16 // forsvundne forældre 3/4

254 14 0
                                    

Jessica's synsvinkel:
Jeg begynder stille at får tårer i øjenene, og det ser Brandon, for han har et forvirret men samtidig bekymret udtryk i ansigtet.
Jeg giver ham uden noget varsel en krammer, og han er ret overrasket over mit træk. Jeg er også selv ret overrasket, men når nu man finder sin forsvunde familie og finder ud af, at man har en tvilling, så krammer man da sin tvilling, ikke? Jo!

"Jeg forstår ikke så meget lige nu Jessica?" Siger han forvirret.
"Okay jeg forklarer dig det senere, men jeg skal lige hente min rigtige kæreste, og så møder du og hele din familie mig inde i stuen om 10 minutter, okay?".
Det lød lidt mere som en ordre end et spørgsmål, men han adlyder vist.

Jeg skynder mig hjem, og ind af døren. Martinus står overraskende allerede klar, og han smiler overdrevet meget. "Hvor er det vildt Jess!," siger han g krammer mig.
"Tænk, at du har fundet din familie!," smiler han endnu større, og der indser jeg igen, igen, igen, igen, at han bare er verdens bedste kæreste. Hans støtter mig i alt, opmuntrer mig når jeg er trist og så respekterer han mig, elsker mig og holder af mig.

* 10 minutter senere
Vi er nu kommet over i stuen hos familien White, familien Johnson, min familie? Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal kalde dem?

"Hej igen Alice, William, Zac, Ariana og Brandon" starter jeg.
"Det her er min kæreste Martinus, og Brandon og jeg er ikke kærester" siger jeg stille. Alice og William kigger lidt skeptisk på mig, efter jeg fortalte dem, at Brandon og jeg ikke var kærester, men lige meget.

"Alice? William? Havde i ikke en lille pige ved navn Jessica, da i boede i Italien?" Spørger jeg først.
Nu kigger både Alice og William varmt på mig, og jeg tror de begynder at fatte, hvad der foregår.
De nikker begge to, og jeg tror, at de er blevet mundlamme.
"Jeg er den pige, jeg er Jessica Johnson, jeres 2'årige datter som i forlod, men bare rolig, jeg overlevede de første 15 år selv, og så kom jeg til Norge, hvor Martinus' familie tog sig af mig, som var jeg deres egen datter" smiler jeg varmt.

De har begge tårer i øjenene, men så tager Alice sig sammen til endelig at sige noget.

"åh Jessica skat, vi havde også tænkt, at det måske kunne være dig, men vi troede du var.... død... vi har været sådan nogle forfærdelige forældre for dig, og vi efterlod dig bare, det er vi så kede af, og det var aldrig vores mening at efterlade dig. Der har ikke været én dag, én time, ét minut eller ét sekund, hvor vi ikke har tænkt på, hvad der dog var blevet af dig. Vi havde en masse regninger og gæld, som skulle betales, og derfor kom der en dag en mand og sagde til os, at hvis ikke vi betalte ville han tage alt vi ejede fra os. Derfor løb vi så hurtigt vi kunne med alle de ting vi kunne bære, men vi glemte den vigtigste, mest elskede og mest dyrebare ting i verden - dig... vi ledte og ledte efter dig siden, men vi var tvunget til at flytte langt væk, ændre navne og efternavne, der er derfor vi hedder White nu. Dette er bestemt ikke ensbetydende med, at det var i ordne det vi gjorde, og det er vi godt nok også blevet klar over ," fortæller Alice.

Nu er det så min tur til at bryde sammen "alle de år jeg troede i ikke kunne lide mig, alle de år hvor jeg troede jeg havde mistet jer, det var rigtig hårdt for mig, og det tog min selvtillid fra mig...." siger jeg trist.

Nu er det Williams tur til at sige noget.
"Jessica hør, du er en fantastisk datter og tænk, at du overlevede helt alene på egen hånd i 15 år. Vi vil meget gerne møde den familie, som tog sig godt af dig, og vi er stolte af, hvor langt du er kommet i dit liv, og vi er glade på dine vegne med Martinus. Grunden til, at det kun var dig, som blev efterladt var, at Zac og Brandon var på ferie hos deres bedstemor og bedstefar i New York, og du var sammen med os i Italien for, at vi kunne få noget mere kvalitetstid kun os 3, men det gik ikke lige efter planen," mere siger han ikke, men kigger bare trist end i gulvet.

Jeg kan virkelig se og høre smerten og oprigtigheden, i hans øjne og på hans stemme, og det gør en smule ondt indeni mig.
_____________________
Heiii❤️
Så er vi ved at få den sidste afklaring på se times Jessica's forældre.😊
Hvad synes i?
- Bolette

HomeOù les histoires vivent. Découvrez maintenant