Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction

9 - Hyttetur - del 1

"Hej hej!", siger jeg til min mor og far, imens jeg vinker med hånden. De vinker tilbage med et smil. Jeg sætter mig bag Klara på hendes sølvfarvede motorcykel, som er stablet ved siden af Laras kulsorte motorcykel, hvor Cara sidder bag. Vi kører mod stedet, hvor vi skal møde, som ligger 2 kilometer herfra. Det er en hurtig tur, selvom der er meget trafik. Vores kufferter er blevet kørt derhen, fordi vi afleverede dem 2 timer før til vores lærer, som ville være så sød at transportere dem til stedet, hvor vi skal bo de næste 2 uger.
-

"Så mangler vi kun Anastacia og Brian.", siger vores lærer, Mary-Ann, irriteret. Vi står foran stationen, imens vi venter på Brian og hans 'kæreste'. Jeg lyder sikkert vild jaloux, men det kan jeg garantere, at jeg ikke er. Det er bare klamt, at Brian laver lagengymnastik med en pige, hvorefter han dropper den stakkels pige ligesom snotpapir. Anastacia er, modsat andre piger, hans kæreste, som han elsker.. Eller det sagde Anastacia ihvertfald.

Mine veninder og jeg ankom for 15 minutter siden. Det er sjovt, at vi skal køre hen mod en station, hvorefter man skal vente på de sidste personer. Bussen ankom for 9 minutter siden, men vi må ikke sætte os i bussen før alle er der.

Pludselig hører alle lyden af en knallert, og vi drejer hovederne mod lyden. Gud, der er de jo! Synet af Anastacia, som nyder opmærksomheden fra klassen er tiltrækkelig klamt nok til at hive mig kvalme og diaré i 5 måneder. Hun klamrer sig til Brian og før forsøg på at få hans opmærksomhed. Dog kigger han ikke engang på hende en eneste gang.

"Så er vi alle her. Brian og Anastacia; Jeg skriver en SMS til jeres forældre, hvor der står, at I kom 13 minutter for sent.", siger Mary-Ann. Så kan de lære det. "Ej, men der var altså vild meget trafik, så det er ikke vores skyld, ikke også skatter?", siger Anastacia irriteret. "Ja, der var meget trafik, Mary-Ann.", siger Brian. Mary-Ann kigger blot på ham. "Så kunne I jo prøve på at tage afsted 13 minutter før tid.", siger hun og skriver en SMS til begge deres forældre.
-

"Så er vi her!", siger Mary-Ann glad. Vi tager vores kufferter og slæber dem ud af bussen. Da jeg møder synet af skov, ser jeg med afsky på vores lærer. Skal vi bo her midt i intethed? Wth.. "Bare roligt, børn! Vi er ikke nået derhen endnu. Vi skal gå lidt endnu.", siger hun beroligende. "Der er stadigt 1 kilometer, til vi når til hytten.", siger Mary-Ann smilende. Jeg går hen til de andre piger, som er ligeså forvirrede som jeg. "Skal vi virkelig gå 1 kilometer?", kommer det irriteret fra Anastacia. "Ja, det skal vi.", siger Mary-Ann blot. Anastacia ruller med øjnene og klæber sig til Brian. Jeg kan se en snert af afsky i Brian øjne, men kort efter smiler han sit sædvanlige player-smil.

"Hvad er det?", spørger Anastacia hvinende og peger mod en myg. Folk give fjende mærkelige blikke og ignorerer hendes dumme spørgsmål. Lyden af hendes skrig, får alle til at vende os mod hende. Der sidder en myg på hendes næse. "HJÆLP MIG!", skriger hun. En af hendes håndlangere får den væk fra hendes næse, men det er for sent. Myggen har stukket hende på hendes næse. Det medfører så endnu et skrig. Tsk.. Opmærksomhedskrævende unge.

"Og det her er jeres hjem de næste 2 uger!", siger Mary-Ann glad. Jeg ser mig omkring. Skov, skov og atter skov. "Sæt jeres telte op. Vi spiser om to timer.", siger Mary-Ann og går hen til en af de andre lærere. Jeg skynder mig at tage mit telt op af min kuffert, og begynder straks at sætte det op. Pigerne og jeg sætter vores telte sammen, så vi kan hygge med magasiner og blade (Lara insisterede på at tage dem med). "Er vi tilfredse?", spørger Cara smilende. Vi nikker alle sammen. Jeg lægger min sovepose på min del af teltet, hvorefter jeg slæber min kuffert ind ad det kæmpe store telt. Det her kommer til at være nogle hyggelige uger. Jeg smiler for mig selv og lægger mig i min sovepose. Kæft, jeg er udmattet. Jeg tager min mobil frem. Intet internet. Jeg slår data til og begynder at se min yndlings tv-serie: 'The 100'.
Jeg elsker seriøst serien, og jeg anbefaler den volder meget! "Hvad ser du?", spørger Klara nysgerrigt. "The 100.", siger jeg blot og løfter ikke blikket fra skærmen. "Er den god?", spørger hun med rynkede bryn. Jeg nikker. Hun trækker på skuldrene og begynder at underholde sig med et magasin.