"Jeg er hjemme!", siger jeg. Jeg har lige været hjemme hos Klara i en time. For at være ærlig, så er jeg ret udmattet. Min mor er i gang med at lave mad, imens min far hjælper til. Oliver er i færd med at støvsuge stuen. Mor og far smiler, da de ser mig. "Er du sulten?", spørger far muntert. Jeg nikker. "Jeg er skrubsulten.", siger jeg. "Skal jeg hjælpe til med at gøre rent?", spørger jeg. "Du kan hjælpe Oliver med at gøre stuen ren.", siger min mor og hælder noget fløde i tomatsuppen. "Okay.", siger jeg og tager en kost og fejer i entréen, hvorefter jeg sprayer spejlet med rengøringmiddel og tørrer det af med noget papir.
-
Jeg er i gang med at læse en roman, som hedder Delerium . Den er vild god, og den handler om en pige, som møder en dreng, hvorefter de bliver forelskede. Den minder lidt om Romeo og Juliet, fordi de ikke må være sammen. Jeg er iført en hvid t-shirt og et par hvide shorts, fordi vejret er blevet meget godt, og solen skinner. Det er omkring 25 grader, men jeg orker ikke at gå udenfor, så jeg soler mig på min seng. Vinduet er åbent, så vinden rammer mit ansigt og køler mig ned. Jeg har høretelefoner i ørene, så jeg lytter samtidigt også til musik. En bog og noget musik er en god kombination. Jeg skruer helt op og nyder vejret herhjemme.
Jeg hører nogle meget lave fnis, og jeg har endda høretelefoner på. Det er sikkert ikke noget. Jeg fortsætter med at læse videre i min bog, men da jeg hører flere fnis, vender jeg mig forvirret om. Jeg ser Brian, Alex, Will og Chris stå ved fodenden af min seng, imens de griner af mig. Da de ser, at jeg har vendt mig om, får de alle sammen et 'fuck-hun-har-opdaget-os'-udtryk i ansigtet. "Hvad fuck?!", siger jeg surt. Brian giver mig et tandpastasmil. "Hej smukke.", siger han og blinker. Alex kigger på Chris, og Chris kigger på Will, som så kigge på Brian. Det er som om, de snakker sammen med øjnene. Weird..
Pludseligt kaster Brian noget på mig, og jeg bliver helt våd. Jeg indser, at han kastede en vandballon på min ryg. Jeg skriger, da vandet er iskoldt. Jeg smider min bog på reolen, glad for at den ikke er våd, hvorefter jeg ligger min mobil ved siden af den, som heller ikke er våd. Thank god, at begge mine ting er tørre. Jeg vender mig mod drengene og giver dem dræberblikket. De griner og løber ud af vinduet og hjem til Brian. Jeg kan derfor ikke tænke på andet end at få hævn over de her aber.
Jeg sprøjter vandet fra vandslangen på drengenes rygge. De skriger over den pludselige kulde og vender sig om mod mig, som lige har forskrækket dem alle sammen med en vandslange. Jeg smiler hævnerrigt, hvilket får Brian til at rynke hans bryn. "Hvad skulle det til for?", spørger han irriteret. "Det var hævnen mod vandballonen.", siger jeg og sprøjter vand på Brians ansigt. Han vælter bagud og falder på asfalten.
Alex løber mod mig og holder fast i mine hænder, så Brian kan tage vandslangen ud af mine hænder. Will smiler og henter vandballonerne. "I kan vove på at-", mere når jeg ikke at sige, før Brian sprøjter vandet på mit ansigt og tøj. Jeg skriger. Måske lidt for højt. Brian sprøjter derefter vandet på hver eneste centimeter af min krop. Jeg prøver på at komme ud af Alex' greb, men Will er parat til at skyde vandballoner på mig. Jeg kommer endelig fri fra Alex' meget stramme greb og tager tre vandballoner. Jeg tyrer vandballonerne på dem alle tre og løber. Det varer dog ikke længe, før jeg snubler over vandslangen og falder ned med et plask. De flækker alle sammen af grin. "Idioter.", siger jeg irriteret og rejser mig.
Jeg vender mig om for at gå, men mærker en hånd om mit håndled. Jeg vender mig forvirret rundt og står helt tæt på Brian. Der er højt 2 centimeter imellem os. Jeg kigger ham i øjnene. "Din bluse er gennemsigtig.", siger han og kigger på min bluse med et sultent, men samtidig drillende, blik. Jeg kigger forvirret på min hvide bluse og rigtigt nok; Min sorte BH er helt tydelig. Fuck.. jeg gør, hvad jeg kan for at dække mig selv og løber hjem til mig selv. Kæft, hvor pinligt. Jeg kigger tilbage og ser Brian grine. Han blinker til mig og smiler sit sædvanlige player-smil. Jeg ligner sikkert en tomat lige nu.
