BLUE - Marcus Gunnarsen

Kapitel 31 - rød i hovedet

„Em? vågn op" blev der mumlet omkring mit øre. Jeg rykkede mig lidt, og gabte kort. „Em, vi skal ovre til Gunnarsen's hus om 40 minutter"

jeg åbnede forsigtigt mine øjne, og opdagede Alex sidde foran mig på sengen. Jeg strakte mig kort, og kløede mig i øjnene. Jeg var som altid faldet i søvn midt på dagen. Jeg sukkede lidt, og kiggede skarpere på Alex, som sad og grinte lidt for sig selv. „Jeg gætter på du gerne vil i bad inden vi skal afsted. Badeværelset er frit" sagde han, og rejste sig fra sengen. Jeg nikkede taknemligt, og han forsvandt ud af døren.

Det var dagen efter festen, og vi var blevet inviteret til Kjell Eriks fødselsdag. Ikke nogen overraskelse. Min far og Kjell Erik er åbenbart blevet rigtig gode venner. Marcus tog hjem i morges sammen med Martinus. Ret tideligt faktisk i forhold til de var til fest. Han vækkede mig hellere ikke, hvilket er okay. Mest fordi de skulle hjem og fejre Kjell Erik.

Jeg trådte ud af badet, og fik tørret min krop. Jeg hoppede i noget tøj, og begyndte at ligge min makeup ude på badeværelset. Alle mulige tanker fløj stadig rundt i mit hovede efter i går. Det hele blev dog hurtigt afbrudt af Alex der kom brasende ind, så jeg tabte min øjenbrynsblyant. „Shit, du gav mig et chok," sagde jeg forskrækket, og samlede min øjenbrynsblyant op igen. „Sorry, jeg skulle bare hente min parfu- hvad er det på din hals?" afbrød han selv. Hans stemme ændrede sig hurtigt til en kæk stemme men et glimt i øjet.

Min hjerte skippede et slag, og begyndte derefter at bankede endnu hurtige end før. „Ikke noget" mumlede jeg, og strøg mit hår over mit såkaldte sugemærke. „Har Marcus givet dig et sugemærke?" spurgte han grinede, og fjernede mit hår igen. „Nej?" svarede jeg hurtigt. Han kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Jeg sukkede lidt. „Okay, måske" mumlede jeg. Han sendte mig hurtigt et kækt smil. „Hvad?" spurgte jeg. „I fucking gjorde det, gjorde i ikke?" hans stemme var tæt på at flække ud i latter. Mit hjerte bankede stadig afsted.

„Nej..?" mumlede jeg, og kiggede ned i jorden. Jeg er så forfærdelig dårlig til at lyve. „Jo i fucking gjorde. Godt gået Em" han knækkede hurtigt ud i latter, og slog mig på skulderen. „Alex, du skal ikke sige det til far så fucking dræber jeg dig!" sagde jeg hurtigt, og kiggede på ham med et seriøst blik. „Nej nej, chill. Har godt regnet ud i snart gjorde det" grinede han.

„Tak" sukkede jeg, og ignorerede det sidste han sagde. Jeg fjernede hurtigt mit blik fra ham. Han reagere kun sådan, fordi han har været sammen med en masse piger.

„Men sidste spørgsmål" jeg kiggede skeptisk på ham. „Var han god?" „ALEX LUK!" han var meget hurtig til at flækkede af grin igen.

Vi ankom til Gunnarsen's hus. Mit hjerte bumpede allerede afsted igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre hvis Alex siger det til far. Ikke fordi far ville blive sur. Jeg ville bare ikke kunne være sammen med Marcus uden en masse spørgsmål, og uden den akavede stemning se første dage.

Jeg tog en dyb indånding, og gik ind i huset sammen med de andre. Lige der jeg kom ind stod Martinus og Alex allerede og flækkede af grin. Shit, jeg synes det er akavet. Far var gået ind i stuen til de voksne. „Hva så Em. Skal du ikke op til din loverboy" spurgte Martinus. Marcus havde 100 allerede fortalt Martinus om det hele. Ikke at det kommer som en overraskelse. Jeg er bare så akavet i sådan nogle situationer. „Hold kæft" svarede jeg, og tog mine sko af. Det var nok til de begge flækkede af grin igen.

Inden de nåede at sige mere kom Marcus gående ned af trapperne. Mit hjerte skippede kort. Han sendte mig et stort smil, og lavede tegn til jeg skulle komme op til ham. Jeg kiggede irriteret på Martinus og Alex, og skyndte mig op til Marcus, som stod halvt på trappen. Han tog armene om mig, og jeg lænede mig indtil ham. „Hej smukke" hviskede han, og efterlod et kys på min kind. „I begynder ikke her, vel?" spurgte Alex kækt forleden af trappen. „Drenge, skrid lige nu" sagde Marcus, og kiggede lidt irriteret på dem. De forlod hurtigt rummet med latter.

Jeg vendte mit blik mod Marcus igen, som stod og så på mig med et stort blidt smil. „Undskyld, jeg bare gik i morges. Min mor skrev at vi skulle komme hjem" sagde han, og strøg noget af mit hår væk fra mit ansigt. „Det er okay. Alex vækkede mig og fortalte det" svarede jeg. Han sendte mig et kækt smil. „Ved Alex det?" spurgte han lidt stille. „Han regnede det ud der han bustede min hals" svarede jeg lidt akavet. „Jeg gætter på du allerede har sagt det til Martinus" Marcus sneg en hånd hen til min hofte, og nikkede. „Undskyld, men jeg kan ikke holde sådan noget hemmeligt for ham" jeg grinte lidt. Jeg havde egentlig ikke noget imod de vidste det. Det er bare ret akavet i starten. Især fordi de begge er sådan nogle der driller med det 24/7.

„Bliver du her og sover i nat?" spurgte han, og kyssede kort min kind igen. Jeg rykkede mig lidt tættere på ham, og han strammede kort sit grab om mig. Jeg nikkede stille, og kiggede på ham. Hans øjne blev hurtigt fuldt med glæde, og hans læber formede sig til hans naturlige smil. Derefter var han ikke få sekunder om at ligge sine læber på mine. Jeg tog en hånd op til hans kæbelinje, og lukkede forsigtigt min øjne.

„Marcus og Em. Vi spiser" afbrød Gerd Anne. Vi trak os hurtigt, og kiggede lidt akavet på hinanden. Det var første gang Gerd Anne havde busted os i at kysse, så det var kinda akavet. „Oh sorry" grinte hun. Marcus blev hurtigt helt rød i hovedet, og det samme gjorde jeg. Hun grinte kort, og gik ind i stuen igen. Jeg kiggede op på Marcus, som var ved at knække masken. Jeg kunne mærke ham der tog min hånd, og førte mig ned af trappen, og stille ind i stuen til alle de andre.