Dette er 2'eren til: All I Need Is You.
Hvordan mon det er at være i et forhold, hvor den ene skal på College i London, og hvor den anden skal turnere rundt i hele verden? Og mon Jessica nogensinde finder sine forældre?
Jessica og Martinus har nu o...
Jessica's synsvinkel: Jeg vågner fredeligt klokken 10:00 om morgenen, not. Gid jeg gjorde det, men det er totalt det modsatte, af hvad jeg har gjort. Jeg kunne ikke sove, for det skræmte mig, at Alice og William måske kunne være mine forældre. Jeg vågnede heller ikke klokken 10:00, men derimod klokken 07:00. Jeg var nok oppe til klokken 03:00 i nat, for jeg var urolig. Jeg er nød til at finde ud af, om de kunne være mine forældre, men så vidt jeg ved, havde de ikke andre børn, og hvis de havde dengang var det kun Zac og Brandon, for Ariana er ikke ret gammel. Veeeent. Hvis de er mine forældre, så er Brandon og jeg tvillinger!
Ej den tanke kan jeg ligeså godt opgive, mine forældre forlod mig, fordi en mand i jakkesæt kom ind i huset. Mere ved jeg godt nok ikke, men hvor sandsynligt er det lige, at jeg vælger præcis det College i præcis den by, hvor mine forældre bor i, og hvor sandsynligt et det lige, at jeg skal gå i klasse med min forsvundne tvillingebror og bliver min families nabo? Måske 1/100, men så er chancen der vel også ikke?
Jeg er nød til at komme derover igen, og denne gang med et billede af mig som lille. Jeg finder den taske som var min mors, den jeg fik med ud af huset i Italien. Jeg tømmer den, for jeg ved bare at jeg har billedet déri. Jeg leder og leder i alle kroge og kommer i tasken, men forgæves. Jeg ser pludselig et lille billede titte ud ad en lomme. Det billede har jeg aldrig set før. Det forestiller en lille dreng med en blå hue. Billedet se tid til at være revet i stykker eller noget, for den anden halvdel mangler i hvert fald:
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
"Martinus? Jeg tager lige over til Brandon igen, og så får jeg opklaret det hele. Jeg kommer hjem efter dig, hvis nu det er dem, og jeg har brochen på, så du kan bare følge med" råber jeg, lige inden jeg går ud.
På vej derover tænker jeg længe over, hvad jeg skal sige. 'Hej jeg er Jessica Johnson måske jeres datter?' Eller ' Hej mor og far kan i huske mig?' Eller 'hvorfor efterlod i mig?' Eller måske 'er i mine forældre?!'
Jeg ender hurtigere end forventet foran familien Whites hoveddør. Jeg tager en dyb indånding og ringer på. Der går et par sekunder inden, at døren bliver åbnet, og mit blik møder Brandons. Han ser lidt forvirret ud, men får så sit sædvanlige player smil frem. "Nå du kunne ikke holde dig fra det her," sige han og laver en gestus mod sin krop. Jeg ryster frastødt på hovedet, og går så forbi ham. "Brandon det er vigtigt det her, jeg har brug for, at du viser mig billedet af hende pigen, du har på dit værelse" sukker jeg. Han ser ud, som om han ikke ved, hvad jeg mener, men jeg giver ham et endnu mere seriøst blik. Han forstår og viser mig ovenpå.
"Jeg forstår ikke, hvorfor du vil se billedet, men her er det" siger han. Jeg kigger på det, og ja ligesom jeg forventede, så er billedet af pige også revet i stykker, og dér slår det klik. Billedet er det samme, men vi har hver vores del - Brandon og jeg er tvillinger, og endnu bedre, jeg har fundet min familie.
- Men gad vide om de kan huske mig? - Gad vide om de ikke bare er ligeglade med mig?
_____________________ Heiii❤️ Nu begynder det at blive spændende, huh? Nyder i marathonet? - Bolette
