Olivia på 16 skal flytte med sin familie fra Danmark til Amerika. Dog møder hun én dreng, som ændrer hendes liv fuldstændigt. Er hun mon faldet for ham?
--
Credit til @laura8717 for dette smukke cover. :3
Jeg mærker nogen råbe mit navn, men jeg kan hverken tale eller se. Jeg mærker nogen ruske i mig. "Olivia?! Er du okay?", råber nogen, og jeg kan ikke sætte finger på, hvem det helt præcist er. Jeg mærker, at personen svinger mig op på deres skulder og løber. Jeg hører lyden af en motor, og jeg bliver bevidstløs.
-
Jeg åbner mine øjne, og jeg har en dunkende hovedpine. Jeg masserer mine tindinger, men det hjælper ikke. Jeg kan ikke huske andet end, at jeg var til fest, og at jeg mødte en fyr ved navn Tyson. Pludseligt kommer alle minderne frem, og jeg begynder at ryste. Jeg mærker angsten ramme mig, da jeg kigger mig omkring mig. Jeg kan ikke genkende det her rum. Jeg rejser mig fra sengen, og min hovedpine er virkelig slem nu. Det er lidt sløret for mine øjne, og jeg skynder mig at tage en bog med skarpe kanter i hånden, så jeg har noget som våben. Jeg hører lyden af nogle skridt, og straks efter åbnes døren. Jeg skal til at smadre bogen ind i personens ansigt, men jeg fryser. Brian. "Hvad laver jeg her?! Jeg kan ikke huske noget med, at vi fulgtes efter festen!", siger jeg og truer med bogen. Jeg kæmper for at bevare roen nogenlunde. Han tager hænderne frem som beskyttelse. "Jeg skal nok forklare det hele.", siger han. Jeg sænker bogen, og vi sætter os på sengen.
"Okay, så da jeg var ved toiletterne i festen, så jeg dig og Tyson snakke sammen, og jeg tænkte, at I sikkert var blevet venner, og jeg faldt i snak med en ag mine venner. Jeg kiggede på dig for at se, hvad du lavede, og jeg så Tyson gramse på dig, og han var fuldt i gang med at rive stropperne af din kjole ned, så jeg rev ham væk fra dig, fordi jeg tydeligt kunne se, at du prøvede på at få ham væk. Jeg så ham give dig en lussing, så jeg rev ham væk fra dig, og jog min knytnæve i hans ansigt. Du besvimede, så jeg bar dig hjem til mig. Jeg hat fået Alex til at undersøge dit glas, som du havde drukket af, og han ringer, så snart han kan.", siger han, og jeg prøver på at sluge ordene i mig.
Havde Tyson blandet stoffer i min drink?! Han prøvede på at voldtage mig, og han vidste udemærket, at jeg var fuld. Jeg mærker tårerne presse på, og en tåre triller ned af min kind. Jeg bliver straks omfavnet af Brian, og han kører din hånd mod min ryg, hvilket af en eller anden mærkelig grund virker så beroligende.
"Olivia, jeg er ked af det.. Jeg ved godt, at det er et chok for dig. Han er en fucking idiot! Jeg lover dig, at jeg vil passe mere på dig, næste gang du tager til fest, Cookie.", og med de ord stopper jeg med at hulke. Jeg trækker mit ansigt lidt bagud, så jeg kan studere hans ansigt. Han mener det. Han kigger mig dybt und i øjnene. "Tak.", siger jeg. Han rynker brynene. "-for at være der for mig hele tiden.", afsluttet jeg. Han smiler, og det får mig til at smile.
"Brian?", spørger jeg og rører blidt ved hans hud. Han har fået skægstubbe. Det får han til at se så.. mandig og lækker ud. "Hmm?", siger han. Han lægger et hårstrå bag mit øre. Hvordan kan hans berøring have så stor indflydelse på mig? "Jeg kan..", vi bliver afbrudt af hans mor.
"Vil I have cookies med mørkt eller lyst chokolade?", spørger hun. Jeg trækker mig lidt væk fra ham og tørrer mine tårer væk. "Undskyld, forstyrrer jeg?", spørger hun forsigtigt og skal til at lukke døren. "Nej, fru. McKnight. Jeg var bare i gang med at snakke med Deres søn om.. Vent, sagde du cookies?", spørger jeg, og jeg får lyst til at spise cookies med det samme. "Ja, jeg er i gang med at bage cookies, men jeg ville spørge jer, om der skulle mørkt eller lyst chokolade i.", siger hun og smiler. "Mørkt!", udbryder Brian og jeg på samme tid, og vi begynder at grine. "Okay.", siger hun smilende. Hun har blå øjne og glat, skinnende, skulderlangt, nøddebrunt hår, og har de samme ansigtstræk som Brian. Hun er cirka 175 høj, og hun er rimelig slank. Hun lukker døren efter sig. "Hvad var det, du ville sige?", spørger han nysgerrigt. Jeg rødmer. Jeg skulle sige, at jeg kunne lide ham. Hvor er jeg dum. "Ikke noget.", svarer jeg og smiler. -
"Tak for at følge mig hjem!", siger jeg og smiler oprigtigt. "Det var så lidt, Cookie.", siger han og blinker. Jeg åbnet døren til mit hjem og træder ind. "Oliver?", siger jeg, men jeg får intet svar. "OLIVER?!", råber jeg. Intet svar. Så må han være ude i byen med sine venner. Jeg går op på mit værelse og smider min taske på sengen. Jeg tager mine stiletter af og stiller dem i skabet. Jeg sukker. Jeg tager min stramme kjole af og smider den i skabet. Jeg er helt udmattet. Jeg tager en grå, oversized hoodie på og et par grå, løse shorts. Jeg fjerner mit makeup og løsner mit hår.
Jeg kigger på mit spejlbillede og på mit røde mærke på kinden. Lussingen.. Jeg låser min telefon op, og der er 15 ulæste beskeder fra Lara, Cara og Klara. De har været bekymrede for, hvor jeg blev af. Jeg skriver, hvad der er sket, også det med Tyson. Jeg låser min mobil og tager min Macbook frem. Jeg går ind på Netflix og begynder at se Riverdale. Hvor er Jughead dog lækker, mand!
Hejsa! Jeg har opdateret sent, og jeg undskylder. Jeg har haft travlt med lektier og læsning, så jeg havde egentlig ikke særlig meget tid til at skrive dette kapitel, men nu har jeg skrevet det! Husk nu at stemme! Som en undskyld-og-jeg-håber-at-I-tilgiver-mig gave, har jeg indsat denne her gif med Brian (Francisco Lachowski), og jeg lader jer nu nyde disse sekunder (eller timer, men det kommer an på, hvor langt tid I stirrer på ham) med ham. Bye! (:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
