Mr. Player - Fanfiction - Teen fiction

13 - Dit fjols

Jeg vågner på min seng, eller rettere min sovepose. Jeg gaber højlydt og prøver på at huske, hvad der er sket. Det gør jeg så med lukkede øjne. Jeg mindes om, at én eller anden har kastet golfbolde mit ansigt, imens jeg var på banen og spillede imod Anastacia og en masse andre. Kan det være hende? Men hvordan ville hun kunne spille, imens hun kastede golfbolde efter mig. Jeg masserer mine tindinger og lægger mig på den anden side.

Jeg hører pludseligt nogen rømme sig, åbner jeg forskrækket mine øjne. Jeg møder Brians nervøse øjne, og da jeg åbner munden for at snakke, bliver jeg afbrudt af Brian. "Undskyld.. Ehm, det var ligefrem ikke meningen at, du ved, gøre dig bevidstløs ved at skyde golfbolde i ansigtet på dig.", siger han undskyldende og klør sig i nakken. Jeg kigger surt på ham. Så det et ham, der har kastet golfbolde efter mig?!

"Drengene og jeg lavede bare en masse væddemål, og jeg skulle kaste to golfbolde på din ansigt. Har jeg nævnt, at det ikke var meningen at få dig til at besvime?", spørger han endnu en gang. Havde det været en anden pige, ville hun sikkert tilgive ham med det samme, fordi han er så charmerende og lækker, men nu er der tale om mig. Jeg tilgiver ham ikke, før jeg får hævn. "Dit fjols!", hvæser jeg irriteret og sætter mig op. Han smiler pludseligt og gør tegn til at stoppe med at filme. Jeg kigger hævnerrigt i hans øjne og kaster et glas appelsinjuice (som tilfældigvis lå på et par modeblade), og hans reaktion er guld værd. Han skriger som Anastacia gør (kæft, hvor smitter hendes skrig dig), og han holder hænderne foran ansigtet og beskytter det fra juicen, hvilket tydeligvis ikke går særlig godt.

Jeg griner højlydt af hans reaktion og ender med at ligge ned på gulvet med Brian siddende på min mave. "Brian.. Jeg.. Kan ikke.. Få.. Luuuft!", siger jeg grinende. Han smiler sleskt og holder mine hænder over mit hoved, så jeg ikke rigtig kan gøre andet end at kigge direkte ind i hans øjne, og det er ret akavet.

Alex kommer pludseligt med en slatten banan, som Brian langsomt åbner med den ene hånd, imens hans anden hånd holder mine hænder stramt. "Nej! Det gør du kraftedme ikke! Jeg dræ-", mere når jeg ikke at sige, før et eller andet bliver kastet ind i Brians hoved, og jeg smiler tilfreds, da jeg ser, at det er Lara. Hun har lige kastet i æg i Brians hår, og man kan se, at han er meget forvirret over, hvad der sker. Jeg rejser mig forpustet op. Brian vejer mega meget, og jeg tror ikke, at jeg vil kunne trække vejret normalt i et par år. "Tak.", siger jeg og krammer hende hårdt. Hendes øjne bliver pludseligt skræmte, og hun kigger på noget bag mig, så jeg vender mig hurtigt om og får klasket en banan i mit ansigt. Jeg finder noget olivenolie og hælder det ud over hans nøddebrune hår, og det udvikler sig til en madkamp. "Hvad sker der her?!", råber Mary-Ann surt, og vi kigger ned i jorden med frygt for, at vi vil få en straf for det her. Det gør vi så, og ny fortryder jeg det virkelig meget.

"Det er din skyld, din idiotiske græshopper!", siger jeg irriteret og vasker endnu en tallerken op. Han kigger på mig og sprøjter sæbevand på min flotte trøje (som har en del banan og en masse andet på sig). "Du startede med at hælde appelsinsaft over mig!", siger han surt tilbage. "Du sad ovenpå mig, din elefant-idiot.", svarer jeg igen. "Fordi jeg ville have dig til at stoppe med at kaste mad på mig.", siger han og skyller et glas. "Kæft, hvor er du irriterende-", jeg bliver afbrudt af Mary-Ann. "Nu stopper I med at mundhugge, ellers får jeg jer til at rense lokummer to gange om dagen!", siger hun, og jeg forstår hende faktisk godt. Det er synd for hende, at hun skal undervise en idiotisk elev som Brian, og jeg har medlidenhed med hende.

Jeg hører Lara fnise i hjørnet, som er 'kommet til' at kaste skrald på Chris. Jeg hører Alex fløjte, da Chris tager fat om hende og begynder at kilde hende. Jeg griner over hendes held i kærlighed og kigger over på Brian, som også har fået øje på de to turtelduer. "Nurh..", hører jeg Anastacia kommentere, som lige er kommet ind af døren, og hun tygger ihærdigt på sit tyggegummi, som om det handlede om liv og død. Jeg kigger forvirret over på hende, fordi hun åbenbart hentydede til Brian og jeg. "Hvad mener du med-", hun afbryder mig ved at grine højt. "Hvor er du uskyldig!", siger hun syrligt, og jeg får myrekryb. "Hvad mener du med-", hun afbryder mig respektløst endnu en gang. "Vi ved alle sammen, at du-", hun peger på mig med sine lange akrylnegle. "- kun vil i bukserne på Brian. Det skal lige siges, at han er optaget; både i sengen og på toiletterne!", udbryder hun kostbart, og jeg blinker forvirret med øjnene. Brian vender ryggen til det hele, og jeg kan lige skimte ham tage håndet op til ansigtet. Selv han er træt af hende. "Så hold dig væk fra min kæreste, for han er min!", afslutter hun og går ud af døren med vrikkende hofter. "Hvad fanden var det?", udbryder Lara forskrækket over situationen. "En klam so.", svarer jeg og tørrer mine hænder med håndklædet.

Nårh, men det var en meget forvirret situation fra Olivias synsvinkel, am I right? Hvad synes I om Brians opførsel? Olivia har lige fundet ud af, at det var ham, som havde kastet golfbolde i hovedet på hende, og hun ser ud til at takle situationen med appelsinjuice. Hvad synes I generelt om kapitlet? Hvad mon der sker i næste kapitel? Skriv jeres meninger i kommentarboksen, og husk at stemme! Btw, vi er næsten nået op på hele 1000 views! ((:

-PinkUnicorn0203