BLUE - Marcus Gunnarsen

Kapitel 18 - fight

Jae, tingene har ikke gået særlig godt for mig her fortiden. Mig og min far har skændes overraskende meget over beskeder. Han mener det er min skyld mor flyttede, Alex altid er væk osv... Jeg ved godt der er den undskyldning, at han er stresset, men hvad med mig? Jeg har altså også følelser?

Marcus? Det var to dage siden mig og Marcus blev kærester. Det er kun vores familier der ved det. Sådan skal det også være lige pt. Han ved ikke noget om mig og min fars skænderier. Jeg vil ikke have han skal bekymre sig om mig på den måde. Han har også sin karriere han skal tænke på.

Ihvertfald, så er jeg hjemme lige nu. Alex er oppe på sit værelse. Så kommer det nok lidt som en overraskelse, men min far kommer hjem i dag. Han skal være her i to dage, og så tilbage til USA. For to dage siden ville jeg være sygt glad for det. Nu vil jeg virkelig ikke have han kommer hjem. Jeg kan ikke lide, at jeg skændes så meget med ham. Jeg hader det.

—

Klokken blev omkring seks, og vi skulle til at spise. Min far kom hjem i eftermiddags. Overraskede nok var han helt glad? Han skældte mig slet ikke ud, som jeg troede han ville. Måske var det bare en misforståelse?

Jeg gik ned af trapperne, og så far og Alex sidde med pizza i sofaen. De var midt i at se en fodboldkamp. „YES" råbte Alex og hoppede rundt som en idiot. Jeg smilede lidt, og tog et pizzastykke fra køkkenet, og gik hen til dem.

Marcus er btw i Oslo lige nu. Han kommer først hjem i morgen aften.

Jeg satte mig ved siden af Alex, og tog en bid af min pizza. „Var det det sidste stykke salatpizza?" Spurgte far. „I dont know? Jeg tog bare et," svarede jeg, og tog en bid mere. Han rejste sig hurtigt fra sofaen, og gik ud i køkkenet. Okay?
Jeg fulgte med i kampen sammen med Alex imens. „Hvem holder du med?" Spurgte jeg. Han smilede lidt. „Chelsea," svarede han. Jeg nikkede langsomt, og åbnede min cola.

„Forhelvede Em. Lær at tag dine egne ting," lød en sur far fra køkkenet. „Hvad mener du?" Spurgte jeg hurtigt tilbage. „Du tog det sidste stykke. Du skal til at åbne dine små øjne, og måske spørger næste gang" svarede han ret hårdt tilbage. Jeg kiggede på Alex, som så helt forvirret ud. Hvorfor bliver han så sur over et fkn pizzastykke? Vi plejer bare at tage, og dele om det hele?

„U-undskyld far" svarede jeg efter lidt stilhed hvor man bare har kunnet hører lyden fra fjernsynet.

„Undskyld? Skal du ikke over til ham der Marcus? Så kan mig og Alex få lidt fred," Spurgte han, og kom surt ind i stuen med et nyt stykke pizza. „H-han er i Oslo," stammede jeg.
„Svar ordenligt istedet for at stamme," var han meget hurtigt til at sige. „Undskyld," svarede jeg kort igen.

„Er Kris så ikke hjemme? Du gør ikke andet end at gøre folk i dårligt humør, og mig og Alex prøver at se en kamp. Hvorfor kom du overhovedet ned?" Jeg var helt mundlam. Hvorfor var han sådan der? Det ligner ham slet ikke. Jeg kiggede forbavset på Alex, som bare sad helt stum. Der blev lidt stilhed.

„Du kan heller ikke finde ud af at svare på et enkelt spørgsmål," mumlede han for sig selv.
Jeg tog en dyb indånding, og rejste mig op.

„Hvad fanden er der galt med dig? Hvorfor er du sådan der? Du har ikke gjort andet end at skælde mig ud de sidste dage unden nogen grund? Du ligner slet ikke dig selv far," spyttede jeg bare ud. Jeg kiggede overrasket på ham. Det var ikke engang meningen det skulle komme sådan ud.
Han tabte sin pizza på tallerken, og kiggede ekstra skuffet på mig.

„Hvordan fanden er det du snakker til mig unge dame? Tror du selv du ejer det hele nu når du er kærester med en arrogant kendt nar?" Jeg kiggede igen overrasket på ham.
Jeg kunne tydeligt mærke min tårer der var på vej. „Marcus er ihverfald ikke nogen arrogant nar. Det er fandme mere dig," svarede jeg. Hans øjne ændrede sig fra skuffet til helt ildebrændte. Jeg blev ærligt bange. Jeg har aldrig set min far sådan...

„Skrid. Skrid op på dit værelse, og kom IKKE ned før i morgen!" Sagde han vredt, og lagde et stort tryk på ikke. „Hvis din mor var her ville hun også fortælle dig, at du ikke er andet en lille pige der skal lære at opføre sig ordenligt. Det var sikkert derfor hun flyttede," fortsatte han. Alex sad helt forbavset og kiggede på mig.
„Fuck dig" hviskede jeg, og løb op fra trapperne. Jeg smækkede hårdt døren i og låste den.

Hvad fanden sker der? Hvorfor er han sådan der? Jeg har ikke engang gjort noget?
Jeg kunne mærke mine tåre begyndte at trille ned af mine kinder. Jeg begyndte hurtigt at stor tude og klemme mit hovede ned i min hovedpude. Jeg sparkede mine ben ned i min seng, og havde ærligt lyst til at skrige. ALT skal gå galt for mig lige nu. Så skal han også blande mor ind i det? Han VED hvor følsom jeg er omkring det punkt.

Pludselig bippede der en besked en fra min mobil, som stoppede det hele.

- Hey Smukke❤️ Kan du facetime?
Det var Marcus.