Perfekt uperfekt (D.T fanfic)

Kapitel 10

Da vi ankom til cafeen var den egentligt ret stille, og der var ikke så mange mennesker. Vi bestilte bare en kaffe hver, og satte os ved et tomt bord. Ethan hostede unaturligt meget, men jeg lod det ligge endnu en gang.
  Vi snakkede om rygterne, der var på de sociale medier og bare generelt om livet, da fansene væltede ind ad døren. De råbte og løb direkte over mod vores bord. Vi bevarede roen, men der kom hurtigt kaos inde i den lille café.
  Fansene samlede sig nu også udenfor, og spærrede hele gaden. De ville alle have et billede eller autograf, og det var jo også forståeligt nok. Der kom mange spørgsmål omkring Ethans og mit forhold, men ingen af os gad svare på dem. Vi tog billeder med rigtig mange, da det til sidst blev for meget.
  "Tag min hånd og godt hold fast!" Hviskede Ethan i mit øre. Jeg gjorde som han sagde og vi masede os gennem mængden af fans. Grayson holdte fast i min anden hånd. Jeg prøvede at holde så godt fast som overhovedet muligt i begge drenge, men fansene rev Ethan og jeg fra hinanden. Jeg havde nu kun fat om Grayson's hånd, og jeg havde ikke tænkt mig at give slip.
  Mængden og presset fra menneskerne gjorde det utrolig svært at komme nogen vegne, så det gik utroligt langsomt. Fansene skreg og de var bare virelig glade for at se deres store idoler.
  Både Grayson og jeg prøvede at få øje på Ethan, men han var ingen steder at se. Jeg kunne mærke bekymringen stige indeni mig. Endelig fik Grayson øje på ham. Han sad inde i en bil et stykke væk, og prøvede at signalere til os, at vi skulle komme hen til ham. Vi masede os gennem mængden og endelig nåede vi bilen. Vi hoppede ind på bagsædet, og jeg sprag direkte ind i armene på Ethan. Jeg kunne høre han udstødte et "av" og jeg kiggede op mod ham. Han kiggede ned mod sin mave, og det var tydeligt at der var et eller andet galt.
  "Hvad skete der Ethan?" Spurgte Grayson i en alvorlig tone.
  "Jeg blev skubbet og mast så meget, at jeg kollapsede midt i mængden. Der var ikke nogen der så mig, og der var så mange mennesker at de bare trådte på mig. Nu gør mine ribben virkelig ondt." Jeg var knust over at Ethan skulle opleve noget så forfærdeligt.
  "Må jeg se?" Spurgte jeg i et nervøst tonefald.
  "Selvfølgelig."
  Jeg hev op i hans trøje, og udover hans flotte sixpack, var han helt blå på den ene side af maven.
  "Ethan du skal til en læge med det samme. Grayson kør!" Befalede jeg og holdt min hånd på Ethans mave. Han holdt facaden hele vejen til skadestuen, men jeg kunne se at det gjorde ondt på ham.

  Vi nåede ind til doktoren og Grayson hjalp Ethan med at holde sig oprejst. Han kom ind på akutafdelingen, og blev taget ind med det samme. Grayson gik med ham ind efter som han var hans bror, og jeg kunne ikke holde ham oprejst alene.
  Jeg trillede tommelfingre og ventede og ventede. Jeg kiggede lidt på min mobil, og så alle de billeder fansene havde lagt op sammen med os. Jeg smilte over hele ansigtet, lige indtil jeg kom til de knap så positive billeder. Det var billeder af mig og Grayson, med panik i øjnene mens vi blev mast. Det var billeder af Ethan der lå på jorden, og billeder af os gå ind på skadestuen. Jeg orkede ikke at tage mig af det nu, så jeg slukkede mobilen og kiggede ud i rummet.
  Da jeg havde ventet i omkring 1 time, kom en doktor ind og kaldte mit navn. Jeg rejste mig hurtigt og kig over mod lægen.
  "Ja?" Spurgte jeg spørgende.
  "Ethan er blevet indlagt. Han har brækket 2 ribben og bøjet 2. Han er blevet scannet, men han skal ikke igennem en operation." Lægen så meget alvorlig ud.
  "Okay... Kan jeg se ham?" Tårende pressede sig på, men jeg rettede mig op og vat stærk.
  "Selvfølgelig, kom med mig."
  Jeg fulgte efter lægen, og blev ført hen til Grayson, som ventede på mig uden foran en dør. Jeg nikkede kort til lægen, og han forsvandt videre ned af gangen.
  "Hvordan har han det?" Spurgte jeg nervøst.
  "Ikke godt. Han kan næsten ikke bevæge sig, og du skal nok forberede dig på synet du møder lige om lidt." Svarede Grayson med øjnene boret ind i mine.
Jeg åbnede lige så stille døren, og så en sovende Ethan ligge på sygesengen. En masse maskiner var fastgjort til plastikslanger, som var ført hen til hans arme. Slangerne gik ind i ham. Han så så fredfyldt ud som han lå der. Vi havde ikke lyst til at vække ham, så vi lod ham sove.

  Grayson og jeg sad bare og snakkede om det hele, og blev hurtigt enige om, at tweete noget om situationen.
  Jeg tweetede "Plz pas på hinanden. Folk kan hurtigt komme til skade, og det er der ingen der ønsker" Jeg var ret tilfreds med mit tweet og gik ind på Grayson's profil for, at se hvad han havde skrevet. "Jeg sætter pris på vores fans, men vil I ikke godt give plads til andre? Ethan ligger på hospitalet grundet i dags hændelse. Pas på hinanden" Jeg var fascineret Grayson's måde at skrive på. Han var så rolig i hans tilgangsmåde.

Vi sad og diskuterede hvad der var sket i dag. En masse ting kørte gennem hovedet på os begge, og vi havde brug for, at komme ud med følelserne. Jeg var dybt rystet over i dags hændelse. Det gik fra en fredelig kop kaffe, til en tur på hospitalet.