Part 46

109 5 1
                                    

Jeg er lige landet og venter taxaen kommer. Imens jeg venter ringer jeg til Martinus.

Deres samtale
M:Martinus L:Lena

L: Hey Martinus. Jeg er lige landet.
M: Hej Lena. Vi er også lige kommet hjem.
L: Var der virkelig så meget trafik siden i først er kommet hjem nu?
M:Nej vi blev i Oslo lidt.
L: Okay.
M: Hvordan var flyveturen?
L: Den var god nok. Der var mange som spurgte om jeg kendte jer men ellers var det hyggeligt.
M: Dejligt.
L: Ja.
M: Jeg bliver nød til at gå. Marcus kommer ind nu.
L: Okay. Ring inden du går i seng.
M: Det skal jeg nok smukke.

"Ses" siger jeg men han når at lægge på.
Jeg kan se taxaen lige er kommet så jeg går hen til ham som køre den.

Han køre ikke særlig godt. Jeg ved ikke helt hvad der sker. "Hvorfor køre du sådan her" spørger jeg. "Hvad mener du. Jeg køre normalt" svarer ham manden. "Nej du slingrer jo hen ad vejen" siger jeg meget urolig. Alt blev pludselig sort. Jeg mener helt sort.
Jeg hører en dreng som græder. Jeg kender den stemme. LUKAS!!!! Jeg prøver at bevæge mig men jeg er tung som en sten. Hvad sker der med mig????

2 uger senere senere

Jeg vågner op i et hvidt rum. Jeg kigger lidt rundt og opdager det er et hospital. Hvad laver jeg her?? Jeg kigger på en seddel som lægger ved siden af mig på bordet.

Hvis du læser dette så skriv til mig.
Jeg er taget her hen fordi de kontaktede mig. Jeg savner dig. Jeg kan tydelig huske dengang du dansede rundt inde i stuen sammen med mig. Vi hyggede os virkelig men så lige pludselig var du væk. Mor havde bortadopterede jer. Lisa var altid sammen med mor men vi to. Vi havde et specielt bånd. Jeg savner dig og jeg hader at mor ikke vil have kontakt med jer. Hun sagde hun ikke vil have jer men jeg vil gerne snakke med dig igen
Hilsen Kristian
Kontakt mig på nummeret 62846152

——————
4 afsnit mere

You and meWhere stories live. Discover now