Jeg er lige kommet hjem. Jeg går op på mit værelse. Lige nu har jeg faktisk ikke lyst til at være sammen med nogle. Alle undtagen mig vidste det.
Det banker på min dør men jeg svarer ikke. Min far kommer ind af døren eller det vil sige min plejefar. Han går hen til mig. "Hold dig langt væk fra mig" siger jeg og træder et skridt tilbage. "Hvad er der galt" spørger han. "Hvor bor min mor og far" spørger jeg. "Du bor jo sammen med os" svarer han. "Lad vær med at lyv og fortæl mig hvor de bor" siger jeg. "Hvad er det du snakker om" spørger han. "I har adopteret mig" svarer jeg. Han siger ikke noget men går ud. Jeg pakker alle mine ting. Og med det mener jeg alle.
Jeg pakker min taske og går ud af værelset. Ned i gangen og tager mine sko på. derefter går jeg ind på min fars værelse for at finde papiret igen. "Hvad har du gang i" spørger min far som nok har set at jeg roder efter noget. "Jeg vil bo hos mine rigtige forældre. Og jeg skal nok finde dem" svarer jeg og tager papiret. Jeg går ud af huset og tager papiret frem.
Min mor bor i Mosjøen. Det ligger en halv time væk. Skal jeg gøre. Skal jeg finde min mor. Jeg går hen til busstoppestedet. "Maria hvorfor gør du det her" spørger en stemme. Jeg ignorer det og går ind i bussen. "Maria du kan jo ikke forlade os" siger stemmen. Jeg kigger op. Der står Marcus. "Marcus jeg skal finde mine rigtige forældre" siger jeg. Han sætter sig ned ved siden af mig. Tager sine fingrer under min hage. Og løfter mit hovede. "Maria du kan ikke forlade os. Jeg .........
Fortsættelse følger
