18 // Johnson eller White?

286 15 0
                                    

Jessica's synsvinkel:
Jeg vågner op ved siden af Brandon. Det får mig straks til at tænke tilbage på i går. Tænk, at jeg har fundet min familie, og tænk, at de bor på samme gade som mig.

Jeg vækker ikke Brandon, men i stedet går jeg nedenunder og tænker, at jeg vil lave noget morgenmad.
Jeg kunne godt tænke mig at se pigernes ansigt, når jeg kommer hjem og fortæller, at jeg har undet min familie, og at Brandon er min tvilling! Jeg starter med at lave scrambled egg, amerikanske pandekager og toast.

Da jeg er færdig er jeg egentlig ret godt tilfreds. Jeg vækker dem alle sammen, og venter på, at de kommer nedenunder.
"Ej hvor ser det lækkert ud, det kan umuligt være Brandon der har lavet det," griner Zac.
Brandon bliver for sjov pigefornærmet, og så siger jeg straks "det kan vist heller ikke være dig Zac, for da du var 18 år og skulle lave mad for første gang alene hjemme, så brændte du hele køkkenet af."

Zac ser overrasket på mig og udbryder så "jeg kan ikke magte, hvis de to tvillinger skal beskytte hinanden hele tiden, og hvordan vidste du det?!" Spørger han mistroisk.
"Brandon fortalte mig det".
Og med de ord, går vi alle igang med at spise.

*under morgenmaden
"Jeg har tænkt på 3 ting" starter jeg med at sige.
"Fortæl skat," siger Alice.
"Okay den 1. Ting er om jeg skal kalde jer Alice og William eller mor og far?" Spørger jeg nervøst.
"Du kan kalde os, lige det du gerne vil, men far og mor vil nok være mest naturligt," kommer det fra William med munden fuld af pandekager.
Jeg nikker og fortsætter.
"Den 2. Ting er om jeg skal blive ved med at hedde Johnson eller om jeg skal hedde White?"
Alice og William ser ud tik at tænke sig lidt om, og inden de får gjort det, bryder Brandon ind. "Vil det ikke være mest sikkert hvis hun hedder White? Altså efter det i fortalte i går?" Spørger han som om, det var det mest oplagte nogensinde.
"Joooo, men hvis Jessica nu har lyst til at hedde Johnson, så må hun selv bestemme det," siger Alice venligt.
"Så tror jeg, at jeg vælger at hedde Jessica Johnson White, da både Johnson og White er en del af mig, og Johnson har jeg så mange minder, jeg ikke er klar til at give slip på, men White er som at starte på en frisk, og det bil jeg rigtig gerne, men jeg kalder mig nok White," forklarer jeg.

"Og den sidste ting?" Spørger Ariana.
"Skal jeg flytte herover, eller er det okay, at jeg bliver boende med pigerne?" Spørger jeg igen lidt nervøst.
"Det er helt i orden, at du bor med pigerne, men husk, at du altid kan komme herover, og så ser vi på det igen, når du nærmer dig slutningen på College," siger William.

****

Vi blev færdige med at spise for en halv time siden, og jeg er nu taget hjem igen. Da jeg træder ind af døren bliver der råbt "tillykke med, at du har fundet dine forældre".
Derefter træder de allesammen frem fra deres forskellige gemmesteder.
Jeg bliver helt vildt overrasket, og så får jeg et kram fra dem allesammen.
"hvor er det vildt" siger Sofia.
"Det må være uroligt for dig Jess" siger Victoria.
"Jeg vil møde dem" siger Alexa.
Sådan fortsætter det, indtil alle drengene også har sagt noget, bortset fra én - Martinus.
"Hvad er der galt Martinus?" Spørger jeg usikkert.
"Nu skal du jo sikkert flytte herover, og så kommer vi til ikke at kunne holde kontakten" siger han lidt trist.
"Årh Tinus, jeg ved slet ikke om jeg skal flytte, men indtil videre bor jeg her de næste 4 år" smiler jeg.

Det bliver 4 fantastiske år, det er jeg sikker på.
_______________________
Heiii!❤️
Så er der kommet endnu et kapitel op, fordi jeg har sagt, at jeg vil prøve at opdatere hver mandag, onsdag og fredag, og måske i weekenderne😊
-Bolette

HomeDonde viven las historias. Descúbrelo ahora