Home

14 // forsvundne forældre 1/4

Alice Brandons mors synsvinkel:
Lige da Jessica er gået, tænke jeg igen på, at vi for mange år siden havde en lille pige ved navn Jessica. Hun var så sød, og hun mindede utroligt meget om Ariana, som vi har nu. Jeg bliver altid så ked af det, når jeg tænker på, at hun er død.

Vi efterlod hende bange, trist, forvirret og forældreløs, det tror jeg aldrig, at jeg vil kunne tilgive mig selv for.
Zac, Brandon og Ariana ved ikke noget om, at vi engang havde en pige ved navn Jessica, og det behøves de heller ikke. Navnet Jessica vælter alt for mange minder ind over mig, og måske er det ikke så smart, at Brandon så er kærester med en med samme navn...

"William?" Kalder jeg.
Jeg prøver ihærdigt at finde min mand, men han har det med at være lidt for meget i hans mandehule, som han så pænt kalder det.

Jeg banker på ind til hans mandehule, men jeg får intet svar.
Jeg hiver i håndtaget, men der er låst.
Jeg taster sikkerhedskoden til hulen, og da jeg træder ind i det mørke rum, møder mine øjne William med opsvulmede røde øjne.
"William? Hvad er der dog sket," spørger jeg bekymret, selvom jeg nok godt kender svaret.
"Det er alle minderne de vælder ind over mig, og jeg kan ikke få Jessica ud af hovedet, kunne det være hende?" Spørger han med en smule håb i stemmen.
Jeg ryster på hovedet og bryder sammen "hvordan skulle hun have overlevet? Vi efterlod vores 2'årige datter i Italien uden familie, venner eller noget som helst andet," hulker jeg med fuld fortrydelse i stemmen.

"Det vi gjorde kan aldrig tilgives, og derfor får Zac, Brandon og Ariana det ikke at vide, Brandon kunne have haft en tvilling," hulker William nu.
Jeg ved godt, at det ikke er den typiske forældre kvalitetstids ting at sidde og hulke, men dette berører os begge så meget, at ingen af os kan lade være.
"Jeg ved det William, men hvordan skal vi nogensinde kunne tilgive os selv?" Spørge ejer grædende.

"Det kommer jeg aldrig til, Alice vi kunne jo ligeså godt bare have dræbt hende" græder han også.

Vi er grusomme forældre, det var også derfor vi flyttede så hurtigt som muligt, så Brandon ikke skulle opleve det samme som Jessica.
"Jeg har altid ønsket mig tvillinger, og så lavede jeg slev rod i det, ved at lade den ene af dem blive helt alene i et stort land," næsten hvisker jeg.

"Jeg ved ikke om det er en god ide, at vi så har 3 andre børn, for vi kunne jo komme til at lave samme fejl igen, ik? Eller har vi mon lært noget?" Spørger William, og det kunne ikke lyde mere ligegyldigt.

"Selvfølglig kan vi være forældre, dengang havde vi også så mange problemer med økonomi og sådan, og jeg ved selvfølglig, at det på ingen måde retfærdiggøre vores handlinger, men jeg ved, at vi har lært SÅ meget mere siden, og vi vil aldrig efterlade nogen af vores børn igen," siger jeg egentlig okay selvsikkert, selvom jeg på dette tidspunkt ikke ved, hvor sikker jeg faktisk er på noget.

______________________
Heiii❤️
Nu skærper historien sig desværre ind, og der er ikke langt tilbage, men nogle kapitler er der da.😊
Dette kapitel er fra Alice's synsvinkel, det håber jeg i kan lide.
- Bolette