Perfekt uperfekt (D.T fanfic)

Kapitel 13

Jeg vågnede 2 timer senere af min alarm. Jeg sukkede højlydt, og slukkede min alarm. Hurtigt fik jeg sat mig op, mens jeg gned mine øjne fri fra søvn. Jeg kunne fornemme Ethan vendte sig om, men jeg ignorede det.

  Efter jeg havde spist lidt mad, og fået noget tøj på, var tid til at sige på gensyn til de to drenge. De sov stadig tungt, så jeg ville ikke vække dem for meget. Jeg startede inde ved Grayson. Forsigtigt åbnede jeg døren, og kiggede ind i det mørke rum. Jeg kunne lige ane hans skikkelse på sengen. Stille, listede jeg hen til ham, og gav ham et kys på kinden.
  "Pas på ham Grayson. Han har brug for dig," hviskede jeg blidt i hans øre. Jeg listede ud af rummet og lukkede døren bag mig.
  Jeg gik et pat skridt hen af gangen i lejligheden, og pludselig stod jeg uden foran døren til Ethan's værelse. Jeg tog en dyb indånding, men åbnede til sidst den robuste dør, og listede over til ham. Jeg tog mig lidt tid til at beundre ham i mørket. Han var seriøst den jeg elskede allermest. Lige så stille kørte jeg fingeren ned af hans kind, og tog mig selv i at smile. Jeg lænede mig ned mod ham, og hviskede i hans øre:
  "Jeg skriver når jeg lander. Jeg elsker dig af hele mit hjerte." Jeg var allerede på vej op fra sengen da han hviskede tilbage:
  "Jeg elsker dig mere." Jeg smilte over hans ord, og kyssede ham på passioneret læberne, inden jeg gik ud af rummet og var på vej mod hoveddøren.


  Udmattet lagde jeg mig på sofaen i min lejlighed. Jeg var helt udkørt, og trængte til at få en ordentlig skraber. Inden jeg kunne nå at tænke mere, forsvandt jeg ind i drømmeland.

  Jeg blev vækket af min telefons ringetone, der fyldte rummet med musik. Jeg kiggede på skærmen og så Grayson prøvede at ringe til mig, men jeg vendte mig om og sov videre. Hvad jeg ikke vidste var, at jeg aldrig skulle have ignoreret det opkald, for det kunne måske have reddet et liv...

  Igen vågnede jeg af min ringetone, men denne gang besluttede jeg mig for at tage telefonen. Det var Grayson igen.
  "Hvad er der Gray?" Spurgte jeg, og blev overrasket over hvor hæs min stemme var.
  "Anna, tag med det næste fly til LA. Ethan ligger på hospitalet." Svarede han stille.
  "Hvad er der sket?" Udbrød jeg.
  "Anna, er du sikker på du vil vide det inden du kommer?" Spurgte han mens han græd. Jeg var stille i alt for lang tid.
  "Ja..." Svarede jeg stille og bange.
  "Han har fået konstateret... kræft... i blodet. Dette er i hele hans krop Anna." Jeg tabte mobilen på gulvet, og brød sammen. Hele min verden gik i stå, og jeg forstod ikke hvad der skete.
  Jeg kunne høre Grayson sige noget i telefonen, men jeg lagde bare på og var hurtigt ude af døren, på vej mod lufthavnen.