BLUE - Marcus Gunnarsen

Kapitel 32 - pigesur

Efter aftensmaden satte vi os ned i kælderen. Mig, Alex, Marcus & Martinus. Alex og Martinus gik stadig rundt og små fniste engang i mellem, hvilket jeg synes var ved at blive en lille smule irriterende. De skulle også sende blikke til mig der vi sad og spiste. Seriøst, chill. Efter aftensmaden fik jeg også en kæmpe hovedpine. Ikke noget nyt. Jeg får tit hovedpine når noget irritere mig.

Jeg sad med min mobil lidt for mig selv i hjørnet af sofaen. Drengene var endelig stoppet med deres dumme kommentarer, og havde nu deres opmærksomhed på den sædvanlige app, musically.

„Em?" spurgte Alex pludselig.

Jeg kiggede op fra min mobil, og rettede mit blik mod drengene der stod i den ene ende af kælderen. „Vil du komme og hjælpe med at filme en musically?" spurgte han. Jeg nikkede stille, og rejste mig fra den tunge sofa. Jeg tog fat i mobilen, og vendte den mod drengene. „Stil jer klar så," sagde jeg forsigtigt. Drengene stillede sig på forskellige måder. „Husk at rykke lidt med mobilen samtidig med du filmer" sagde Martinus som om han har helt professionel. Jeg nikkede, og startede med at optage.

Efter et par sekunder var videoen færdig. Jeg rakte dem mobil, og gik mod sofaen igen. Jeg kunne høre sangen fra videoen bag mig. „Ej Em, den blev jo dårlig. Prøv lige igen" sagde Marcus bag mig. Jeg vendte mig trættede om, og tog fat i mobilen. Jeg filmede videoen igen, og gav den igen til Marcus. „Em, film nu ordentligt" kommenterede Alex igen efter de sagde set videoen endnu en gang. Jeg sukkede dybt, og optog en ny igen igen..

„Em, seriøst?" spurgte Martinus med et løftet øjenbryn der vi havde filmet den femte video. „Så gør det selv, altså" sagde jeg en smule irriteret, og vendte mig om. „Du kunne også bare prøve at filme ordenligt," svarede Alex bag mig. Jeg vendte mig om igen. „Jeg filmer helt normalt. Hvis i har et problem, så gør det selv!" svarede jeg, og hævede stemmen en smule. „Tag den lige igen, og film ordenligt, Em" sagde Marcus, og rakte mig mobilen igen. „Ellers tak da. I kan selv gøre det" svarede jeg irriteret. „Ej Em, nu ikke vær så pigesur" kommenterede Alex igen.

Jeg gav ham et kort dræberblik. „Seriøst? i kommentere hele tiden på hvor dårlig jeg er - gør det selv." sagde jeg punktligt. „Em, kom nu bare" sagde Marcus. Jeg sukkede dybt, og tog min mobil fra sofaen. „Em, ik gå. Du skal ikke til at være pigesur nu" sagde de bag mig. „I er simpelhen for latterlige" svarede jeg godt og vel rigtigt irriteret, og smækkede døren bag mig. Jeg løb op af kældertrapperne, og op af trappen til værelserne. Jeg gik faktisk bare ind på Marcus' værelse, og smed mig sukkede i hans seng.

Jeg kunne ærligt ikke magte de drenge lige nu.

Jeg nåede ikke engang at ligge mig helt ned inden døren gik op, og Marcus' hovede stak frem. „Oij, jeg tænkte nok du var her" sagde han stille, og lukkede døren bag sig. „U okay?" spurgte han, og gik mod mig. Jeg nikkede stille. Jeg var stadig irriteret på ham, eller faktisk bare generelt dem. Mest fordi jeg samtidig havde hovedpine. „Em, ik vær sur" sagde han, og stillede sig foran mig - imellem mine ben. Han tog en finger under min hage, og gjorde så mine øjne landede i hans. Han skulle til at trække mig op i et kys der jeg flyttede ham.

„Ik nu, Marcus" sagde jeg irriteret, og lagde mig helt ned i sengen.

„Em, hvad sker der?" spurgte han sukkede, og satte sig ved siden af mig. Han lå halvt op, og kørte en hånd over min mave. Jeg trak mit hovede helt væk fra ham, og kiggede den anden vej. Jeg fjernede hans arm fra mig, og lagde mig med ryggen til ham. „Kom nu her hen til mig" sagde han bedene. Jeg svarede ikke. Jeg lå bare og gloede ind i væggen.

Han rykkede sig tættere på mig, og trak mig tættere på ham. Han vendte mig om, så jeg lå på ryggen igen, og kørte sin hånd over og over min mave for at få mig til at slappe lidt af.

„Hvad sker der?" spurgte han blidt.

„Ikke noget. Jeg har bare hovedpine, og jeres latterlige kommentarer irriterede mig bare" svarede jeg sukkede. Jeg hader at være irriteret på Marcus. Det er noget af det værste. Han trak mig helt ind til sig, og gav min kind et kys. „Undskyld, Em. Du skulle have sagt du havde hovedpine, så ville vi lade dig være" sagde han, og gav min kind et kys igen, imens hans hånd stadig var ved min mave. Han begyndte at kysse min kind flere gange, så jeg til sidst begyndte at grine lidt, da det kilede ret så meget.

Jeg vendte mit hovede mod ham, og vi fik hurtigt øjenkontakt. „Er du sikker på du bare har hovedpine? der er ikke noget der går dig på, eller mås-"
„Marcus, jeg har bare hovedpine. Jeg lover der ikke er andet, undskyld jeg blev så pigesur" afbrød jeg ham.

Han sendte et skævt smil. „Du skal ikke undskylde. Det er helt okay. Jeg magtede ærligt heller ikke selv Alex og Martinus lige nu, så vil hellere være sammen med dig," svarede han med et skævt smil. Han trak sig tættere ned til mig, men jeg fjernede hurigt mit hovede igen, for at drille ham lidt. „Em.." sukkede han. Jeg udslap et lille grin, og sendte ham et kækt smil.
Han lænede sig helt ned til mig, og kiggede mig dybt i øjnene.

„Vi vil jo begge, så hvorfor blive ved med at drille hinanden?" hviskede han.

Jeg trak ham hurtigt helt ned til mig på, og han var meget hurtigt til at reagere med at placerede sine læber på mine. Hans ene hånd gled ned over min mave igen, og hen til min hofte hvor han derefter førte mig endnu mere ind til ham. Jeg holdte min hånd på hans kæbelinje, og smilede lidt i kysset. Han udviklede kysset, og pressede sine læber mere mod mine. Kysset blev meget hurtigt helt intimt.

Jeg slap mine læber fra hans, og den høje kysselyd kom. Jeg grinte kort, og han smilede stort. „Jeg elsker dig" hviskede han, og førte sine læber tættere på mine igen. „Jeg elsker også dig" svarede jeg, og han fjernede det sidste mellemrum imellem vores læber, og have igen sine læber på mine..