Jeg kaster min våde t-shirt i vasketøjskurven, vel vidnede at jeg er så godt som ydmyget. Jeg tager min våde BH af, som også bliver kastet mod vasketøjskurven. Jeg tager resten af mit gennemblødte tøj af, og vikler mit turkise håndklæde rundt om mig, hvorefter jeg træder ind på mit badeværelse og tænde for bruseren. Jeg mærker vandet ramme mit ansigt og dryppe ned ad min krop.
Jeg sidder nu på min seng og spekulerer over, hvordan jeg skal komme af med Brian og Anastacia. De er vild trættende, at man får lyst til at hoppe ud fra taget. Hvorfor er Brian efter mig konstant? Ikke nok med at han flirter, men han bliver ved med at trykke på de forkerte knapper. Jeg ruller med øjnene vel vidende, at han bare er en player.
Min telefon ringer pludseligt, og jeg spjætter forskrækket i kroppen. Jeg tager den og genkender hurtigt Caras stemme. "Hej Cara.", siger jeg glad. "Hej. Har du pakket din kuffert?", spørger hun. Min kuffert? Hvad snakker hun om? "Hvad mener du med, at jeg har pakket min kuffert?", spørger jeg forvirret. Jeg kan høre hende sukke irriteret. "Altså til i morgen, hallo?", svarer hun grinende. Hvad fanden? "Hvad skal vi i morgen?", spørger jeg. "Har ingen fortalt dig det? Oh My God, vi skal på hyttetur.", siger hun. Hvorfor har ingen fortalt mig det? "Jeg har pakket, så skal jeg komme over?", spørge hun. Jeg takker ja, og der går 5 minutter, før det banker på min dør.
"Okay. Lad os starte med teltet. Har du et telt liggende herhjemme?", spørger hun. Gud ja! Jeg løber ned i kælderen og løber tilbage til mit værelse med et stort telt i hånden. "Okay, det kalder jeg for et telt.", siger hun overrasket.
Vi sætter os på min sølvfarvede kuffert, så vi kan lyne den. Jeg tager hurtigt en vinrød DAY-taske og pakker toiletsager(bind, tamponer, ekstra underbukser, tandbørste, tandpasta osv.) ind i den.
Jeg sætter kufferten og håndtasken til side og sætter mig på min seng. "Hvordan går det med dig og Brian?", spørger hun nysgerrigt. Jeg kigger ned på min bluse og mindes om vandkampen. "Det er løgn.", siger hun med vidt åbne øjne og munden åben. Man skulle tro, at en flue nemt kunne flyve ind i hendes mund. Hun tager sin hånd til munden. "Du laver sjov ikk'?", spørger hun nærmest skrigende. Hvad snakker hun om? Hvad laver jeg sjov med? Hvad er løgn? "Hvad snakker d-", hun afbryder mig med et hvin. "KNEPPEDE DIG OG BRIAN?!", nærmest råber hun, imens hun begynder at danse. HVAD FUCK?! "NEJ! HVAD FUCK SNAKKER DU OM?!", halvråber jeg tilbage. Hvor er det her pinligt. "Orh, troede lige..", siger hun trist og sætter sig ned på sengen igen.
"Hvad med dig og Alex?", spørger jeg. "Der er ikke sket en skid. Han goder knap nok at snakke med mig.", siger hun og kigger trist ned på hendes trøje. "Vis ham, hvad han mangler". Jeg når ikke engang at tænke det igennem, før det ryger ud af min mund. Da jeg endelig tænker over det, kan jeg se Cara med vidt åbne øjne. Jeg fortryder ikke, hvad jeg lige har sagt. "Hvad mener du? Han snavede med en pige foran mig, så det vil sikkert ikke virke.", siger hun. "Jeg mener, hvad jeg siger; Han er en fuckboy uden følelser, ligesom Brian. Vis ham, hvad han mangler.", siger jeg betænksomt. Hun virker et øjeblik forvirret, men det ser ud til, at hun forstår, hvad jeg mener. "Er du sikker?", spørger hun. Jeg nikker. "Ja, jeg er sikker. Ingen dreng vil kunne modstå dig, når du er i din badgirl-fase.", siger jeg. Hun får et smil få læben. "Okay. Det kræver dog, at du hjælper mig.", siger hun. "Yes, ma'am.", siger jeg, hvorefter vi begge to griner vores røv i laser. Typisk os.
Hejsa! :3
Hvad synes I om kapitlet? Hvad ville I gøre, hvis det var jer, som havde en våd, gennemsigtig bluse på? Hvad synes I om Brians opførsel? Skriv jeres meninger i kommentarfeltet! (:
Husk nu at stemme på kapitlet! ((:
YOU ARE READING
Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction
Teen FictionOlivia på 16 skal flytte med sin familie fra Danmark til Amerika. Dog møder hun én dreng, som ændrer hendes liv fuldstændigt. Er hun mon faldet for ham? -- Credit til @laura8717 for dette smukke cover. :3