Perfekt uperfekt (D.T fanfic)

Kapitel 9

  Jeg vågnede op næste morgen, men Ethan var ingen steder at se. Jeg kiggede rundt i rummet, og besluttede mig for at tage et bad. I går var fantastisk. Jeg ved ikke om det er for tidligt at sige, men jeg elsker virkelig den dreng!
  Jeg bevægede mig lige så stille ud mod badeværelset, og blev mødt af et overraskende syn. Ethan stod inde i badet, med shampoo i hele håret.
  "Jamen godmorgen," skyndte jeg mig at sige, inden jeg vendte mig om.
  "Du behøver ikke vende dig om, der er ikke noget du ikke har set før," grinede Ethan.
  "Du siger noget," svarede jeg og vendte mit ansigt mod spejlet. Det gik op for mig at jeg kun havde undertøj, men jeg var ret ligeglad. Jeg droppede badet og begyndte at tage lidt makeup på. Ethan blev færdig med sit bad, og tog håndklæde rundt om livet, men man kunne stadig godt se hans V. Det var svært at tage øjnene væk fra den perfektion der stod foran mig, men jeg fik kontrolleret mig og vendte tilbage til min makeup.

  Da han kom ud af badet, var jeg på vej ud af rummet, men han greb fat i min arm, og trak mig ind til ham. Han kyssede mig blidt, og kiggede derefter dybt ind i mine øjne. Jeg gengældte blikket og vi smilte begge to. Pludselig uden jeg opdagede det åbnede min mund sig, og ordene fløj ud.
  "Jeg elsker dig." Han kiggede forskrækket på mig, og jeg fortrød i samme øjeblik hvad jeg havde sagt.
  "Jeg elsker også dig Anna," Hele minkrop løsnede op, og jeg gik på tær for at kysse ham. Jeg smilte inde i kysset. Jeg var mere lykkelig end jeg nogensinde havde været før.

  Da vi begge to var færdige besluttede vi os for, at tage på café. Vi ville selvfølgelig spørge Grayson om han også ville med. Ethan smuttede ind til sig selv, og jeg blev bare på mit værelse i mellemtiden. Jeg kiggede igennem de sociale medier, og fik mig noget af et chok da jeg så hvad Ethans fans havde lagt ud. De var begyndt at skabe rygter om, at jeg bare brugte Ethan, og at jeg bare gerne ville i bukserne på ham. Det gør helt ærligt ondt at have de rygter i rygsækken, men sket er sket.
  Jeg sad og kiggede lidt videre på min mobil indtil min dør svang op, og Ethan og Grayson kom ind ad døren. De var tydeligvis klar til at tage på café. Jeg snuppede mine nøgler, og vi forlod rummet med grin og smilende ansigter.

- Jeg ved det er et kort kapitel, men jeg håber det går;)