BLUE - Marcus Gunnarsen

Kapitel 26 - „Martinus, gå ud!"

Vi var kommet over til Marcus. Jae, han slæbte mig med alligevel. Han insisterede på jeg alligevel skulle sove der. Typisk.
Lige nu sad vi nede i stuen og så Norske Talenter sammen med Martinus og Emma. Gerd Anne og Kjell Erik sad ude i køkkenet og snakkede som sædvanligt. „Jeg synes hun skal gå videre!" Sagde Emma og fokuserede på fjernsynet. „Nej!" Var Martinus hurtigt til at svare. Det gav Martinus et dræberblik fra Emma. Jeg vendte mit blik mod Marcus som sad ved siden af mig. Han så helt konsekreret på fjernsynet imens han havde noget slik i hånden, og tæppet halvt over sig og halvt over mig. Han bemærkede ret hurtigt jeg stirrede, så han vendte blikket mod mig. Han grinte kort og lagde slikket tilbage på bordet.

Han lagde sig helt ind til mig, så hans næse rørte min. „Kan vi ikke gå ovenpå?" hviskede han, og smilede kækt til mig. Han lænede sig mod mig og var få centimeter fra mine læber. „Ad Marcus, nej!!" Afbrød Emma hurtigt. Marcus sukkede dybt, og rullede med øjnene - det fik mig til at grine lidt. „Hvad lavede han?" Spurgte Martinus helt forvirret som om der var sket noget alvorligt „Han var ved at kysse Em" svarede Emma, og var igen fokuserede på fjernsynet. Martinus grinte lidt og lænede sig tilbage i sofaen.

Marcus tog hurtigt fat i min hånd og tog mig op fra sofaen. „Godnat" råbte han udover huset. Jeg grinte lidt igen, og fulgte med ham ovenpå. Han lukkede hurigt døren til værelset, og gik mod sit skab. „Vil du låne?" Spurgte han som hentydede til en af hans trøjer. „Mhm" mumlede jeg koncentreret imens jeg prøvede at sætte min mobil til opladning. Det blev hurtigt afbrudt af ham der kastede en trøje i hovedet på mig så jeg tabte min mobil. „Marcus.." sagde jeg irriteret, og tog den op fra det kolde gulv. Han var hurtigt til at grine, og kom hen imod mig. „Sorry" mumlede han grinede, og kyssede mig kort i håret. Han havde skiftet til sine blå fodboldshorts og havde stadig sin hoodie på fra før.

Jeg havde skiftet og lagde mig under dynen. Jeg lagde mig helt ind til væggen, så Marcus kunne lægge ved siden af mig. „Jeg kommer om lidt" sagde han og forsvandt ud af værelset. Jeg vendte mig, så jeg lå med hovedet mod væggen.

Jeg skrev en undskyldning til Kris tidligere, men hun har ikke svaret mig endnu... jeg er stadig virkelig bange for hun hader mig. Jeg håber bare at vi kan få snakket om det, så det ikke ender ud i en kæmpe misforståelse, ærligt.

Jeg lukkede stille mine øjne, men blev hurtigt afbrudt af lyden af en stikkontakt. Jeg åbnede øjnene og så værelset var mørkt.

„Du sover da ikke uden mig, vel?" Hviskede Marcus forsigtigt og lagde sig i sengen. Han tog sin arm om mig, og vendte mig om så jeg kunne kigge på ham. Jeg smilede lidt, og han lagde sig til rette. „Hvorfor ville du ikke se Norske Talenter?" Spurgte jeg.

„Jeg magtede det bare ikke lige. Jeg ville hellere være alene med dig" svarede han og smilede kækt. Jeg kunne kun lige kort skimte hans smil pga mørket.

„Så må vi jo hellere sove, hvis du ikke magter noget" drillede jeg, og lukkede mine øjne. „Næh nej" svarede han hurtigt, og fik mig til at åbne øjnene. Han lagde sig tættere på mig, og lagde hans læber på mine. En masse sommerfugle begyndte igen nede i min mave. Han lagde armen om mig, og udviklede kysset. Jeg trak mig dog hurtigt igen. Han kiggede forvirret på mig. „Hvorfor trak du dig?" Spurgte han bekymret. Jeg hostede kort hvilket forvirre Marcus endnu mere. „Jeg skulle bare hoste, rolig Marcus" smågrinede jeg. Det fik ham til at også at smågrine lidt. Han tog hurtigt armen om mig igen, og lagde sine læber på mine igen. Den her gang udviklede han det med det samme. Jeg tog min hånd op til hans hår, og trak hans elstik ud. Jeg kunne mærke han smilede kort i kysset. Han gled sin hånd ned af min ryg og stoppede ved min trøjekant. Han skulle lige til at trække op i den da det hele blev hurtigt afbrudt af døren der gik op.

„Oh shit" mumlede Martinus fra døren. Han tændte lyset og der opdagede jeg Marcus lå uden trøje. „Laver i seriøst ikke andet?" Spurgte Martinus kækt. Jeg lagde mig hurtigt flovt ind til Marcus, og han vendte sig halvt om så han kunne kiggede på døren bag ham. „Hvad vil du Martinus?" Spurgte han en smule irriteret. „Jeg ville bare hører om i var gået i seng, men det kan jeg så regne ud i er, eller egentlig ikke" svarede han og grinte. „Afbrød jeg noget?" Tilføjede han. „Ja, ja det gjorde du faktisk" var Marcus hurtigt til at svare. „Hmmm" sagde Martinus drillende. „Har Em hellere ikke noget tøj på?" Spurgte Martinus kækt „Martinus, gå ud!" Snærede Marcus. „Sorry guys, godnat" han slukkede grinede lyset og gik ud af døren igen.

Jeg lagde min ene arm over Marcus' mave og lagde mit hovede imellem hans kind og skuldre. Han grinte lidt som jeg tydeligt kunne mærke, og trak dynen lidt mere over os, hvor han derefter stramme sin ene arm om mig. „Jeg hader når det sker, det er så røv pinligt" mumlede jeg i hans skuldre. Han strøg sine fingere over min ene arm. „I know, men ik tænk over det. Han stopper mig ikke ligefrem for at kysse dig" grinede han. Jeg tog mit hovede ud af hans skuldre og kiggede på ham med et løftet øjenbryn. „Du så dum" han tog hurigt fat i mig igen og pressede sine læber mod mine..
_____
Det her kapitel er lidt fuckt