Tænk at min rigtige mor ikke vil have kontakt med mig og Lisa. Vent lige lidt. Lisa. Jeg må ringe til hende.
Deres samtale
Le: Lena Li: Lisa
Le:Lisa???
Li: Lena er det dig???
Le: Ja.
Li: Jeg siger til de andre du er vågnet og så kommer vi med det samme.
Le: Okay.
Samtale slut
Lisas synsvinkel
Hun er vågnet. Det tog hende to dage men hun er vågnet. Tænk hvis hun ikke var vågnet. "MARTINUS" råber jeg. Han farer ind på hotelværelset. "Hvad" græder han. "Hun er vågnet" siger jeg. Han skynder sig ud til Kjell Erik og fortæller det.
Vi tager afsted.
Da vi ankommer til hospitalet. Jeg løber hen til receptionen og siger "hvor ligger Lena Mantler". "Etage 3 stue 283" svarer hende i receptionen. Jeg smiler og skynder mig hen til hende. Jeg ser hende ligge i sengen
"Lena jeg har virkelig savnet dig" siger jeg og krammer hende.
Lenas synsvinkel
"Hej Lisa" siger jeg glad. To drenge kommer gående bag ved Lisa. Jeg sætter mig op og kigger på dem. "Lena" siger ham den ene dreng. "Hvem er du" spørger jeg. "Kan du ikke huske mig Lena" spørger han. "Jeg er altså ked af det men jeg ved ikke hvem du er" svarer jeg. "Jeg er Martinus. Din flirt" siger han. "Martinus" siger jeg. Han kigger på mig. Det navn siger mig noget. "Martinus" siger jeg igen. Han kigger bekymret på mig. Han sætter sig ned i stolen og tager min hånd. Jeg skulle lige til at give slip men så kommer der et flashback.
Flashbacket
"Hejsa søde" siger han og kigger på mig. "Hejsa" siger jeg. Han kigger over på Lukas med et ansigt 'hvem er det'. "Det her er Lukas. En af mine gode venner fra skolen" siger jeg og smiler. "Du må være drengen Lena godt kan lide" siger Lukas. "Ja det er ham" siger jeg og smiler.
Flashback slut
