BLUE - Marcus Gunnarsen

Kapitel 1 - fredag aften

- "Em, er du okay med i aften?"

Jeg blev revet ud af mine egne tanker og så Kris stå ved siden af mig med et forvirret ansigt. Kris er btw min bedste veninde.
"Hvad?" Spurgte jeg som om intet var galt.
"Jeg spurgte om du var okay med i aften? Alex holder fest," svarede hun. Jeg kiggede mærkeligt på hende.
"Ahvad gør han?" Spurgte jeg. "Ja, Alex har inviteret et par stykker til fest i aften?" Svarede hun. Selfølgelig.

Alex holder altid fester når far er væk.
Det sjove er, at far er helt okay med det. Han ved så heller ikke, at Alex knepper alle pigerne på årgangen på gæsteværelset.

Jeg rullede lidt med øjnene.
"Jeg gætter du ikke er," grinede Kris lidt. Jeg fniste lidt, imens vi gik ud til frikvarteret.
Lige der vi kom ud i skolegården opdagede jeg hurtigt Alex, Kasper, Marcus & Martinus. De gik hurtigt imod os.
"Em?" Kaldte Alex. Han kom hen til mig, og trak mig væk fra Kris. Kris gik hurtigt hen til nogle af de andre piger.

"Øhm, jeg holder kinda en fest i aften," sagde han. "Ja, ja det ved jeg allerede, Alex" svarede jeg lidt irreteret.
"Vi skal nok blive nede i stuen så vi ikke ødelægger dit pms," sagde han. De andre drenge grinte, imens jeg bare rullede med øjnene. Alex er en af de der populære drenge på skolen. Det er også fordi han er bedste venner med Marcus & Martinus. Ja, de Marcus & Martinus. Jeg hader ærligt at være i selvskab med dem. De snakker ikke om andet end piger og alt det alkohol de tager indenbords til festerne her I Trofors.

Jeg rullede med øjnene og vendte mig op. Lige der jeg vendte om på hælende går jeg direkte ind i en. "Wow, relax brownie," Sagde han med sin varme stemme. Jeg kiggede op og opdagede hurtigt det var Marcus. Marcus Gunnarsen. Tvillingen af Martinus Gunnarsen - de to der altid er sammen med Alex.

Jeg sukkede dybt.
"Prøv at se dig for klaptorsk," sagde jeg irriteret og skyndte mig væk fra dem med Kris i hælende. Man kunne hører drengene grine af Marcus i baggrunden. Jeg ignorerede det og skyndte mig videre.

—-
Efter skole skyndte jeg mig hjem. Jeg kom op i entréen, og skulle til at låse døren op, da jeg opdager den allerede er åben? "Huh?" Hviskede jeg til mig selv, og gik forsigtigt ind. Lige der jeg kom ind kunne jeg tydeligt hører drenge der snakkede. Jeg smed mine ting og gik langsomt ind i stuen. Neej, ser man. Alex sidder som sædvanligt med Marcus & Martinus i sofaen. Eller, det var faktisk kun Martinus.
"Heyo søs," smilede Alex. Jeg gav ham et lille smil tilbage. Ja, Alex kan være en klaptorsk, men han er min bror og jeg elsker ham.
"Halløj Em," smilede Martinus. Jeg smilede også hurtigt tilbage til ham. Det er faktisk kun mest i skolen jeg ikke kan lide Gunnarsen brøderne. Eller, lide og lide. De er vel fine nok?

"Hvor er din tvilling?" Spurgte jeg Martinus. Han smilede kækt. "Hvad?" Spurgte jeg forvirret. Alex fniste lidt. "Hvad?" Spurgte jeg igen og lignede bare endnu mere et spørgsmålstegn.
"Der er vidst en der har et lille crush?" Sagde Martinus kækt. "Crush? På Marcus," jeg kiggede på ham med et løftet øjenbryn. "Drøm videre, Marcus er på ingen måde min type," sagde jeg helt seriøst.
"Hvad er jeg?" Spurgte en stemme. Jeg vendte mig hurtigt om og så Marcus komme ned af trappen, og smilede sødt. Han smilede sødt til mig og jeg sendte ham et lille dræberblik. "En klaptorsk," svarede jeg og gik hurtigt forbi ham og op på værelset.