"Det var ikke meningen du skulle vide det" siger jeg. "Men Lena den er jo mega smuk og Marcus skal da vide hvad du laver" siger Martinus. "Jeg vil bare ikke have han ved det okay" siger jeg surt. Han kigger uskyldigt på mig. "Er du sød at lade vær med at fortælle det" spørger jeg. "Du ved da du kan stole på mig" svarer han. "Er du sikker på det. Jeg stolede på dig og Mille men der var stadigvæk ingen som fortalte mig at i var kæreste" siger jeg. "Skal vi nu snakke om det igen" spørger han irriteret. "Ja. Du kunne i det mindste have fortalt det. I et fucking halvt år Martinus" siger jeg virkelig surt. "Vi fortalte det ikke fordi vi troede i ville blive sure" siger han. "Hvad skulle vi blive sure over" spørger jeg. "At din bedste ven og veninde er kommet sammen" siger han. "Jeg er virkelig glad på jeres vegne men du har virkelig skuffet mig" siger jeg og går ud fra mit værelse. Jeg tager mine sko og jakke på. Derefter går jeg udenfor.
Lige nu sidder jeg ned ved badebroen og ser ud på vandet. Det er smukt. Solen skinner direkte ned. Det her er en af mine yndlingsteder i Trofors. At man bare kan sætte sig ned på broen og kigge ud på vandet.
Jeg kan høre nogle komme. Jeg vender mig om og ser Lisa. Da hun ser mig skynder hun her hen. "Er du okay" spørger hun. "Jeg er virkelig skuffet" svarer jeg. "Hvad er du skuffet over" spørger hun. "Jeg er skuffet over Martinus har holdt hans forhold hemmeligt" svarer jeg. Hun nikker trist. Jeg kigger på hende. "Du kan virkelig godt lide ham" siger jeg. Hun nikker. "Ved du hvad der kan hjælpe" spørger jeg. Hun ryster på hovedet. "Is og kærlighedsfilm" svarer jeg og smiler. Hun griner og så går vi tilbage.
—————————————
Kan i overhovedet lide denne bog?!
