BLUE - Marcus Gunnarsen

Kapitel 30 - beroligende smil

„Hvad var det drengene drillede dig med?" afbrød jeg stilheden. Jeg kunne tydeligt høre Marcus trække vejret lidt dybere.

„Eh, altså. Det er lidt kompliceret" svarede han stille. Det fik mig hurtigt til at kigge på ham, og så han var ildrød i hovedet. Marcus bliver så nemt rød i hovedet. Jeg udslap et lille grin, og lagde mig tættere på ham. Han tog sin ene hånd, og legede lidt med min hånd. Han sad mest og pillede ved mine ringe. „Marcus?" spurgte jeg efter lidt stilhed.

„Mhm?" svarede han koncentreret, og legede stadig med min ene ring. „Hvornår skal i afsted igen?" spurgte jeg stille. Han stoppede hurtigt sin bevægelse, og udslap et kort suk. Han hader når jeg spørg ham om det. Lige så meget som jeg selv gør. „4 dage" hviskede han. „Pappa, har sagt du kan få et skema omkring de tidpunkter han indtil videre ved vi er væk" sagde han stille. Jeg gav kort hans kind et kys. „Ik tænk på det nu" sagde jeg kort, og klemte min hånd indtil hans. Jeg havde hurtigt fået dårlig samvittighed over jeg spurgte om det.

„Du ved hvor meget du betyder for mig, ik?" spurgte han pludselig, og vendte hans hovede mod mit. Jeg nikkede svagt. „Du ved også hvor meget du betyder for mig," svarede jeg. Han smilede kort, og kyssede min kind et par gange. Imellem de små kys blev der hvisket et lille jeg elsker dig, som han normalt hvisker når vi er i de her situationer. Han vendte sit hovede tilbage mod loftet, og klemte kort min hånd. Der bliver lidt stilhed.

Lige der jeg var med at lukke øjnene vender Marcus pludselig sit hovede mod mit. Han er ikke et sekund om at tvivle med at kysse mig. Først bliver jeg lidt overrasket, men kyssede alligevel med. Han udviklede kysset på 0,2 og fik vendt ham om, så han lå halvt ovenpå mig. Musikken nedenunder var væk, og kun få der snakkede kunne høres.

Han kørte sin hånd langsomt op af min bare side, og stoppede ved min bh åbning. Jeg slap kysset, og kiggede bestemt på ham. „Du er da godt nok lidt ivrig idag" smågrinede jeg. Marcus slap et kort grin ud, og blev hurtigt helt rød i hovedet igen. Jeg smilede kort til ham, og plantede mine læber på hans igen. Det var tydeligt han var ivrig, og ville måske lidt mere med mig end jeg havde forventet i starten. Under kysset kunne jeg mærke han prøvede at tage sine bukser af under dynen. Jeg grinte lidt for mig selv, og havde svært ved at holde masken. Han sendte mig et kækt smil, og tog som hånd hen til før.

Han var to sekunder om at åbne min bh, og tog den hurtigt helt af mig. Lige der bh-en ramte gulvet blev jeg nervøs. Jeg vidste godt hvad det her ville ende med. Det var ikke fordi jeg ikke ville. Jeg var bare nervøs..

Det opdagede Marcus dog ret hurtigt, og stoppede hele sin handling. „Em, er du okay?" spurgte han. Jeg kiggede lidt op i loftet, og overvejede hele situtation igen. Marcus' ene fingre streg sig langsomt over min kind. „Vi behøver ikke gøre det hvis du ikke er klar" sagde han blidt. Det fik mig til at kigge på ham, og hele min mave blev fuldt med sommerfugle. Vi har faktisk aldrig snakket om at gøre det endnu. Vi har været tæt på det, men har aldrig gjort det. Jeg sank en klump, og kiggede på ham.

„Jeg mener det. Vi skal ikke bare gøre det for min skyld. Du skal også være klar" han kom med et lille smil, som hurtigt fik mig til at smile. Han kiggede mig dybt i øjnene. Mit hjerte bankede afsted, og alt jeg kunne var at tænke på hvor heldig jeg er.

Uden at svare ham rykkede jeg mig op til ham, og smaskede mine læber på hans. Han smilede kort i kysset, og tog sin hånd ned til mine bukser for at få dem af. Få minutter efter var alt pludselig af. Han tog fat i dynen, sendte et kort beroligende smil, og lagde den lidt mere over os.

Så kan i godt selv gætte jer til resten.

—-
Der er åbenbart rigtig mange der gerne vil have Em og Marcus skulle tage det næste skridt, så there you go. Kapitlet er nok heller ikke det bedste, da jeg ikke lige er en mester til at skrive sådan nogle kapitler.