på os begge to. "Du forskrækkede mig, din-", men jeg bliver afbrudt af ham. "Uimodståelige, sexede og lækre crush.", siger han og blinker. "Det var så ikke det, som jeg mente..", siger jeg akavet. "Uha.. Nu rødmer du også.", siger han og smiler slesk. "Hold nu mund.", siger jeg irriteret. Han sukker og begynder derefter at snakke med Will.
"Så.. Hvor langt er der endnu?", spørger Chris tydeligvis irriteret over, at vi har været her i næsten en time. "Ej, come on! Der er kun 2 kilometer tilbage, og vi skal stadigt finde 7 poster.", siger jeg og smiler. I virkeligheden orker jeg heller ikke det her pis. "Dér!", råber Alex og peger mod en gul Post-It på en træstamme. Jeg løber hen til ham og læser spørgsmålet højt: "Hvad hedder den mindste planet i vores solsystem?". Brian kigger på mig med rynkede bryn. "Mener de seriøst det her? Tror de virkeligt, at vi er børnehavebørn?", siger han træt. Jeg tager bogen ud af Chris' favn og skriver 'Merkur'. Jeg smiler stort. "Så er der 6 poster tilbage..", siger jeg og sukker.
"Du stirrer.", siger Brian. Jeg kigger hurtigt ned i jorden. Ups. "Nej, øhm. Jeg.. Du ved-", endnu en gang bliver jeg afbrudt af ham. "-Synes, at jeg er mega lækker, så nu vil du i kanen med mig. Jamen det er helt forståeligt, Olivia.", siger han selvglad. Jeg kigger irriteret på ham. Hvorfor skal han altid komme med mega selvglade kommentarer om sig selv. "Fy for Satan, aldrig i livet!", hviner jeg af foragt. Han smiler stort, og kort efter begynder resten af drengene at grine. Han går helt tæt på mig og lægger sin hold på min hofte. Jeg spjætter på grund af hans berøring. Dér, hvor hans hånd ligger, kan jeg mærke elektricitet. Hvordan kan en hånd have strøm i sig?
Straks efter hviler hans anden hånd på min hals, og han begynder at grine. "Se selv, hvor stor en effekt jeg har på dig. Du elsker mig simpelthen.", siger han og fjerner sine hænder fra min krop. Jeg kan stadig mærke dér, hvor han lagde sin hånd, og gnisterne kan stadigt mærkes. Jeg træder flere meter væk fra dem. Jeg kan virkelig ikke klare det her, hvis jeg skal være ærlig. Jeg kan bare ikke fonde ud af det med drenge. Ikke siden Vincent knuste mit hjerte. Jeg tager en dyb indånding og prøver på at glemme det hele. Om hele vores daværende forhold. "Synes du ikke det, Olivia?", hører jeg Will spørge. Jeg blinker forvirret et par gange. "Undskyld, hvad?", spørger jeg forvirret. "Vi deler os i 2 grupper. Chris og Alex. Dig, Brian og jeg. Er det okay?", spørger han. "Okay, det er fint med mig.", siger jeg.
"Så er du jomfru?", spørger Brian. Jeg kigger forskrækket mod ham. Hvem spørger om sådan noget?! "Hvad rager det dig?", spørger jeg irriteret. Han smiler endnu en gang. "Det tager jeg som et ja.", siger han drillende. Jeg kigger ned i jorden og prøver på at lade være med at kigge på ham. "Vent, mener du det virkeligt?", spørger han nu chokeret. Will begynder at grine akavet. "Bro, du havde planer om at kneppe hende, og nu finder du ud af, at hun er jom..-", jeg afbryder hurtigt Will. "Hold nu kæft med det dér!", siger jeg, og mine kinder sikkert tomatrøde lige nu. De kigger begge to i jorden, og vi går i tavshed igennem skoven.
OMG! Tusind tak for 500 seere. Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg er! Husk nu at stemme, mine unicorns!<3
YOU ARE READING
Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction
Teen FictionOlivia på 16 skal flytte med sin familie fra Danmark til Amerika. Dog møder hun én dreng, som ændrer hendes liv fuldstændigt. Er hun mon faldet for ham? -- Credit til @laura8717 for dette smukke cover. :3