Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction

12 - Hyttetur - del 4

Jeg smiler, da jeg læser skemaet for i dag. I dag står på film, slik, sodavand og hygge. Jesus, hvor er jeg glad, mand! Kort efter river Cara entusiastisk skemaet ud af min hånd og hviner af glæde, da hun læser det. Sådan fortsætter det, indtil vi alle har læst skemaet. "Wow! Der er endda pizza!", hviner Klara glad. Hun hopper energisk op og ned, som et spædbarn. "Hvad hedder filmen, vi skal se?", spørger Lara. "Ehm.. To sekunder.", siger Klara, som har skemaet i hånden. "Der er to film, der kører på samme tid på to forskellige steder. 'Twilight' og 'The Smiling Man', og man skal møde op klokken 21:30.", siger hun med løftet pegefinger. Jeg kigger på pigerne. "Hvad siger I? Gyser eller Romantik?", spørger jeg smilende. De kigger på hinanden, og vi stemmer alle på gyser.

Jeg lægger mig i min sovepose og tjekker Snapchat. Da der ikke er noget interessant, trykker jeg på Youtube-ikonet og begynder at binge-watche en masse YouTube-videoer. Hvad er bedre end Youtube? Ikke noget jeg kender til ihvertfald. Jeg gaber højlydt, og tager mine høretelefoner ud af min lille taske, som ligger ved siden af mig, hvorefter jeg stikker enden i mobilen, og propper høretelefonerne i mine ører.

"Så vi skal møde op foran græsplænen om 10 minutter.", siger jeg. Vi skal spille golf, fordi det så sjovt at spille, at man ikke kan få nok.. Mærk ironien. Jeg skifter hurtigt til et par løse træningsshorts i lyseblå og en hvid Adidas tanktop. Vi går sammen ud af vores smukke og dejlige telt og går i retning af, hvad lærerne kalder for en græsplæne. I virkeligheden er den cirka 100 kvadratmeter, og det er ikke, hvad vi er vant til. Vores græsplæne på skolen er nemlig over 300 kvadratmeter. Min tvillingebror, Oliver, går på en rigere skole end jeg, og de har de mest luksuriøse ting på skolen. De har endda gratis mad, som ikke ser klamt ud. Jeg misunder ham lidt, men jeg valgte jo selv at starte på denne her skole, så det må jeg vel leve med.

"- Det hold med flest mål har vundet hele kampen.", siger Mary-Ann og gnider sine hænder mod hinanden. "Okay, er der nogle spørgsmål?", spørger hun, og der bliver helt stille, indtil Anastacia bryder tavsheden. "Men, hvad vinder man?", spørger hun og smasker på sit tyggegummi. Jeg håber, at hun snart bider sig i tungen. "Vinderne vinder selvfølgelig æren.", svarer Mary-Ann. Jeg kan høre Anastacia mumle et eller andet med, at det er uretfærdigt, og jeg ruller med øjnene. Hvorfor kan hun ikke snart få købt en hjerne til sig selv?

Alex fyrer endnu én af sine perverse jokes af, hvilket får hele fnidde-fnadde pigegruppen til at fnise ukontrollabelt. Mary-Ann kigger vredt på ham, og han smiler én af sine charmerende smil (som Anastacia kalder det), men det får bare Mary-Ann til at løfte pegefingeren og skælde ham og fnidde-fnadder gruppen ud, hvilket nok ikke var formålet.

"Husk nu, at sigte mod hullet og IKKE mod jeres modstander!", halvråber Mary-Ann, efter Anastacias dumme spørgsmål om, hvor man skal skyde hen. Sig mig engang, spiller hun dum for at få opmærksomhed, eller er hun bare mega hjernedød? Jeg kigger irriteret væk fra solen, som nærmest blænder mig. Hvem skulle tro, at det ville være godt vejr?

Jeg skynder mig at skyde den lille golfbold i en af hullerne. Ved siden af mig står Anastacia, som ihærdigt prøver på at skyde en bold, som åbenbart er så svært, at hun er ved at falde bagover. Jeg koncentrerer mig om at skyde endnu en bold, men jeg mærker pludselig en smerte i min højre kind, hvor en golfbold har ramt mig med en stor kraft. Jeg mærker tårerne presse på, og jeg tager min til kinden. Endnu en bold rammer mit hoved, og alt sortner.

Hvad skete det lige der? Hvem tror I, har ramt Olivia? Var det med vilje, eller var det er uheld at ramme hende? Skriv jeres meninger i kommentarboksen, og husk nu at stemme, folkens! ((: