Marcus synsvinkel
Her på det sidste har Lena været virkelig ked af det. Jeg har prøvet at trøste hende men det hjælper ikke. Og desuden skal hun afsted Idag.
"Marcus er du der" spørger Martinus. Jeg nikker stille. "Jeg ved godt det er hårdt men det er sådan det er" siger han. Hvorfor siger han at det er sådan det er. Vil han ikke have det skal bo her. Jeg står lidt i min egen verden igen indtil der er en som krammer mig. Jeg ser det er Lena som står der. Jeg krammer hende og smiler. "Hvad skal der så ske med os" spørger jeg. Hun svarer ikke men står bare stille. "Lena" siger jeg. "Jeg vil ikke væk fra dig" svarer hun og begynder at græde. "Rolig nu skat. Vi skal nok se hinanden selvom vi ikke bor i samme hus" siger jeg beroligende.
Lenas synsvinkel
Vi er lige ankommet til lufthavnen. Lisa og jeg skal snart flyve. Jeg har det virkelig dårligt. Jeg har det virkelig som om jeg skal kaste op men det går nok over.
Vi siger farvel og sætter os ind i flyet. Da vi har fløjet i 10 min begynder jeg at kaste op. Jeg har det forfærdeligt. Jeg er lige ved at besvime. En dame kommer gående ned af gangen som er i flyet. Hun løber over til mig da hun ser det. "Er du okay" spørger hun alvorligt. Jeg ryster på hovedet. Hun skynder sig ud til stewardessen (?) og fortæller det. Ligepludselig siger piloten "vi vender om da en af passagerne (?) har fået det dårligt".
Da vi lander skynder jeg mig ud af flyet. Jeg ser Marcus og Martinus som kigger underligt hen mod flyveren. Jeg er virkelig tæt på at besvime. Alt bliver sort. Der er en der griber mig men jeg ved ikke hvem det er.
—————
Hvad synes i om historien?
Og Sorry fordi jeg ikke har været så aktiv men vi har haft et projekt kørende og det har jeg virkelig brugt langt tid på. Og så oveni har vi også en matematik aflevering + at vi skal have en prøve terminsprøve så vi ved hvad det er før næste år
