"Der er mad" siger Gerd Anne. Vi går ned og sætter os ved bordet. Der er virkelig stille. Altså en virkelig akavet stilhed. Emma er her ikke så hun kan ikke lige afbryde det hele og få os til at grine. "Gerd Anne hvordan har din dag været" spørger jeg for at bryde stilheden. "Den har været normal" svarer hun og griner. "Så den har været lige som alle andre dag" spørger jeg. Hun nikker. "Kjell Erik. Hvad med dig" spørger jeg. "Den har vel været stille og rolig" svarer han. "Har i slet ikke lavet noget spændende" spørger jeg. Det ryster på hovedet.
Efter vi har spist går jeg op på mit værelse. Jeg begynder at tegne lidt. En fra klassen fortalte mig at det var sjovt at udtrykke sine følelser på et papir istedet for i en sang så hvorfor ikke prøve det.
Jeg synes min tegning blev ret pæn.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Imens jeg var igang med at tegne lidt flere effekter på den kom Martinus ind. Jeg skyndte mig at dække tegningen til med mine lektier. "Hejsa" siger han. "Hej" siger jeg og kigger underligt på ham. "Hvad laver du" spørger han. "Lektier" svarer jeg. "Lena jeg så godt du dækkede noget. Hvad var det??" Spørger han. "Det var ingenting" svarer jeg. Han løfter min bog. "Wow Lena" siger han. "Er den virkelig så forfærdelig" spørger jeg. Han tager den op i hånden. "Den er slet ikke forfærdelig. Den er virkelig smuk" svarer han. "Jeg bliver nød til at vise den til Marcus" tilføjer han. "Martinus nej" siger jeg. "Hvorfor ikke" spørger han. "Han behøver ikke vide at jeg tegner" siger jeg og tager tegningen ud af hans hånd. "Men Lena. Det du laver er smukt og tænker du ikke din kæreste skal se det du laver" siger Martinus.
