Perfekt uperfekt (D.T fanfic)

Kapitel 2

Jeg slå øjnene op og mit blik faldt hurtigt på de saftige æbler, der lå helt ubevægelige på bordet. Endnu en dag med endnu flere blink i ansigtet var, hvad jeg havde i vente, de næste mange timer. Jeg rejste mig fra sofaen som man nu rejser sig, når man bor alene hjemme. Dovenheden og trætheden var nem at spore, da jeg kun iført undertøj, slæbte mig ud i køkkenet for at lave en smoothie. Min mave begyndte at melde sig igen med en rumlen, da jeg lavede min vanelige hindbær smoothie. Der blev ved med at komme lyde fra min mobil, lyde som jeg kendte alt for godt. Beskeder og mails tiggede ind med modeljobs. Men én lyd fik mine øjne til at stirre på mobilen. Det var et rejseforslag om en treugers tur til LA. En ferie? Jeg havde ikke ligefrem tid til ferie, men omvendt havde jeg så ikke brug for det?
  Længere nåede jeg ikke i ønsketænkningen om en ferie til LA, da det ringede på døren. Jeg tog min skjorte på, der var svinget over ryglænet af spisestolen, og gik over mod den brune, store, selvlåsende dør. Jeg trykkede på den røde knap, som jeg efterhånden kendte ret godt, og låsende gik automatisk op. Jeg blev mødt af et smilende, velkendt ansigt, min mor. Hun trådte ind ad døren med kurs mod den roede sofa.
  "Jamen, kom da ind!" Sagde jeg sarkastisk med en skulden over mod hende.
  "Tak, jeg tænkte på om du havde fået det rejsetilbud?" Hun lød lidt for alvorlig.
  "Ja, men jeg tror ikke jeg tager med, for jeg har for mange jobs lige i øjeblikket," svarede jeg, mens jeg satte mig ned i sofaen.
  "Alle kan da se, at du trænger til en ferie! Tag den dog! Jeg ved hvad du kæmper med, og alle fortjener en pause nogle gange," afsluttede hun med et nik mod mig, og det irriterende "Morblik"
  Det eneste jeg kunne tænke på i dette øjeblik var, at hun anede ikke, at jeg ikke spiste mad, som man burde. Jeg løj ikke bare for verdenen, men også for mig selv og min mor.
  "Okay, du har ret, men nu når du er min maneger, vil du så ikke rykke alle jobsene?" Spurgte jeg med de vante hundeøjne.
  "Jo jo, men så tager du afsted til lufthavnen om en time!" Sagde hun med sin alvorlige mor stemme.
  "Okay okay..."

  En time senere stod jeg i lufthavne med en underlig følelse i maven. Jeg havde prøvet af flyve alene før, men tre uger? Hvad skulle jeg lave? Jeg blev vækket af den skrappe tone over højtalerne.
  "Flyet til LA er klar til, at I kan boarde. I bedes venligst henvende jer nu!"


  Jeg skyndte mig hen til gaten, og kunne igen tage skuldrene ned, da jeg satte mig i flyveren, ved siden af en høj gammel mand. Jeg sov det meste af turen, og skrev lidt på min bog. Min mave snørede sig sammen, da jeg mærkede, at flyet landede. Jeg skyndte mig så hurtigt jeg kunne ud af flyet, for der var virkelig iskoldt derinde.
  Jeg mærkede suset i maven, da jeg tog fat om det slidte håndtag på kufferten. Min kuffert var tung og ret stor, men jeg skulle jo også være her i 3 uger. Jeg nåede kun, at gå 5 skridt væk fra det rullende bånd med kufferter, da 5 piger skreg og kom løbende hen imod mig.
  "OMG, du er Anna Cruise!!" Skreg den ene pige efter den anden.
  "Må vi få nogle billeder?" Spurgte de, med håb i øjnene.
  "Selvfølgelig må I det," svarede jeg med min normale, lidt nervøse stemme. Vi fik taget nogle billeder, og jeg var jo også vant til at fans kom over til mig. De gik væk fra mig med høje stemmer, og fingrer der gled hen over mobilernes skærme.

- Jeg håber I kunne lide det her kapitel ;) Både Ethan og Grayson bliver introduceret i næste kapitel, så glæd jer til det.