Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction

7 - Restaurant med Jonas

"Godmorgen.", siger jeg træt til min far, som sidder på sofaen i færd med at læse en avis. "Godmorgen, pjuske.", siger han og retter på sine briller. "Hvor er mor?", spørger jeg forvirret. "Hun gik klokken 6:30 am, men hun kommer til gengæld tilbage fra arbejde klokken 4:30 pm i dag.", siger han og lægger avisen fra sig. "Oliver tog hjem til en af sine venner i går klokken 11 pm.", siger min far. "Okay.", siger jeg. Jeg spiser noget havregryn og tager mine sko på. Jeg tager min taske og mobil, hvorefter jeg åbner døren. "Vi ses, far.", siger jeg. Han smiler. "Hej hej, pjuske.", siger han. Til min overraskelse står Olivers motorcykel der, sp jeg sætter mig på den og kører mod gymnasiet. Rolig nu; Jeg har et knallertkørekort, bare ikke en knallert.
-

Vores geografilærer skriver noget på tavlen. "I skal lave fremlæggelser i dag.", siger hun. Hele klassen sukker af dovenskab. Jeg elsker fremlæggelser. Er jeg weird? Sikkert. Er jeg sej? Totalt. JK.. "I skal arbejde to og to.", siger han og skriver 'naturkatastrofer' på tavlen.

"Lara og Chris. Jonas og Anastacia. Cara og Alex. Hanna og Will. Sam og Klara. Valeria og Dylan. Nathalie og Zac. Olivia og Brian.", siger han med sin monotone stemme. Pis og lort! Jeg skal arbejde sammen med Brian. Cara rødmer, fordi hun skal arbejde sammen med Alex. Uha.. Jeg smiler drillende til hende, hvilket jeg kun får et dræberblik ud af. Anastacia ligger ondt på mig, fordi jeg skal arbejde sammen med hendes 'kæreste'. Jeg ruller irriteret med øjnene.

"Så, hvad skal vi lave?", spørger Brian flirtende. Jeg giver ham det blik, som hedder er-du-dum-eller-en-komplet-idiot. "Det fru. Juul har givet os for?", siger jeg koldt. Han rykker tættere på mig. Vi sidder ved et bord på biblioteket, btw. "Men, hvad har du lyst til?", spørger han flirtende. Jeg kigger ham i øjnene. "Hvad jeg har lyst til?", hvisker jeg. "Jeg har lyst til at være så langt væk fra dig som muligt, men vi er i skole, så det er lidt svært.", siger jeg. Det får ham til at sukke og rykke lidt væk fra mig, hvilket jeg giver mig et mentalt klap på skulderen for. Jeg er perfekt til at spille uinteresseret.
-

"Hey.", siger en dreng ved navn Jonas. Han er ikke fuckboy, så jeg synes, han er fin nok. Vi har ikke snakket særlig meget sammen. "Hejsa.", siger jeg, imens jeg pakker mine bøger i min taske. "Har du.. ehm.. tid til at.. du ved.. hænge.. altså.. hænge ud.. sammen med mig i dag efter skole?", spørger han genert. Jeg smiler. Han rødmer. "Ja, selvfølgelig.", siger jeg venligt. Han puster ud. "Okay, så ses vi efter skole.", siger han lettet. "Ja, det gør vi.", svarer jeg smilende. Han er faktisk ret sød. Jonas går ud af døren, og da jeg vender mig om, ser jeg Brian stirre på mig på en vild mærkelig måde. Hvis hans blik kunne dræbe.. Men hvorfor? Jeg tager min taske og går forvirret ud af klasselokalet.

"Hey, gurl.", siger Klara. "Hej. Hvor er Cara?", spørger jeg forvirret. "Hun er vel sammen med Alex.", siger Lara og wiggler med øjenbrynene. "Uha.", siger jeg. De ville være sygt søde sammen. Klara, Lara og jeg går derefter hen til et bord, hvorefter vi sætter os ned med vores mad. I dag står menuen på spaghetti carbonara, hvilket seriøst jeg elsker.

"Jonas har inviteret mig ud.", siger jeg og propper spaghetti i munden. "Jonas?", spørger de begge i kor. Jeg smiler. "Ja, efter skole.", siger jeg. "Han er faktisk ok.", siger Klara. "Yup. Han er faktisk meget pæn.", istemmer Lara. "Det gode er jo, at han ikke er player.", siger jeg. "Præcis.", siger Lara. "Og I passer desuden sammen. I ville seriøst være så goals.", siger Klara og wiggler med øjenbrynene. "Okay, rolig nu. Han har bar inviteret mig ud. Han har ikke spurgt mig om at være kærester eller noget. Måske vil han bare være venner.", forsøger jeg. "Nah, den køber jeg ikke.", siger Lara. "Heller ikke mig.", siger Klara. Jeg ruller med øjnene og spiser min spaghetti færdig.

-

"Hey.", siger jeg. Jonas pakker sine bøger ind i dit skab. Han låser sit skab og vender sig mod mig med det største smil. "Skal vi gå?", spørger han glad. "Yup.", siger jeg og smiler. Vi går mod udgangen. "Hvor tager vi hen?", spørger jeg. Han smiler. "Restaurant?", spørger han. Wow. Jeg er aldrig blevet inviteret ud på en restaurant, sp det her er faktisk stort for mig. "Alright.", siger jeg og smiler. Han er cirka 10 centimeter højere end mig. Han er iført en grå hoodie og lyseblå ripped jeans. Han kører hånden igennem sit nøddebrune hår. Hans isblå spørgende på mig øjne kigger på mig. "Er det okay med dig?", spørger han. "Ja, selvfølgeligt.", siger jeg glad.

Jeg sidder nu på en sushirestaurant med Jonas. Vi har bestilt sushi(no sh*t) og grøn te til os begge. Tjeneren kommer hen til os med to tallerkener og te. Jonas takker tjeneren og tipper ham(ordentlig gentleman-agtigt). Tjeneren takker ham for tippet og smiler.

-

"Tak for i dag.", siger jeg smilende og krammer Jonas. Han krammer tilbage, og vi står så dér i et par sekunder, hvorefter vi begge slipper hinanden. Jeg vinker farvel og tager mit buskort frem. Jeg træder ind i den nærmeste bus og begynder at høre musik. Jeg kigger udenfor vinduet i bussen og ser, at det er ved at regne. God damn it.. Jonas og jeg er blevet ret gode venner efter i dag, hvilket kun er godt. Jeg smiler ved tanken om i dag. Måske kunne jeg invitere pigerne på en restaurant, så vi kunne hygge os? Det lyder som en god idé, men bare ikke i dag. Jeg får en SMS, og kigger på nummeret. 'Ukendt nummer', står der.

'Tak for i dag, Olivia. Glæder mig til næste gang, vi kommer til at hænge ud. (;

- Jonas'

Jeg smiler for mig selv. Jeg går straks i gang med at skrive tilbage.

'Det var hyggeligt at hænge ud med dig. Kan slet ikke vente til næste gang, vi kommer til at hænge ud. ((:

- Olivia'

Jeg læser min besked igennem et par gange, hvorefter jeg trykker på 'send'. Jeg slukker