13 // "familie middagen" -part 3

251 15 0
                                    

Jessica's synsvinkel:
Hvem skulle have troet, at det faktisk ville blive sjovt at være en andens fake-kæreste?
________________________

Klokken er efterhånden blevet 20:47, og det har faktisk været en ret sjov aften, eller hvad man nu skal kalde det.
Vi skal åbenbart spille partners+, hvor man kan være 3 hold.
Holdene bliver således:
- Ariana og mig
- Brandon og Zac
- Alice og William

Jeg er så klar på at banke dem allesammen - Især Brandon og Zac!
Vi starter spillet, og det går virkelig ikke særlig godt for Ariana og jeg, men derimod går det strygende for Zac og Brandon. De har allerede fået 2 hver ind, og vi har ikke engang 1 tilsammen.
Suk.
Hvis jeg taber til Brandon, vil jeg komme til at høre på det resten af mit liv i High School, hvilket vil sige 4 år.

* 1 time senere
"Yes!" Siger jeg glad, og Ariana giver mig en entusiastisk High five, og så begynder vi ellers at håne dem alle sammen. Hvis ikke i gættede det, så vandt vi! Vi fik en masse byt pladsere, og så kunne vi jo spolere det for de andre, men også bruge dem til vores fordel.

"Hey Brandon hvordan har du det med at tabe til 2 piger?" Spørger Ariana.
Jeg kigger overrasket over på lille søde Ariana, og jeg flækker dernæst af grin. Det er sjovt, at hun minder så meget om mig, men bare er så lille.
Det er lidt som om, at jeg bare passer ind i familien.

Vi hygger os det sidste af aftenen, og vi spiller også nogle andre familie brætspil. Jeg kunne godt tænke mig sådan en familie her, og jeg håber, at jeg en dag finder mine forældre....

Klokken er ved at være mange, og jeg skal virkelig lige på toilet inden jeg smutter hjem. "Brandon? Jeg smutter lige på toilet inden jeg tager hjem" siger jeg hurtigt, og med det er jeg allerede oppe af trappen.
Jeg mener, at Brandon sagde noget med, at badeværelset var 3. Dør på højre hånd, når man kom op af trappen, men jeg er lidt usikker.

Jeg er ved dør 3 på højre hånd. Jeg tager forsigtigt i håndtaget i håb om, at mit blik vil møde det længe ventede badeværelse, men nej, jeg er havnet på et drengeværelse, og jeg kan se, at det er Brandons.
Jeg beslutter, at jeg godt lige hurtigt kan kigge mig om, inden jeg finder toilettet.
Jeg kigger rundt på hans værelse, og noget fanger mit blik.
En kommode hvor der står en masse billeder, men ikke hvilke som helst billeder, nej ét bestemt billede fanger mit øje.
Nej det kan ikke passe, hvordan? Hvornår? Hvorfor??!!!
Billedet forestiller en lille pige, og jeg genkender straks pigen. Det kan ikke passe!

Jeg skynder mig ud af værelset, finder toilettet, og gør mig hurigt klar til ag smutte igen.
Jeg går nedenunder, og siger pænt farvel til dem allesammen.
Da jeg går ud af døren, nærmest løber jeg væk, og hen til huset hvor pigerne og jeg bor.
Da jeg kommer ind af døren, falder jeg grædende sammen på gulvet, og mine hulk bliver kun højere og højere.
Jeg hører nogle fodtrin nærme sig, men det kan være lige meget.

Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, altså dét billede jeg så hos Brandon, det af hende pigen...
Et par arme bryder mine tanker, da de lægges omkring mit liv.
En tryg fornemmelse og en velkendt duft får mig til at indse hvem det er. Martinus.
"Hey Jess det er okay at græde, fortæl mig hvad der er galt" siger Martinus beroligende.

Jeg hiver lidt efter vejret i starten, men det begynder at blive bedre, og så kan jeg fortælle ham det.
"Jeg er ikke sådan ked af det, men mere overvældet, for da jeg var inde på Brandons værelse, da jeg skulle finde toilettet, så jeg et billede af en pige, og den pige tror jeg er mig, men jeg er ikke sikker," får jeg frem.

Martinus kigger lidt mærkeligt på mig, og så er han pludselig alvorlig
"Jessica? Kunne Alice og William være dine forældre?".
"Jeg har også tænkt tanken, men hvorfor hedder de så White og ikke Johnson?" Spørger jeg.
"Det skal vi altså finde ud af om de er! Jessica! Det er vigtigt, du er nød til at tage derover igen" smiler Martinus.
Jeg nikker bekræftende, og krammer ham så. Han er lidt overrasket i starten, men krammer så med.
Han er der altid for mig uanset hvad, ligesom han lovede mig i England for 2 år siden.

________________________
Heii❤️
Tror i at Alice og William er Jessica's forældre?
Og tror i nogensinde hun vil finde dem?
Der er forresten et Marathon vej.
- Bolette

HomeTahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon