Perfekt uperfekt (D.T fanfic)

Kapitel 3

  Jeg fandt også min vej ud ad lufthavnen, og gik med faste skridt over mod en taxa på holdepladsen. Det er der hvor alle taxaerne venter på at nøglen blev drejet, og at de skal på endnu en tur rundt i byen. Jeg fandt hurtigt en ledig taxa, og bad chaufføren om at tage min bagage. Jeg skulle lige til at sætte mig ind i bilen, da en masse skrigene piger fangede min opmærksomhed. Mit blik scannede taxaerne og fandt hurtigt bilen med en masse piger rundt om. Bilen satte i gang og lige idet den kørte forbi mig, var det som om at tiden blev sat på pause. Mit blik mødte en drengs brune øjne, og hans mødte mine. Han smilte gennem ruden, og jeg smilte gennem den varme LA luft. Men sekundet var hurtigt væk, for bilen forsvandt væk fra de mange, skrigende piger.

  Da jeg sad i taxaen, der kørte igennem byen, kunne jeg ikke få drengen med de brune øjne ud af hovedet. Jeg syntes jeg havde set ham før et eller andet sted. Jeg loggede ind på Instagram og fandt hurtigt hen til en dreng med navnet Ethan Dolan. Jeg genkendte ham hurtigt fra den forbi kørende taxa. Han havde også en bror, som hed Grayson Dolan. De var kendte og det vidste alle.

  Mens jeg sad i mit dagdrømmeri, stoppede chaufføren op, og det var tid til betaling. Han hjalp mig ind på hotellet med mine kufferter, og jeg gav ham også lidt ekstra drikkepenge, som han takkede meget for. Jeg fik hurtigt tjekket ind, og fandt mit værelse.
  Da jeg havde fundet mig lidt til rette i værelset, gik jeg ud på altanen for, at få lidt luft i det trætte, nøgne ansigt. Min altan var ok stor, siderne var lavet af glas, men glasset var matteret, hvilket gjorde det svært at kigge ind til naboerne.

  Jeg klappede min MacBook, med touch bar, op ude altanen og tog mine headphones på. Jeg begyndte at se nogle videoer med The Dolan Twins. Ham Ethan så nu meget sød ud, og med hans brune øjne var han svær at modstå. Jeg blev noget så forskrækket, da to meget virkelige drengestemmer fyldte min øregang. Jeg satte videoen på pause, og i det sekund sprang mit hjerte et slag over! For jeg genkendte de to stemmer med det samme. De præcis samme stemmer, havde jeg lige siddet og hørt i mine headphones. Jeg kiggede mod højre, hvor lydende kom fra og kunne ane to muskuløse skikkelser bag det matterede glas.
  "Og så jeg hende lige ind i øjnene, og det var seriøst som om tiden stod stille Gray!"
  "Jeg kan sagtens forstå dig E, men LA er en stor by, hun er sikkert allerede i den anden ende af byen."
  Fuck, de talte om mig. Ethan Dolan talte om mig! Og sådan blev mine tanker ved, også selv om jeg så noget Youtube.
  Jeg havde lige været nede i receptionen, for at købe en flaske vand, da jeg stod ude foran det, jeg troede var min lejlighed. Jeg fandt min nøgle frem, og begyndte at fumle med låsen. Da jeg havde stået derude, i det der føltes som hundrede år, blev døren hurtigt åbnet op, og et par andre brune øjne mødte mine. Jeg genkendte ham med det samme som Grayson, Ethans bror. Og hvis jeg vidste hvad der ventede i fremtiden, ved at kigge så dybt og intenst ind i hans øjne, havde jeg vendt mig om og gået min vej.
  "Ej undskyld, jeg troede det her var mit værelse," sagde jeg med en rystende stemme.
  "Det gør ikke noget, det er kun hyggeligt med selvskab," smilte Grayson, og nogle flotte hvide tænder kom til syne.
  "Gray! Hvem er det?" Råbte Ethan længere inde fra værelset. Jeg smilte over lyden. Hans stemme var velkendt fra de få videoer jeg havde set på deres YouTube.
  "Det var bare en pige det var faret vild, og troede det her var hendes værelse," råbte han tilbage, "hvad er dit navn i øvrigt?" Han havde det her helt perfekte ansigt, og jeg måtte koncentrere mig meget for ikke, at kigge fofr længe på ham.
  "Anna Cruise"
  "Altså modellen Anna Cruise?" Spurgte han nysgerigt.
  "Ja, det er mig, og du må være Grayson. Jeg tror mit værelse er lige inden ved siden af, så jeg går nu." Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, og mit hjerte var ved at springe du af brystet på mig.
  "Jep, men måske kan vi hænge ud på et tidspunkt? Hvad er dit nummer?"
  "Her," svarede jeg, og gav ham en lap papir, for selvfølgelig havde jeg forberedt sådan en, til lige netop dette tilfælde.
"Vi ses," sagde jeg og smuttede ind til mig selv.
  Det var lige før jeg ikke kunne trække vejret da jeg endelig satte mig i sengen. Jeg har lige givet mit nummer til Grayson Dolan? Jeg ville ønske det var Ethan, men det var vel bedre en ingenting. Jeg lagde mig ned på sengen, og tænkte på Ethan, og hvordan det ville være at være i hans arme. Men tankerne fadede hurtigt ud, da min krop besluttede sig for at falde i søvn.

- Hej alle sammen. Kan I ikke lige smide en kommentar på hvad I synes om den her bog? Det ville betyde meget;)