BLUE - Marcus Gunnarsen

Kapitel 7 - sleepover

Vi stod nu foran Gunnarsens hus. Alex åbnede bare døren og gik ind, som om det var hans eget hus. Man kunne hurtigt høre folk der snakke. En masse folk der snakkede. Fuck.
Jeg hader for mange mennekser på et sted. Det er også en af grundene til jeg aldrig går ned til Alexs fester. Alex trak mig stille med ind, og sendte mig et roligt smil. Jeg smilede nervøst igen, og gik ind i stuen sammen med ham. Alex faldt hurtigt i snak med nogle af hans venner, imens jeg ærligt faktisk kiggede lidt efter Marcus...

„Em!" Råbte en bag mig. Jeg vendte mig om, og Kris kom hurtigt ind foran mig.
„Kris," sagde jeg smilede og krammede hende.
„Hvordan går det med William?" Spurgte jeg. William er Kris' kæreste.
„Godt! Han er så sød imod mig og her forle-"
Imens Kris snakkede kom Marcus ud fra køkkenet bag Kris. Mit hjerte begyndte pludseligt at banke afsted. Wtf?
Han kiggede på mig med det samme, og sendte mig et varmt smil. Jeg smilede forsigtigt igen.
Han mimede noget jeg ikke kunne gætte. Jeg sende ham et 'Huh' ansigt.
Han vidste 2 fingere som et tegn på
'To sekunder'
jeg nikkede, og vendte blikket mod Kris.

„Kom, vi skal lige hente noget vand" sagde Kris efter hun havde snakket færdigt,og trak mig hen mod køkkenet. Huk var helt hyper.
Marcus kom hurtigt tættere på mig, imens Kris hev i min arm foran mig.

„Du sover ved mig i nat," hviskede han, og gik forbi mig, som om han intet have sagt. Jeg kiggede ned i jorden og rødmede imens vi gik ind i køkkenet. Hvorfor rødmede jeg? Og hvad prøver han på? Forget it Marcus.

——-

Klokken blev omkring et, og folk havde bare snakket indtil videre. Vi kom så også kl 21, så vi har ikke været her så længe endnu. Jeg har bare snakket med Kris. Hun har vrøvlet løs om William. Hvilket jo er fint nok.
Jeg begyndte at kede mig lidt, og blev ærligt en lille smule træt. Folk havde selvfølgelig engeri og snakkede løs inde i stuen. Undtagen mig.
Mig og Kris sad ude på trappen ude i gangen. Væk fra de andre. Hun sad med sin mobil, og jeg gætter på hun skriver med William.

„Jeg smutter ind til de andre, vil du med?" Spurgte hun pludselig, og rev mig ud af mine tanker. Jeg rystede stille på hovedet. Hun smilede svagt, og skyndte sig ind til de andre.
Jeg havde faktisk allermest lyst til at tage hjem igen. Jeg magter slet ikke det her. De eneste mennekser jeg kan lide her er Kris og Alex. Eller, Marcus & Martinus er fine nok, men de er helt væk i de andre gæster. Hvilket selvfølgelig også er helt fair?

Jeg gemte mit hovede i mine hænder. Jeg vil gerne hjem igen. Som i virkelig. Jeg rejste mig fra trappen, og gik hen til jakkerne. Jeg tog forsigtigt min jakke på og lynede den.

„Hvor tror du, du skal hen brownie?"

Jeg vendte mig hurtigt om. Marcus var kommet ud i gangen. „Hjem," svarede jeg forsigtigt, og tog min ene sko i hånden.
Han gik hurtigt hen og tog den ud af min hånd.
„Hvad laver du?" Spurgte jeg lidt halv irriteret.
„Du skal ingen steder," sagde han, og rykkede helt hen til mig. Han kiggede mig forsigtigt i øjnene, imens han stille lynede min lynlås ned.

„Hvorfor?" Spurgte jeg og holdte hans øjenkontakt. Han snak en klump.
„Fordi jeg ikke vil have du går" svarede han og smilede varmt. Han tog stille sin hænder ind under min jakke og krammede mig tæt.

Af en eller anden grund føler jeg mig altid så tryg i hans arme. Jeg smilede lidt for mig selv imens han hvilede sit hovede på min skuldre. Han vendte forsigtigt sit hovede og gav min kind et lille perfekt kys. Jeg kunne mærke mine kuldegysninger og jeg er sikker på Marcus også kunne. Han nussede stille min ryg ind under jakken. „Er du træt?" Spurgte han sødt.