Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction

16 - What?

Jeg træder ind ad døren til klasseværelset og sætter mig ned på min plads. Jeg smider mine bøger ned på mit skrivebord og sukker. Matematik. Læreren træder ind ad døren, og vi sidder alle sammen på vores pladser undtagen Brian. That son-of-banan har sikkert sovet over sig. "Som I nok ved, har vi en matematikprøve i dag, så vær klar med blyanten, viskelæderet og jeres redskaber!", informerer læreren og deler papirer ud til alle. Brian kommer pludselig stormende ind ad døren og undskylder. Læreren giver ham et dræberblik og giver ham et stykke papir med en masse matematikerelaterede opgaver. "Sæt dig ved siden af Olivia.", siger læreren og peger ved pladsen ved siden af mig. Han sætter sig ned på pladsen og kigger spørgsmålene igennem. Han sukker irriteret. Han hader matematik sjovt nok. Jeg tror, at alle her i klassen hader matematik.

Jeg svarer hurtigt på de 10 første spørgsmål, da Brians hånd lister sig mod mit lår. Jeg gisper, og han tysser på mig. Han laver cirkulære bevægelser på mit lår og smiler sleskt. Jeg prøver på at ignorere det og begynder at løse de 3 næste opgaver. Han lister sin hånd længere op, og jeg bider mine tænder sammen for ikke at gispe. Mit hjerte banker 2000 gange i minutter, og jeg prøver på at koncentrere mig, så godt jeg nu kan, men det er svært, når skolens player har sin hånd på ens lår. Dér hvor hans hånd er, mærker jeg en brændende fornemmelse. Jeg kigger irriteret på ham, og bider mine tænder sammen. Jeg tager min allerskarpeste blyant og stikker den ind i hans hånd, og han fjerner den hurtigt. Han kigger surt på mig og rykker sig lidt væk fra mig. Perfekt. Jeg har vundet, og det ved han godt. 20 minutter senere har jeg svaret på 40 spørgsmål ud af 100, og det går rimelig godt.
-

"Tiden er gået!", siger læreren og samler alle papirerne ind. Jeg var den første til at færdiggøre prøven, og jeg læner mig lidt tilbage. Brian skæver til sin hånd og mod mig. Jeg har godt givet ham et mærke, men han har kraftedme også fortjent det. Et perverst svin er præcis, hvad der beskriver ham. Jeg rækker læreren min prøve og pakker mine bøger ned i min taske, mens jeg venter på klokken, som bør ringe om et minut og tre sekunder. Jeg sukker lavt og hviler mit hoved på min hånd. "Olivia?", hører jeg nogen hviske, og jeg vender hovedet mod den velkendte stemme. "Ja?", hvisker jeg tilbage til Lara. Hun kaster en papirskugle mod mig, og jeg griber den overraskende nok.

Vil du være med til at pranke player-holdet? (:

Jeg smiler og skriver 'ja', hvorefter jeg kaster den mod hende. Hun læser det og smiler, og hun informerer hurtigt Cara og Klara om det, og de hviner af glæde. Klokken ringer, og jeg går ud af døren med mine veninder, og vi skynder os at putte vores bøger i vores skabe. "Vi har lavet en plan.", siger Lara muntert. Jeg kigger nysgerrigt på dem. "Hvad går den ud på?", spørger jeg. De kigger ondskabsfuldt på player-holdet, som står i hjørnet af salen. "Ehh?", udbryder jeg forvirret. De kigger dernæst på mig, og jeg kigger ventende på dem. "Du skal få Brian til at falde for dig.", siger Lara og giver mig et skræmmende blik. "Hvem? Mig? Hvad mener I? Hvorfor?", stammer jeg forvirret. At score er ikke mit stærkeste punkt. "Vi mener, at du skal få Brian til at falde for dig, og så skal du pranke ham og sige, at du også kan lide ham. Det burde få Anastacia til at falde om.", siger Cara og pigerne nikker erkendende. "Men hvordan?", spørger jeg. Hun smiler muntert. "Du skal opføre dig mega kostbar og forelsket på samme tid, men husk nu at det kun er en prank. Ikke noget med at falde for ham, vel?", siger Klara bekymret. "Jeg er med!", siger jeg.

-

"Du skal gå over til ham og 'komme til' at vælte.", befaler Lara. Jeg kigger på Brian, som står med hånden på Anastacias røv. "Er I sikre på, at jeg ikke bliver dræbt af Anastacia?", spørger jeg. De ruller med øjnene og begynder at grine. "Jeg hjælper dig.", siger Klara og går med mig hen til Brian. Jeg ved med det samme, hvad jeg skal gøre. Jeg lader som om, at jeg taber mine bøger og snubler over en af dem. Jeg rækker armene til siden og falder den på Brian. "Og hej med dig, Olivia.", siger han og rynker brynene. Jeg har mine hænder på hans brystkasse, hvilket betyder, at vi ligger på gulvet med mig ovenpå ham. Jeg håber ikke, at det ser alt for forkert ud. "Undskyld.", siger jeg og prøver på at fjerne mig fra ham, men hans arme er låst fast om min talje, så jeg kan ikke rigtigt rykke mig. Jeg prøver ihærdigt at vride mig fri, men han strammer grebet om mig. "Må jeg.. Ehm.. Flytte mig?", siger jeg og mærker varmen stige op i mine kinder. Han læner sig fremad, og der er mindre end 3 centimeter imellem vores ansigter. Jeg han mærke hans mintånde mod mit ansigt, og jeg får kuldegysninger. Inden jeg ved det, klasker ham sine læber mod mine, og kan ikke tænke klart længere. Jeg hører folk pifte, og med det river jeg mig fra ham og løber hen til pigerne. "Løb.", kommanderet jeg, og vi løber sammen ud fra dette helvede. Det gik ikke særlig godt med at spille kostbar. "Du gik helt i trance, da han kyssede dig.", udbryder Cara, da vi passerer porten. "Ja, du lukkede endda øjnene.", smågriner Lara. "Jeg blev bare chokeret.", forsvarer jeg mig selv. "Så siger vi det.", siger Cara og ruller med øjnene. "Hun kan lide ham.", siger Klara. "Klara! Jeg troede, at du var min ven.", siger jeg småirriteret.

Jeg kan ikke lide ham.
Men han er så lækker.
Hvad tænker du på?!
Men hans øjne er så pæne.
Hvad sker der for mig?
Du er forelsket.
Ikke en skid jeg er.
Så siger vi det.
Du holder bare kæft.
Men det er dig selv, der tænker?
Måske er jeg forelsket i ham.
Se selv, hvad jeg sagde.

Nårh, men, nårh. Hvad synes I om den pludselig drejning i Olivias tankegang? Er hun bare forelsket i den flotte, lækre, uimodståelige player? Selv jeg kan ikke modstå Brian. Hvad med jer? Hvad synes I om Brian helt generelt? Ville Olivia og Brian være et godt par? Og det vigtigste af det hele; Tror I, at Brian nogensinde vil kunne lide hende? Glæd jer til næste kapitel, for der kommer en del romance *fangirler*. Husk at stemme!