Kapitel 12 - oslo turen

1.3K 46 5
                                    

Kl var 06;55 og jeg stod ude i gangen efterfulgt af en træt Alex. Han gabte højt, og satte sig på skamlen i gangen. Han kiggede hurtigt kækt på mig, og jeg sendte ham et confused ansigt.

„Jeg hørte at dig og Marcus var fuld i gang i går," sagde han pludselig, og blinkede til mig.

„Forget it," svarede jeg. Han grinte og trak mig ind i et kram. Vi blev afbrudt af et dyt.
„Vi ses," sagde jeg og åbnede døren.
„God tur Em!" Sagde han bag mig. Jeg smilede, og lukkede døren efter mig.
Jeg skyndte mig hen til bilen og satte mig ind. Jeg sad ved siden af Marcus og hilste hurtigt på allesammen. Vi var alle meget trætte, så både mig, Marcus & Martinus faldte i søvn.

Vi blev vækket der Kjell Erik råbte vi var fremme i Trondheim lufthavn. Jeg steg ud af bilen og tog min kuffert med. Marcus kom hurtigt træt hen til mig, og gik helt op af mig. Han havde en orange kasket på - sikkert fordi han intet magtede. Jeg smilede lidt og kunne mærke han tog min hånd.


Vi kom ind i flyet og satte os på vores pladser. Jeg sad ved siden af Marcus og en fremmed mand. Kjell Erik og Martinus sad længere oppe i flyet.
„Marcus?" Puffede jeg til ham. Han kiggede smilede på mig. „Jeg har altså aldrig fløjet før," sagde jeg lidt usikkert. Han smilede svagt, og tog forsigtigt min hånd.
„Dont worry brownie, jeg er her," sagde han forsigtigt og klemte min hånd.

INSTAGRAM.

Oslo🇳🇴

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Oslo🇳🇴

Marcusandmartinus: 😘😘😘

Flyveturen gik ret fint. Eller, jeg havde øjnene lukket og klemte Marcus' hånd hele vejen, haha.

Vi var kun kort på hotellet, da vi skulle hurtigt videre til Lindmo. Drengene blev sendt direkte i sminken, imens jeg stod med drengenes vagter og Kjell Erik.

„Tak fordi jeg måtte komme med, Kjell Erik" Sagde jeg flinkt, og smilede op til ham.
„Det var da så lidt, Em! Marcus blev veldig glad da jeg gav lov," grinte han lidt. Det fik også mig til at grine lidt.

„Du, Em?" Spurgte han pludselig der vi stoppede med at grine.  Jeg vendte mit blik mod ham.  „Du er god for Marcus. Han smiler som en eller anden idiot hele tiden - det er dejligt at se ham så glad," sagde han. Det fik mig til at rødme, og kigge ned i jorden.

Marcus & Martinus kom hurtigt ud af sminken og skulle hurtigt ud på scenen. Marcus smilede kort og blinkede til mig. „Held og lykke" mimede jeg. Han smilede stort og skyndte sig ind på scenen.

—-
Random kapitel

BLUE - Marcus GunnarsenWhere stories live. Discover now